Andorra la Vella
| Andorra la Vella Andorra la Vella  | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Andorra | ||||
| Borgmester | Marc Pons Martell | ||||
| Sogn | Andorra | ||||
| Grundlagt | 800-tallet | ||||
| Postnr. | AD500 | ||||
| Nummerpladebogstav(er) | C | ||||
| UN/LOCODE | ADALV | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere | 24.042 (2023)[1] | ||||
| - Areal | 30,0 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 801 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC+1 UTC+2 | ||||
| Højde m.o.h. | 1.022 m | ||||
| Hjemmeside | www.andorralavella.ad | ||||
| Oversigtskort | |||||
  Andorra la Vella Andorra la Vellas beliggenhed i Andorra 42°30′N 1°30′Ø / 42.5°N 1.5°Ø | |||||
.jpg)
Andorra la Vella er hovedstaden i Andorra. Byen har 24.042(2023)[1] indbyggere og er beliggende i den sydvestlige del af landet, i det østlige af Pyrenæerne mellem Frankrig og Spanien. Den er Europas højestbeliggende hovedstad i en højde af 1.023 m.
Hovederhvervet er turisme, selvom landet også tjener udenlandske penge ved at være et skattely. Møbler og brandy er nogle af de fremtrædende lokale produkter.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Andorra la Vella, med betydningen "Gamle Andorra", ligger i det sydvestlige Andorra, hvor to bjergbække, Valira d’Ordino og Valira d’Encamp, mødes og bliver til Gran Valira, der fortsætter løbet mod Spanien, hvor den via Segre støder til Ebro. Med en højde over havets overflade på 1.023 m[2] er byen Europas højestbeliggende hovedstad og et populært skisportssted.
Byen Andorra la Vella ligger i den østligste del af sognet af samme navn, på grænsen til sognet Escaldes-Engordany. De to sogne udgjorde ét sogn indtil 1978.[3] Sognet Andorra la Vella er opdelt i tre: Byen Andorra la Vella samt de to småbyer La Margineda og Santa Coloma, der ligger ved floden lidt sydøst for hovedbyen.
Andorra la Vella er sammenvokset med byen Escaldes-Engordany mod øst, så sidstnævnte nu regnes for en bydel i hovedstaden. Tilsvarende er Santa Coloma mod sydvest også efterhånden ved at være en bydel i Andorra la Vella. Mod nord finder man bydelen els Vilars. Bebyggelserne koncentrerer sig om dalene, hvor bækkene løber, og hvor der er relativt fladt, men der findes også bebyggelse op ad de nærtliggende bjergskråninger.
Klima
[redigér | rediger kildetekst]Byens klima er tempereret med kolde vintre og varme, tørre somre. Temperaturen varierer fra et gennemsnit på omkring -1 °C i januar til omkring 20 °C i juli[4]; nedbørsmængden ligger gennemsnitligt på 808 mm pr. år.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Området, som Andorra la Vella ligger i, har været beboet siden ældre stenalder, og man kender til blandt andet andosinerstammen fra yngre stenalder. Staten er en af de Marca Hispanica, der blev oprettet og holdt beskyttet af Karl den Store i det 8. århundrede som en stødpude mod de mauriske nybyggere på den iberiske halvø[5].
Bebyggelsen har været den vigtigste by i Andorra siden 1278, da greven af Foix (nu omtrent Ariège i Frankrig) og biskoppen i La Seu d'Urgell (i Lérida i Spanien) enedes om at dele overhøjheden over Andorra. Byens ældste del, Barri Antic, omfatter gader og bygninger fra den tid. Den mest interessante bygning er Casa de la Vall fra begyndelsen af det 16. århundrede, som har været nationens parlamentsbygning siden 1707. Andorra la Vella var i den periode hovedstaden i en isoleret og feudalistisk stat, der beholdt sin uafhængighed på grund af princippet om fælles overhøjhed.
Et pænt stykke ind i det 20. århundrede var området omkring Andorra la Vella næsten glemt. For eksempel indgik staten ikke i Versaillestraktaten, simpelt hen fordi den ikke blev bragt ind i diskussionen. Efter politisk uro i 1930'erne og et kupforsøg af kong Boris 1. udviklede der sig et uformelt demokrati i landet.
