Spring til indhold

Ronald de Boer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 25. apr. 2024, 22:09 af Siksebuffen (diskussion | bidrag) Siksebuffen (diskussion | bidrag)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Ronald de Boer
Personlig information
Fulde navn Ronaldus de Boer
Født 15. maj 1970 (54 år)
Holland Hoorn, Holland
Højde 181 cm
Position Angriber
Klubinformation
Nuværende
Individuel træner for
Ajax ungdom
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1987-1991 Ajax 52 (14)
1991-1993 FC Twente 49 (22)
1993-1998 Ajax 172 (36)
1998-2000 FC Barcelona 33 (1)
2000-2004 Rangers 104 (32)
2004-2005 Al-Rayyan SC
2005-2007 Al-Shamal SC
Landshold
1993-2003 Holland 67 (13)
Træner for
2010-2011 Qatar U23 (assistent)
2011-2012 Ajax U19 (assistent)
2012- Ajax (ungdoms træner)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Ronaldus "Ronald" de Boer (født 15. maj 1970 i Hoorn, Holland) er en tidligere hollandsk fodboldspiller, der spillede som angriber hos en række klubber, men huskes bedst for sine ophold hos Ajax Amsterdam i Æresdivisionen, samt hos FC Barcelona i den spanske La Liga. Han er tvillingebror til en anden tidligere hollandsk landsholdsspiller, Frank de Boer.

De Boer blev i både 1994 og 1996 kåret til Årets spiller i hollandsk fodbold.

De Boer startede sin seniorkarriere i 1987 hos Ajax Amsterdam i sit hjemland og spillede, kun afbrudt af et toårigt ophold hos ligarivalerne FC Twente, i hovedstadsklubben de følgende elleve sæsoner frem til 1998. I denne periode var han med til at sikre klubben fem hollandske mesterskaber og to pokaltitler. Kronen på værket var dog sejrene i UEFA Cuppen i 1992 samt Champions League, UEFA Super Cup og Intercontinental Cup i 1995.

I 1998 flyttede de Boer sammen med sin tvillingebror til den spanske La Liga-storklub FC Barcelona, hvor han spillede følgende to sæsoner. Kort efter sin ankomst var han med til at vinde UEFA Super Cuppen, og i 1999 sikrede klubben sig desuden det spanske mesterskab.

Efter at have forladt Barcelona i 2000 spillede De Boer de følgende fire år hos skotske Rangers F.C., som han også vandt adskillige trofæer med. Han afsluttede sin karriere med tre sæsoner i Qatars fodboldliga.

De Boer nåede gennem elleve år at spille 67 kampe for Hollands landshold, som han debuterede for i 1993. Han var efterfølgende en del af den hollandske trup til både VM i 1994, EM i 1996, VM i 1998 samt EM i 2000. Han nåede at score 13 mål for landsholdet.

Æresdivisionen

Hollands pokalturnering

La Liga

Skotlands Premier League

Skotlands FA Cup

UEFA Cup

Champions League

UEFA Super Cup

Intercontinental Cup

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]