Låneord

ord lånt i et sprog fra et andet sprog

Låneord er et indarbejdet ord hentet fra et andet sprog (modsat arveord, der har været i sproget fra ældste tid).[2] Man kan skille mellem låneord og fremmedord, hvor forskellen er, at låneord i større grad indarbejdes i modtagersproget.

Hirdskjalden Sigvat Tordsson, der indførte låneordet "pryd" i norrønt, får et sværd af kong Olav Haraldsson. Christian Krohg, 1899.
Ordet "kaffe" er et låneord i dansk fra arabisk.[1]

Vikingetidens livlige handelsforbindelser medførte, at de nordiske sprog afgav en mængde sprogstof til andre (såsom de engelske ord law, ill, fellow, husband, hit, take, want, indlånt fra norrønt), og selv optog mange nye ord. Ofte er det ikke muligt at vide sikkert, om et ord er "lånt" eller "arvet".[3]

Låneord kan iblandt fortælle om tidligere sprogtrin i det långivende sprog. Der er mange urnordiske låneord i finsk, hvor de ikke har gennemgået de samme lydændringer som i nordisk, fx kuningas (= konge) og rastas (= drossel), i urnordisk *kuningaR og *trastaR, hvor a-et i suffikset er forsvundet i germansk.

Låneord

redigér

Ved låneord forstås de ord, der er blevet "fordanskede".[4] Gamle låneord fra keltisk er "jern" (gammelirsk iarann eller iarn). Andre keltiske lån er "embede", norrønt embætti fra keltisk ambaktos tolket som udsending eller budbærer; indlånt i latin som ambactus.[5] Frisisk var dog det første fremmede sprog, der kom til at spille en større rolle som långiver til norrønt, og den indflydelse går tilbage til jernalderen. Friserne kom inden vikingetiden med mange nye varer, og som frisiske låneord regnes kuggr (kogge), akkeri (anker), klæði, dúkr (dug), kyrtill (kjortel) og sekkr (sæk). Ordet gjaldkeri for byfoged og plantenavnet "kål" (fra latin caulis) stammer derfra.[6]

Skjalden Sigvat Tordsson lancerede ordet prúðr (prægtig, nok fra latin providus og gammelfransk prud via engelsk), der kan have været hans individuelle lån, som har slået igennem og bredt sig i sproget til ord som "pryd" og "at pryde".[6]

Låne- og fremmedord i dansk

redigér
  • Marked er lånt fra latin mercatus.
  • Mønt er lånt fra latin moneta.
  • Pund er lånt fra latin pondus.
  • Øre er lånt fra latin (af aureus).
  • Købe er lånt fra latin (afledt af caupo, kræmmer).
  • Mil er lånt fra latin (af romernes milia passum = tusinde skridt).
  • Fabrik er lånt fra fransk (af fabrique, oprindeligt fra latin fabrica = værksted).
  • Industri er lånt fra fransk (af industrie, oprindeligt fra latin industria = foretagsomhed).
  • Djævel er lånt fra fransk (diabolos = bagvasker, bagtaler).
  • Fanden er lånt fra oldfrisisk (fandiand = den fristende)
  • Avis er lånt fra fransk.
  • Divan er lånt fra persisk via tyrkisk.
  • Tabernakel er lånt fra hebraisk via Vulgata.
  • Satan er lånt fra hebraisk (= modstander, fjende).
  • Weekend er lånt fra engelsk.
  • Pyjamas er lånt fra indisk.
  • Harakiri er lånt fra japansk.
  • Boomerang er lånt fra australsk via engelsk.
  • Harem er lånt fra arabisk (af haram = det forbudte, helligdom).
  • Vodka er lånt fra russisk.
  • Tastatur er lånt fra tysk.
  • Økonomi er lånt fra græsk.
  • Ombudsmand er fællesnordisk, og fra norsk indgået uoversat (ombudsman) i engelsk administration.
  • Køkkenmødding er lånt fra dansk til tysk og engelsk.
  1. ^ Opslag "Kaffe" i Ordbog over det danske sprog
  2. ^ Gjellerups Sproglære, s. 92
  3. ^ Vemund Skard: Norsk språkhistorie, bind 1 (s. 63), Universitetsforlaget 1973, ISBN 82-00-02287-0
  4. ^ Nudansk Ordbog (1953), s. 495
  5. ^ Det Norske Akademis ordbok
  6. ^ a b Vemund Skard: Norsk språkhistorie, bind 1 (s. 64)

Litteratur

redigér
  • Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund; 2 udgave; Akademisk Forlag, København 1977 (s. 101)
  • Lars Henriksen: "Kristendommen og det danske sprog" (kronik i Skalk nr. 4, 1992); s. 18-25
  • Lis Jacobsen (red): Nudansk Ordbog I-II; Politikens Forlag, København 1953 (indeholder oplysninger om ordenes oprindelse og betydning)
  • T. Hoffmann Jensen, N. Bro Mikkelsen, Verner Sørensen: Gjellerups Sproglære 1.-3. real; 5. oplag; København 1965 (s. 92)

Se også

redigér

Ekstern henvisning

redigér