I 1993 formaliserede landets første konstitution dette parlamentariske demokrati med udøvende, lovgivende og dømmende magt, der alle blev placeret i Andorra la Vella.
Andorra udviklede sig også til et skattely, hvilket betød opførelsen af moderne bankafdelinger i byen. Desuden fik man gang i udviklingen af skisportsfaciliteter i et omfang, der fik Andorra la Vella til at søge om at afholde vinter-OL 2010. Byen blev dog ikke valgt af IOC som kandidatby efter en evalueringsrapport fra en IOC-kommission. I stedet har byen været vært for legene for små lande i Europa i 1995 og 2005.
Demografi og sprog
[redigér | rediger kildetekst]Indfødte andorranere udgør kun 33 % af befolkningen, mens størstedelen er spansk (43 %), der suppleres af betydelige minoriteter som portugisere (11 %) og franskmænd (7 %). Catalansk er det officielle sprog, selvom spansk, portugisisk og fransk også bliver talt. Det fleste indbyggere tilhører den romerskkatolske kirke, og den forventede levealder er på over 80 år[6].
Infrastruktur
[redigér | rediger kildetekst]Lidt usædvanligt for en hovedstad er der tre timers kørsel til de nærmeste lufthavne, der ligger i henholdsvis Toulouse, Girona, Perpignan og Barcelona. Dette skyldes byens beskedne indbyggertal samt det meget bjergrige terræn. Der findes heller ikke nogen togdrift i landet og dermed til byen. Den eneste regelmæssige offentlige transport, der betjener byen, er en buslinje, der forbinder Andorra la Vella med den franske by L'Hospitalet-près-l'Andorre umiddelbart nord for grænsen; herfra kan man komme videre med tog til Paris samt til lufthavnen i Barcelona.
Seværdigheder og kultur
[redigér | rediger kildetekst]Byens gamle bydel er karakteriseret ved gamle stengader og -huse. Den centrale kirke Església de Sant Esteve er del af det område guidebøger ofte klassificerer som den smukkeste del af byen[7]. Den blev bygget i romansk stil i det 11. århundrede. Som nævnt tidligere inkluderer den gamle bydel også landets historiske parlamentsbygning. Sandsynligvis er en anden kirke for Sankt Coloma, som kan dateres tilbage til det 9. århundrede, byens ældste bygning.[8]
Byen er landets kulturelle centrum med Regeringens Udstillingshal fungerende som både teater og museum. Piazzaen uden for parlamentsbygningen huser også mange arrangementer, og byen er vært ved en musikfestival hver vinter.
Økonomi
[redigér | rediger kildetekst]Andorra la Vella er det økonomiske knudepunkt i Andorra og landets kommercielle centrum. Størstedelen af økonomien er baseret på turisme. Byen danner også centrum for mange banker og virksomheder, der udnytter skattelyet.
Venskabsbyer
[redigér | rediger kildetekst]Andorra la Vella har følgende byer som venskabsbyer:
Sant Pol de Mar, Spanien[9]- Valls, Spanien[10]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Departament d'Estadística (fra Wikidata).
- ^ Maps, Weather, and Airports for Andorra la Vella, Andorra
- ^ Andorra La Vella på Lycos Retriever Arkiveret 25. oktober 2010 hos Wayback Machine, www.lycos.com, hentet 11. februar 2010
- ^ Andorra – Atlapedia Online
- ^ Fyrstendømmet Andorras historie
- ^ "CIA – The World Factbook – Andorra". Arkiveret fra originalen 10. juli 2010. Hentet 18. april 2008.
- ^ The beautiful Andorra la Vella
- ^ "Andorra la Vella rejseguide". Arkiveret fra originalen 5. marts 2010. Hentet 18. april 2008.
- ^ "Andorra la Vella i Sant Pol de Mar oficialitzen el seu agermanament". 24. juli 2010. Arkiveret fra originalen 18. april 2021. Hentet 23. oktober 2022.
- ^ "Valls i Andorra la Vella celebren el 40è aniversari del seu agermanament amb un concert a la Llacuna". 20. april 2007.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
