Nereid
Nereid | |
---|---|
Opdaget | |
1. maj 1949, af Gerard P. Kuiper | |
Kredsløb om Neptun | |
Afstand til Neptun (massecenter) |
|
Halve storakse | 5 513 400 km |
Halve lilleakse | 3 583 286 km |
Excentricitet | 0,76 |
Siderisk omløbstid | 360d 3t 16m 8,0s |
Synodisk periode | – |
Omløbshastighed |
|
Banehældning | 5,07° i fh. t. ekliptika, 32,55° i fh. t. Neptuns ækv. |
Periapsisargument; ω | 280,800 ° |
Opstigende knudes længde; Ω | 334,800 ° |
Omgivelser | |
– | |
Fysiske egenskaber | |
Diameter | 340 km |
Fladtrykthed | – |
Overfladeareal | 3,6·105 km² |
Rumfang | – km³ |
Masse | 3,100·1019 kg |
Massefylde | 1500 kg/m³ |
Tyngdeacc. v. ovfl. | 0,070 m/s² |
Undvigelseshastighed v. ækv. | 576 km/t |
Rotationstid | 11t 31m 12,0s |
Aksehældning | ? |
Nordpolens rektascension | – |
Nordpolens deklination | – ° |
Magnetfelt | – |
Albedo | 16 % |
Temperatur v. ovfl. | Gnsn. – °C Min. – °C Maks. – °C |
Atmosfære | |
Atmosfæretryk | 0 hPa |
Atmosfærens sammensætning | – |
Nereid er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 1. maj 1949 af Gerard P. Kuiper. Den er opkaldt efter nereiderne, hav-nymferne fra fra den græske mytologi. Månen Nereid kendes desuden også under betegnelsen Neptun II (II er romertallet for 2).
Indtil man i 2002 og 2003 opdagede 5 nye Neptun-måner, havde Nereid den største baneradius blandt de kendte måner omkring Neptun: Gennemsnitsafstanden mellem Nereid og Neptun er godt 5½ million kilometer, men da dens omløbsbane er stærk excentrisk, dvs. meget "langstrakt", varierer denne afstand mellem 1,35 og godt 9,6 milloner kilometer – det er den mest langstrakte omløbsbane for nogen kendt naturlig måne i Solsystemet.
Nereids usædvanlige omløbsbane lader ane at månen muligvis er en småplanet eller et legeme fra Kuiper-bæltet der engang er blevet "indfanget" i kredsløb om Neptun. En anden mulighed er, at Nereid blev kraftigt forstyrret da Neptuns største måne Triton blev "indfanget" i et lukket kredsløb om Neptun.
Da rumsonden Voyager 2 fløj forbi Neptun og dens måner i 1989, kom den aldrig tæt nok på Nereid til at tage detaljerede nærbilleder; billederne af Nereid viser ingen overfladedetaljer, kun at der er tale om en irregulær ("kartoffelformet") klode.