Spring til indhold

Adam Lambert

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Adam Lambert
Adam Lambert, 2010
Information
FødtAdam Mitchel Lambert
29. januar 1982 (42 år)
Indianapolis, Indiana, USA
OprindelseSan Diego, California, USA
GenrePop, pop rock, rock[1]
BeskæftigelseSanger, skuespiller, sangskriver
Aktive år2009–nu
PladeselskabRCA/19 Recordings
Associeret medQueen
Allison Iraheta
Orianthi
Instrumenter
vokal
Eksterne henvisninger
www.AdamOfficial.com

Adam Mitchel Lambert, bedre kendt som Adam Lambert (født 29. januar 1982) er en amerikansk sanger, sangskriver og skuespiller fra San Diego, Californien, USA. I maj 2009 sluttede han som nummer to på den ottende sæson af American Idol.[2] Han er den første åbent homoseksuelle mainstream popkunstner til at lancere en karriere hos et stort pladeselskab i Amerika.[3]

Lambert udgav sit debutalbum, For Your Entertainment, i november 2009, via RCA Records/19 Recordings.[4] Albummet debuterede som nummer tre på Billboard 200 i december 2009, der blev solgt 198,000 eksemplarer i USA i den første uge.[5][6] Albummet havde stor succes med dets tre singler "For Your Entertainment", "If I Had You" og "Whataya Want from Me".

Den 15. maj 2012 udgav Adam Lambert sit andet studiealbum, Trespassing med hvilket han, som den første åbne homoseksuelle kunstner i musikhistorien, nåede den øverste position på Billboard 200 i USA. Under indflydelse af forskellige genrer og kunstnere er Adam Lambert blevet anerkendt for sit flamboyante udseende.

I 2015 udkom Adam Lamberts tredje album, The Original High, der indeholdt hittet "Ghost Town".

Siden 2011 har Lambert optrådt sammen med Brian May og Roger Taylor under navnet "Queen + Adam Lambert".

Lambert blev født i Indianapolis, Indiana, USA. Han er søn af Leila, en indretningsarkitekt, og Eber Lambert, en programmanager for Novatel Wireless.[7] Han har en yngre bror, Neil.[8]Lambert er vokset op i den jødiske tro, hvilket stammer fra hans mor.[9] Efter Adams fødsel fik faren et job i San Diego, så familien flyttede til Californien. Da broderen var født, flyttede de fra Rancho Bernardo til Rancho Peñasquitos. I en meget ung alder begyndte Lambert at interessere sig for skuespil og musik, og han blev hurtigt involveret i flere teaterstykker. Han deltog også i sin folkeskoles band, og videre i hans high schools band.

Vejen til berømmelse

[redigér | rediger kildetekst]

Vejen til Adam Lamberts berømmelse var ikke nem. Som barn skilte han sig ud, og allerede som 12-årig fandt Lambert ud af at han var anderledes. Han kendte ingen andre homoseksuelle, og det betød, at han hverken ville snakke om det eller fortælle det til nogen.

I de senere år besluttede han sig at opføre og klæde sig som andre på hans alder. I high school inviterede han piger med til fest for at falde ind i mængden, men det tilfredsstillede ham aldrig. Lambert følte sig ikke velkommen mange steder, og han havde ikke særlig mange venner. I en periode trøstespiste han, og som 17-18-årig vejede han omkring 200 pund (ca. 100 kilo). Da han gik ud af skolen, besluttede moderen at tage en snak med ham, eftersom han aldrig havde haft en kæreste eller lignende. Leila (moderen) spurgte, om han interesserede sig for at få en pigekæreste, hvortil han svarede, at han ikke vidste det. Hun spurgte derpå, om han så var interesseret i at få en drengekæreste. Lambert havde endelig fundet sin anerkendelse, og herfra prøvede Adam make-up, og han skiftede meget hurtigt stil til at blive glam-fikseret.

Personlige liv

[redigér | rediger kildetekst]

Lambert var fra november 2010[10] i et forhold med den finske underholdningsreporter og reality tv-personlighed Sauli Koskinen, men annoncerede i april 2013, at de havde slået op i mindelighed og forventede at forblive venner.[11]

Hovedartikel: Adam Lambert diskografi.
  • For Your Entertainment (2009)
  • Trespassing (2012)
  • The Original High (2015)
Year Title Role Notes
2006 The Ten Commandments: The Musical Joshua Film debut
2009 American Idol Sig selv Sæson 8; 2. plads
2010 American Idol Sig selv (mentor) Episode: "Top 9 – Elvis Presley"
2011 Project Runway Sig selv (gæstedommer) Episode: "Image is Everything"
2011 Majors & Minors Himself (mentor) 2 episodes
2012 Pretty Little Liars Sig selv Episode: "This Is a Dark Ride"
2012 VH1 Divas Sig selv (vært, performer) Live television benefit concert
2013 Glee Elliot "Starchild" Gilbert Sæson 5
  1. ^ Leahey, Andrew (1982-01-29). "( Adam Lambert > Overview )". allmusic. Hentet 2010-03-24.
  2. ^ American Idol
  3. ^ Adam Lambert, the new face of glam rock Arkiveret 15. juni 2011 hos Wayback Machine, Malcolm Mackenzie, The Times, 4 February 2010.
  4. ^ Daniel Kreps. "Adam Lambert Teams With Gaga's "Just Dance" Producer RedOne : Rolling Stone : Rock and Roll Daily". Rolling Stone. Arkiveret fra originalen 9. april 2012. Hentet 2010-03-24.
  5. ^ "Music Albums, Top 200 Albums & Music Album Charts" (japansk). Billboard.com. 2010-03-20. Hentet 2010-03-24.
  6. ^ Caulfield, Keith (2000-12-02). "Susan Boyle Sees 'Dream' Soar To No. 1 On Billboard 200". Billboard. Hentet 2009-12-28.
  7. ^ Figuracion, Inigo (2009-05-06). "Inigo's San Diego Blog". About.com. Arkiveret fra originalen 14. januar 2014. Hentet 2009-12-05.
  8. ^ 'Idol' sensation showed promise on local stage – SignOnSanDiego.com
  9. ^ Adam Lambert: The Out Interview Arkiveret 30. august 2010 hos Wayback Machine, Out.com, Shana Naomi Krochmal
  10. ^ "Reinventing Adam Lambert, the Outtakes". 2011-10-21. Hentet 2011-10-21.
  11. ^ Parsley, Jason (2013-04-09). "Adam Lambert Talks Life and Love with SFGN". Arkiveret fra originalen 26. maj 2013. Hentet 2013-04-12.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]