Kenneth Kristensen Berth
Kenneth Kristensen Berth | |
---|---|
Personlige detaljer | |
Født | 3. februar 1977 (47 år) Odense, Danmark |
Politisk parti | Dansk Folkeparti |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Links | |
Kenneth Kristensen Berths hjemmeside | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Kenneth Kristensen Berth (født 3. februar 1977 i Odense) er en dansk cand.mag. og politiker, der fra 2010 er medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden og Vallensbæk Kommunalbestyrelse. Han var fra 2015 til 2019 medlem af Folketinget, valgt for Dansk Folkeparti. Han havde tidligere været medlem af Folketinget som stedfortræder for Søren Espersen i 2011 og 2014.
Liv og karriere
[redigér | rediger kildetekst]Kenneth Kristensen Berth blev sproglig student fra Odense Katedralskole i 1996, bachelor i historie i 2000 og cand.mag. i historie og samfundsfag fra Aarhus og Københavns Universitet i 2002.[1] Han har fra 2002 arbejdet på Dansk Folkepartis sekretariat på Christiansborg som politisk-økonomisk medarbejder, politisk assistent og specialkonsulent.
Berth har været opstillet til Folketinget i 1998, Folketingsvalget 2001 Folketingsvalget 2007 og 2011, til Europa-Parlamentet i 1999, 2004 og 2009 og til Københavns Amtsråd i 2010, men blev ikke valgt. Ved valget i 2007 blev han første stedfortræder til Folketinget. Det gjorde han også ved valget i 2011. I 2009 blev han valgt til regionsrådet i Region Hovedstaden og til Vallensbæk kommunalbestyrelse. Han har to gange været medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti som stedfortræder for Søren Espersen nemlig den 22. februar - 6. marts 2011 og igen 22. oktober - 7. november 2014[2].
Fra 1999 til 2007 var Berth landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom, den længst siddende formand for en politisk ungdomsorganisation i nyere tid. Han har været medlem af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse siden 1999.
Berth, Morten Messerschmidt, Ulrik Karpf og andre blev i 2003 ved Østre Landsret idømt 14 dages betinget fængsel for racisme på grund af en valgplakat i DFU's ungdomsblad vendt mod et multietnisk samfund; plakaten kædede blandt andet muslimske indvandrere sammen med "massevoldtægt" og "bandekriminalitet".[3][4]
Ved folketingsvalget den 18. juni 2015 blev Berth valgt ind i Folketinget.[3] Han fik i december 2016 kritik for på tv at sige om flygtninge, der sejlede over Middelhavet: "Du må ikke sejle inden for denne territorialgrænse, hvis du gør det, bliver du enten beskudt, eller også bliver du vendt om og sejlet tilbage", og på værtens efterfølgende spørgsmål: "Vil det sige, at hvis de kommer ind over en vis sømilegrænse, så kan man skyde på dem?", svarede: "Ja, for eksempel".[5] Han blev ikke valgt ind ved folketingsvalget 2019.[1]
Familie
[redigér | rediger kildetekst]Berth er gift med ergoterapeut Carina Kristensen Berth. Parret har to døtre og en søn.[6]
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]Berth har udgivet tre bøger: En dansk fremtid – historien om Dansk Folkepartis Ungdom 1995-2005 (2005), Skolen i løgnen – løgnen i skolen – hvordan skolebøger hetzer og indoktrinerer (2006) og Fremskridtspartiet under Glistrup – Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet 1972-1984 (2008).
I Skolen i løgnen - løgnen i skolen kritiserer han de danske undervisningsbøger til folkeskolen ved en konkret gennemgang af 63 bøger. Debatbogen ledte til reaktioner fra bl.a. Dansk Folkepartis egen undervisningsordfører Martin Henriksen og også den daværende undervisningsminister Bertel Haarder, der efterfølgende slog fast, at danske skolebøger skal være oplysende og ikke indoktrinerende. Bogen blev efterfølgede negativt anmeldt i fagbladet Folkeskolen, der mente, at: "Kenneth Kristensens kritik af skolebøgernes indhold siger ikke så meget om skolebøgerne, men en hel masse om, hvad der foregår inde i hovedet på en landsformand for DFU".[7]
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Kenneth Kristensen Berth på Folketingets hjemmeside
- ^ "Kenneth Kristensen Berth (DF)". DanskePolitikere.dk. 20. maj 2014.
- ^ a b Her er fire markante debutanter i det nye folketing, 19. juni 2015, Jyllands posten, set 28. juni 2015
- ^ Thomas Kokholm (11. november 2009). "DF generalen satser på Vallensbæk". Folkebladet for Glostrup og Vestegnen. Arkiveret fra originalen den 22. februar 2011. Hentet 20. maj 2014.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) - ^ DF-ordfører i tv-udsendelse: Skyd på bådflygtninge dr.dk 07. dec. 2016
- ^ https://www.kennethkristensenberth.dk/
- ^ Dansk Folkepartis Ungdom på mission impossible - Folkeskolen.dk
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]