Abiy Ahmed
Abiy Ahmed | |
---|---|
Personlige detaljer | |
Født | 15. august 1976 (48 år) Beshasha, Etiopien |
Politisk parti | Velstandspartiet |
Ægtefælle | Zinash Tayachew |
Uddannelsessted | Universitet af Addis Ababa |
Religion | Protestantisme |
Links | |
hjemmeside | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Nobels fredspris 2019 |
Abiy Ahmed Ali (amharisk: አብይ አህመድ አሊ, oromo: Abiyyi Ahimad Alii; født 15. august 1976 i Beshasha[1] i den daværende provins Kaffa i Etiopien) er en etiopisk politiker, som siden 2. april 2018 er Etiopiens premierminister.[2][3] Han fik Nobels fredspris i 2019.[4] I oktober 2021 blev Abiy Ahmed officielt svoret for en anden 5-årig periode.[kilde mangler]
Liv og virke
[redigér | rediger kildetekst]Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Abiy Ahmed er barn af sin muslimske far Ahmed Alis og dennes fjerde[5] hustru i polygamt ægteskab, Tezeta Wolde, en konverteret ortodoks kristen.[6] I dette ægteskab blev der også født fem andre børn. Ud over dette har Abiy syv halvsøskende på fædrende side.[6] Faderen var oromo,[7] moderen amhara.[8][9]
Om hans religionstilhørighed er det divergerende oplysninger. Han opgives at være muslim,[6] kristen,[10] protestant[11] og pinseven aktiv i Ethiopian Full Gospel Believers' Church.[12] Hans navn, som det blev populært at give børn efter at den etiopiske kejser Haile Selassie blev styrtet i 1965, er afledt af ordet abiyot, som betyder "revolution".[6] Efter underskolen begyndte han på skoler i Agaro. Han var en ivrig elev og senere i livet har han opfordret andre til at lære og uddybe deres kundskaber.[1]
I slutningen af 1980'erne kom han med i Oromo People's Democratic Organisation (OPDO). Som tenager i 1990'erne kæmpede han mod den marxistiske Derg. Hans fader havde en tid siddet fængslet af disse magthavere.[13]
Han har en eksamen i fred og sikkerhed fra Universitetet i Addis Abeba og en mastergradseksamen i lederskab fra University of Greenwich i London.[14]
Ahmed taler flydende oromo, amharisk og tigrinsk, samt engelsk.[14]
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]I 1995 tjenestegjorde Ahmed i FNs fredsbevarende styrker i Rwanda. Han har tjenestegjort i de etiopiske væbnede styrker som oberstløjtnant.[14] Han mødte og giftede sig med sin kone, Zinash Tayachew, en amhara fra Gondar,[1][8] mens de begge var tilknyttet militæret.[15] I 2007 grundlagde han Etiopias informationsnetværk- og sikkerhedsbureau med ansvar for cybersikkerhed (INSA) og var også dets leder. Han var også bestyrelsesmedlem i Ethio Telecom.[14]
Politiker
[redigér | rediger kildetekst]I 2010 gik Abiy Ahmed ind i politik, og han blev i 2016 Etiopiens minister for forskning og teknologi. Han kombinerede i 2017 sit politiske arbejde med doktorstudier ved Universitetet i Addis Abeba. På grundlag af sit doktorarbejde Social Capital and its Role in Traditional Conflict Resolution in Ethiopia: The Case of Inter-Religious Conflict in Jimma Zone State ved Institute for Peace and Security Studies[16] offentliggjorde han august 2017 en artikel i Horn Of Africa Bulletin (Countering Violent Extremism through Social Capital: Anecdote from Jimma, Ethiopia).[17]
Han er leder for partierne EPRDF[18] og ODP,[19] som sammen styrer Etiopien. Ahmed er også valgt til Etiopiens parlament.
Premierminister
[redigér | rediger kildetekst]Abiy Ahmed var med sine 41 år Afrikas yngste leder, da han tiltrådte som Etiopiens premierminister i april 2018.[20][21] Han er landets første leder fra folkegruppen oromo.[14] Ahmed har, efter at han blev valgt til premierminister, igangsat flere programmer, som har ført til politiske og økonomiske reformer.[22] Blandt andet undertegnede han i 2019 en fredsaftale med Eritreas præsident, Isaias Afewerki. Landene havde da i 20 år ligget i en grænsetvist. Aftalen førte blandt andet til at Ethiopian Airlines åbnede en rute til Asmara for første gang i 20 år.
Under Ahmeds ledelse blev der også sluttet fred mellem oppositionsgrupper som ONLF, OLF og G7-gruppen. Han har bedt om tilgivelse for overgrebene som hans eget parti, EPRDF, foretog mod den egne befolkning.[15]
Han har endvidere engageret sig i andre fredsaftaler i området, blandt andet i Sudan.[23]
Abiy Ahmeds regering har i rask tempo benådet over 7.000 politiske fanger, og loven, som tidligere har forbudt civilsamfundet at arbejde for menneskerettighederne, er blevet ophævet.[15]
I oktober 2018 var det tæt på, at han faldt som offer for en sammensværgelse fra militære rækker. Ahmed afsatte derefter en række vigtige militære personer, deriblandt generalstabschefen. I befolkningen fik han bred støtte.[13]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Endeshaw, Dawit (2018-03-31). "The rise of Abiy 'Abiyot' Ahmed". The Reporter. Hentet 2018-03-31.
