Spring til indhold

Øster Ørsted

Koordinater: 54°31′N 9°13′Ø / 54.517°N 9.217°Ø / 54.517; 9.217
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Øster Ørsted
Våben Beliggenhed
har har ikke noget våben
Øster Ørsted ligger i Tyskland
Øster Ørsted
Administration
Land  Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Nordfrisland
Amt Fjolde
Borgmester Otto Schimmer
Statistiske data
Areal 11,29 km²
Højde 18 m
Indbyggere 617 (31/12/2018)
 - Tæthed 55 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade NF
Postnr. 25885
Tlf.-forvalg 04847
Koordinater 54°31′N 9°13′Ø / 54.517°N 9.217°Ø / 54.517; 9.217
Hjemmeside www.amt-vioel.de
Beliggenhed af kommune Øster Ørsted i Landkreis Nordfrisland
Kort
Kort

Øster Ørsted (dansk) eller Oster-Ohrstedt (tysk) er en landsby og kommune beliggende omtrent 14 kilometer øst for Husum og 18 kilometer vest for Slesvig by i det vestlige Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Nordfrislands kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Fjolde kommunefællesskab (Amt Viöl). I kirkelig henseende hører Øster Ørsted under Svesing Sogn. Sognet lå i Sønder Gøs Herred (Husum Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark indtil 1864.

Byen er beliggende på gesten bestående af sandjord med et lavt humusindhold. Til kommunen hører også Baggeskov[1] (på dansk også Bagskov[2], på tysk Backensholz), Luk, Øster Ørsted Mark og Øster Ørsted Skov.

Øster Ørsted er første gang nævnt 1438. Stednavnets led Ør- er afledt af oldnordisk ārr i betydning bud og engel eller af oldnordisk arðr (gl.dansk arthær) i betydning plov. På jysk udtales bynavnet Øster Orste[3]. På visse ældre kort er Øster Ørsted og Vester Ørsted afsat fælles som Ørsted i nærheden af den fælles station Ørsted Banegård (tysk: Ohrstedt-Bahnhof).

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Øster Ørsted kommune (tysk)

  1. ^ Jens P. Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig, København 1864, side 239
  2. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 72
  3. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 507