Spring til indhold

Den Gamle By

Koordinater: 56°9′32″N 10°11′30″Ø / 56.15889°N 10.19167°Ø / 56.15889; 10.19167
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den Gamle By
Vinterlys over søen i Den Gamle By
Generelle informationer
TypeKulturhistorie
AdresseViborgvej 2, 8000 Aarhus C
Grundlagt1914; 110 år siden (1914)
GrundlæggerPeter Holm Rediger på Wikidata
DirektørJulie Rokkjær Birch
Besøgende546.485 (2018)[1] Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Den Gamle Bywww.dengamleby.dk
CVR-nummer36079010 Rediger på Wikidata
Oversigtskort
Den Gamle By ligger i Aarhus
Den Gamle By
Den Gamle By
Den Gamle Bys placering i Aarhus

56°9′32″N 10°11′30″Ø / 56.15889°N 10.19167°Ø / 56.15889; 10.19167

Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Møntmestergården - oprindelig i Borgergade i København.
Maleren Christian Tilemann-Petersen gengav Kramboden i Borgmestergården i 1918.

Den Gamle By, Danmarks Købstadmuseum, er et frilandsmuseum for bykultur på Vesterbro i Aarhus Midtby.[2] Det er verdens første frilandsmuseum for købstædernes kultur og historie[3]. Museet er opbygget som en gammel købstad med 75 huse fra 1500- til 1800-tallet bygninger fra 1900-tallet hentet fra 25 forskellige byer i Danmark. Nogle hjem og forretninger er desuden bevaret som tidslommer som de fremstod i forskellige tidsperioder, helt op til i dag.

Museets grundlæggelse skyldes den energiske skolelærer og lokalhistoriker Peter Holm, der blev opmærksom på, at købmandsgården "Den gamle Borgmestergård" på hjørnet af Immervad og Lille Torv i Aarhus skulle nedrives. Holm fik udvirket, at gården blev genopført som udstillingsbygning ved Landsudstillingen i Aarhus i 1909. Efter udstillingen var lukket, lykkedes det Holm at skaffe midler til at få genopført gården permanent. Aarhus Kommune stillede et stykke jord til rådighed i den tidligere "Det Jyske Haveselskabs Have" nu Botanisk Have. Den 23. juli 1914 åbnede Den Gamle By første gang for publikum. Foruden Borgmestergården var der to bygninger: et lille lysthus fra Vestergade og Frands Hansens Hus fra Mejlgade. Museets udstrækning var beskeden i begyndelsen.

I forbindelse med at Aarhus var valgt som Europæisk kulturhovedstad i 2017 åbnede en ny udstilling kaldet Aarhus Fortæller om byens historie i april måned. Henover påsken besøgte 10.000 personer udstillingen, hvilket var 32 % flere end samme periode året før, og heraf kom 2.900 langfredag, hvilket var den mest besøgte langfredag i museets historie.[4]

Byens udvidelse

[redigér | rediger kildetekst]
Politikens pavillon fra Landsudtillingen i Aarhus 1909 blev genopført i Den Gamle By i 2009.[5]

Peter Holm blev museets første leder. Med stor energi begyndte han arbejdet for skaffe flere huse, så han kunne skabe et billede af, hvordan en dansk købstad havde set ud med gader, stræder, haver, bolig og erhverv. I de første år blev der kun tilføjet enkelte huse, men i 1920'erne og 1930'erne gik det stærkt. Fra Aalborg kom adskillige huse, da Den klingenbergske Gård blev nedrevet. Ligeledes fik Holm fat på mange bygningen fra Aarhus Mølle, der lå i Vester Allé. Da Holm trak sig tilbage i 1945 efter 31 år som leder, havde byen 44 bygninger.

Efter Peter Holm forlod Den Gamle By, gik udvidelsen af byen langsommere. Det skyldtes både en voksende forståelse for bygningernes værdi og ønsket om at bevare dem på deres oprindelige plads. Men der er også færre bevaringsværdige bygninger.

Der har under ledelse af Thomas Bloch Ravn været en stor tilgang af bygninger: Møntmestergården fra Borgergade i København, Eilschous Boliger fra Munkemøllestræde i Odense og den nye bydel fra 1900-tallet med Politikens pavillon fra Landsudstillingen i Aarhus i 1909, som er den eneste bevarede bygning derfra. I den mellemliggende periode har den stået i en kolonihaveforening i Nærum nord for København og været i brug som fælleshus.

I dag rummer Den Gamle By 75 historiske huse, værksteder og forretninger. Flere er under opførelse.

Loftkonstruktionen i pavillonen, og del af plakatmuseets udstilling i bygningen.

