Spring til indhold

Albert Jensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Albert Jensen
Personlig information
Født25. december 1847 Rediger på Wikidata
Frederikssund Rediger på Wikidata
Død26. juni 1913 (65 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg Rediger på Wikidata
LandKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Arbejde
Kendte værkerMagasin du Nord Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Albert Christian Jensen (født 25. december 1847 i Frederikssund, død 26. juni 1913Frederiksberg) var en dansk arkitekt, titulær professor, kgl. bygningsinspektør og etatsråd, far til arkitekten Ole Falkentorp.

Albert Jensen blev født 1847 som søn af købmand Søren Anders Jensen og Anne f. Jørgensen. Efter sin konfirmation kom Jensen 1863 til København, hvor han blev dimitteret fra Teknisk Institut 1863 og dernæst optaget på Kunstakademiets Arkitektskole oktober 1864. Han tog afgang herfra juli 1870 og vandt den lille guldmedalje 1874 (for Et lokale for et dramatisk Selskab) og den store store guldmedalje 1876 (for En Kuppelkirke som Sejrsmonument), medens han samtidig arbejdede hos J.H. Nebelong og senere hos Ferdinand Meldahl og Ludvig Fenger. Han vandt Akademiets store rejsestipendium 1876, 1877, 1878 og opholdt sig derfor 2½ år i udlandet, og efter sin hjemkomst knyttedes han til flere af Meldahls arbejder.

Han udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1874-80 (3 gange med 3 værker) og på Raadhusudstillingen 1901.

Jensen var assistent ved Akademiets Arkitekturskole 1879-99, medlem af Akademiet fra 1883 og desuden af Akademiraadet 1890-1911 og af Skolerådet, revisor ved Akademiet 1896-1908, formand for Akademisk Arkitektforening 1897-1900, kongelig bygningsinspektør 1902-12, medlem af bestyrelsen for Theophilus Hansens Legat fra 1908, formand for Kunstnerhjemmets bestyrelse 1909-12 og medlem af Censurkomiteen ved Charlottenborg.

Han blev udnævnt til titulær professor 1901, var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand samt dekoreret med den russiske Skt. Stanislaus Orden og russiske Skt. Anna Orden.

Han blev gift 28. november 1878 i København med Caroline Sophie Nebelong (14. november 1848 i København – 10. marts 1927 sammesteds), datter af arkitekt N.S. Nebelong og 2. hustru.

Albert Jensen er begravet på Vestre Kirkegård i København.

Charlottenborg Udstillingsbygning
En af frilagerbygningens tre fløje

Dekorative arbejder

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]