Spring til indhold

Almindelig løvefod

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 13. nov. 2022, 13:11 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Almindelig løvefod
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenRosales (Rosen-ordenen)
FamilieRosaceae (Rosen-familien)
SlægtAlchemilla (Løvefod)
ArtA. vulgaris
Videnskabeligt artsnavn
Alchemilla vulgaris
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Almindelig løvefod (Alchemilla vulgaris) er en løvfældende, tuedannende flerårig urt med opstigende stængler. Den findes på enge og i skove.

Bladene er langstilkede med store, sammenvoksede akselblade. Selve bladpladen er nyreformet eller næsten rund med 5, 7 eller 9 foldede lapper. Randen er skarpt savtakket. Oversiden er lyst grågrøn, mens undersiden er en hel del lysere. Begge sider er dunhårede.

Blomstringen sker i maj-juni, hvor blomsterne ses i endestillede stande på særlige skud. De enkelte blomster er gulgrønne og små. Frugterne er bittesmå nødder, som modner godt her i landet.

Planten breder sig ved hjælp af korte udløbere, og den bliver efterhånden tæppedannende. Rødderne er tætsiddende og trævlede.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 × 0,25 m (25 × 25 cm/år). 9 planter dækker 1 m² på to år.

Almindelig løvefod gror på fugtig bund i enge, overdrev og lyse skove over det meste af Europa inklusive Danmark, hvor den er almindelig i hele landet.

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2002 (CD-Rom).

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]