Den Gamle By er en vandring gennem købstadens historie de sidste 300 år. Gæsterne kan følge udviklingen af boliger, både for borgerskabet og de fattige og udviklingen af erhverv og forretninger.

Lige fra museets begyndelse sikrede det sig værktøj, inventar etc. fra gamle håndværksfag, så publikum kunne få indtryk af købstadens dagligliv i byens huse . Dertil kommer samlinger af ure, dragter, tekstiler, sølvtøj, fajance og legetøj, som er udstillet.

I Den Gamle By findes Helsingør Theater, der blev genrejst i 1961. Her har der været opført både opera, komedier, klassiske og moderne koncerter, ligesom det bliver brugt til foredrag og kongresser.

Møntmestergården

[redigér | rediger kildetekst]

I de senere år er museumsbyen vokset. I 2005 genopførtes Eilschous boliger, en enkestiftelse, som lå i det kvarter, hvor H.C. Andersen voksede op i Odense. Navnlig opførelsen af Møntmestergården fra Borgergade i København har vakt opmærksomhed. Der var i mange år været reserveret en plads på byens torv til opførelsen af et rådhus. Men ingen købstad ville af med deres gamle rådhuse. Derfor blev Møntmestergården genopført her, en fin københavnsk gård fra 1600-tallet, som siden nedtagningen i 1944 havde ligget på magasin.[6] Bygningen, hvis indvendige genopførelse blev helt afsluttet i 2009, lukker torvet på fineste vis.

Som enhver købstad i 1800-tallet har Den Gamle By sit eget bryggeri. Det blev etableret med sponsorat fra Bryggeriforeningen, som i 1933 stillede 30.000 kr. til rådighed. Hvidtølsbryggeriet i Den Gamle By opførtes i Aalborgbygningen og blev indviet i 1934. I efteråret 2001 blev Bryggerlavet i Den Gamle By etableret. Lige siden har bryggerlavet i udvalgte weekender og ferier brygget øl og udskænket smagsprøver i Den Gamle Bys historiske bryggeri. Bryggerlavet består af frivillige entusiaster, der til hverdag passer deres arbejde og studier. I bryggerkælderen i Hvidtølsbryggeriet i Den Gamle By forenes de om interessen for at brygge øl på samme måde – og med samme remedier – som i midten af 1800-tallet.

Den Gamle Bys Teknologi

[redigér | rediger kildetekst]

Museet har adskillige eksempler på teknologiske opfindelse, som har været med til at gøre livet nemmere for befolkningen, og som har betydet meget for den danske udvikling.

Et damplokomotiv fra Frichs udstilles i den Salling-inspirerede nybygning "Aarhus fortæller" fra april 2017.[7][8][9]

Jul i Gammelby

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikler: Jul i Gammelby og Hallo det er jul

Danmarks Radios julekalender fra 1979, Jul i Gammelby, foregår i Den Gamle By. Udeoptagelserne fandt sted i Den Gamle By. Men optagelserne inde skete i et studie inspireret af kramboden i Borgmestergården.

I 1995 optog Danmarks Radio fortsættelsen til Jul I GammelbyHallo det er jul – i Den Gamle By. Her er omdrejningspunktet den telefoncentral, som ligger lige overfor Borgmestergården. Hallo det er jul handler om industrialiseringen i 1920'erne.

Begge julekalendere er udgivet på DVD.

Den Gamle By har hvert år en stor juleudstilling af julens udvikling gennem de seneste 300 år. Den blev i 2014 udvidet med et decideret julemuseum med tilhørene butik.[10]

  1. ^ www.dst.dk (fra Wikidata).
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 19. april 2016. Hentet 8. marts 2017.
  3. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 28. marts 2019. Hentet 28. marts 2019.
  4. ^ Gæsterne strømmer til Den Gamle By og ny udstilling Arkiveret 22. april 2017 hos Wayback Machine. DR. Hentet 21/4-2017
  5. ^ Pavillon fra Aarhus Arkiveret 11. januar 2012 hos Wayback Machine på dengamleby.dk
  6. ^ Thomas Bloch Ravn, Møntmestergården, Klematis, 2009. ISBN 978-87-641-0389-2.
  7. ^ Eriksen, Klaus. "Kæmpekran løfter lokomotiv Arkiveret 10. maj 2015 hos Wayback Machine" Jyllands-Posten, 7. Januar 2015.
  8. ^ "Fotos: Damplokomotiv hejses ind". Arkiveret fra originalen 12. januar 2015. Hentet 10. januar 2015.
  9. ^ Lene Wessel (8. april 2017). "Nyt i 'Den Gamle By': Da Aarhus fik vokseværk". Ingeniøren. Arkiveret fra originalen 9. april 2017. Hentet 8. april 2017.
  10. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 28. marts 2019. Hentet 28. marts 2019.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]