- ^ "Prime Minister". The Federal Democratic Republic of Ethiopia’s Office of the Prime Minister. Arkiveret fra originalen 20. april 2019. Hentet 6. juni 2019.
H.E. Abiy Ahmed Ali (PhD) is the fourth Prime Minister of the Federal Democratic Republic of Ethiopia
- ^ "Dr Abiy Ahmed sworn in as Prime Minister of Ethiopia". Fana Broadcasting. 2018-04-01. Arkiveret fra originalen 2018-05-13. Hentet 2018-04-02.
- ^ Toini Thanem, Harald Berg Sævereid, Siri Eggen, Andreas Løf og Runa Fjellanger (11. oktober 2019). "Etiopias statsminister Abiy Ahmed får Nobels fredspris" (norsk). VG. Hentet 11. oktober 2019.
- ^ Endeshaw, Dawit (31. marts 2018). "The rise of Abiy "Abiyot" Ahmed". The Reporter. Hentet 25. marts 2019.
Coming from a very a well-known and extended family, Abiy is the 13th child for his father, who had four wives. He is the son of Ahmed Ali a.k.a Aba Dabes, Aba Fita. Ahmed, a respected elder in his small town, has contributed to the community by giving his own plot of land so that services giving centers such as clinics and telecom offices would be built. "Aba Dabes, Aba Fita has done a lot for this town," Berhanu, who said that he has known the octogenarian Ahmed for the past half century, told The Reporter.
- ^ a b c d Abiy Ahmed. I: Internationales Biographisches Archiv 21/2018 af 22. maj 2018 (lest 12. juli 2018 via Munzinger Online).
- ^ Sengupta, Somini (2018-09-17). "Can Ethiopia's New Leader, a Political Insider, Change It From the Inside Out?". The New York Times. Hentet 2018-09-18.
- ^ a b "Dr. Abiy Ahmed's diversity portfolio". Satenaw News. 2018-04-01. Hentet 2019-03-29.
- ^ "The Guardian view on Ethiopia: change is welcome, but must be secured". The Guardian. 2019-01-07. ISSN 0261-3077. Hentet 2019-03-29.
- ^ Äthiopien: Ministerpräsident Ahmed plant Vatikanbesuch - Vatican News
- ^ "Ethiopie: Abiy Ahmed choisi pour devenir Premier ministre - RFI". RFI Afrique (fransk). 2018. Hentet 2018-08-15.
{{cite web}}
: Cite har en ukendt tom parameter:|auteur1=
(hjælp) Radio France Internationale. - ^ "God wants Ethiopians to prosper: The prime minister and many of his closest allies follow a fast-growing strain of Christianity". The Economist (engelsk). 2018-11-24.
- ^ a b Der rätselhafte Abiy Ahmed (tysk), nzz.ch, 23. november 2018, hentet 12. oktober 2019
- ^ a b c d e "Abiy Ahmed: The man changing Ethiopia" (britisk engelsk). 2019-10-11. Hentet 2019-10-11.
- ^ a b c Schibbye, Martin. "Abiy Ahmed het kandidat till fredspriset – men får han det?". Blankspot (svensk). Hentet 2019-10-11.
- ^ Ethiopia in Democratic, Transformational Leadership. I: allafrica.com, 3. april 2018 (lest 7. august 2018).
- ^ Horn Of Africa Bulletin Vol 29 No. 4 juli-august 2017. I: africaportal.org (Hentet 12. oktober 2019).
- ^ "EPRDF elects Abiy Ahmed chair". The Reporter. 2018-03-27. Hentet 2018-03-28.
- ^ "Ethiopia's ODP picks new chairman in bid to produce next Prime Minister". Africa News. 22. februar 2018. Hentet 2018-02-22.
- ^ Sengupta, Somini (2018-06-23). "Ethiopia's New Leader Raises Hopes. Now Comes the Hard Part". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 2019-10-11.
- ^ "The leader promising to heal a nation". BBC (britisk engelsk). 2019-01-03. Hentet 2019-10-11.
- ^ Fergal Keane (3. januar 2019). "Ethiopia's Abiy Ahmed: The leader promising to heal a nation". BBC News. Hentet 22. marts 2019.
Ethiopia's Prime Minister Abiy Ahmed has been widely praised for introducing sweeping reforms aimed at ending political repression.
- ^ Laila Ø. Bakken og Vilde Helljesen (10. oktober 2019). "Hva vil Nobelkomiteen lande på i år?" (norsk). NRK. Hentet 11. oktober 2019.