Spring til indhold

Diabetes mellitus type 2

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Type 2-diabetes, Diabetes mellitus type 2
Klassifikation
Symbolet for diabetes.[1]
Information
NavnType 2-diabetes, Diabetes mellitus type 2
Medicinsk fagområdeendokrinologi,
almen medicin Rediger på Wikidata
Genetisk association(lang liste)
SKSDE11
ICD-10E11
ICD-9250.02 250.00, 250.02
OMIM125853
DiseasesDB3661
MedlinePlus000313
eMedicinearticle/117853
MeSHD003924 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Type 2-diabetes eller Diabetes mellitus type 2 blev tidligere kaldt ikke-insulinafhængig sukkersyge eller gammelmandssukkersyge. Det er en stofskiftesygdom, som er kendetegnet ved forhøjet blodsukker.[2][3][4][5]

Forhøjet blodsukker opstår som følge af insulinresistens og relativ insulinmangel.[6] Det er i modsætning til type 1-diabetes, hvor der er en total mangel på insulin på grund af destruktion af beta-celler i de Langerhanske øer i bugspytkirtelen.[7] De klassiske symptomer er stor tørst (polydipsia), hyppig vandladning (polyuria) og konstant sult (polyphagia). Type 2-diabetes udgør 90% af diabetes-tilfældene. De øvrige 10 % udgøres især af type 1-diabetes og graviditetsdiabetes. Overvægt anses for den største årsag til type 2-diabetes hos folk, der ikke er genetisk disponeret for sygdommen.

Type 2-diabetes reguleres først med øget motion og kostomlægning. Hvis dette ikke giver tilstrækkeligt lavt blodsukker, kan medicin som metformin eller insulin være nødvendig. Patienter, der får insulin, skal som regel tjekke blodsukker-niveauet jævnligt.

Diabetes er blevet meget mere udbredt i løbet af de sidste 50 år i takt med overvægt. I 2010 var der ca. 285 millioner, der led af sygdommen, sammenlignet med 30 millioner i 1985. På lang sigt kan et højt blodsukkerniveau give hjertelidelser, slagtilfælde, diabetisk øjensygdom, nyresvigt, som måske skal behandles meddialyse, og forringet blodcirkulation til lemmerne, hvilket kan føre til amputationer. Den akutte komplikation syreforgiftning (diabetisk ketoacidose), som man får af type 1-diabetes er sjælden.[8] Men der kan opstå nonketotisk hyperosmolær koma.

Tegn og symptomer

[redigér | rediger kildetekst]
Oversigt over de mest almindelige symptomer på diabetes.

De klassiske symptomer på diabetes er polyuria (hyppig vandladning), polydipsia (man er mere tørstig), polyphagia (man er mere sulten) og vægttab.[9] Andre hyppige symptomer kan for eksempel være sløret syn gennem nogen tid, kløe, perifer neuropati, tilbagevendende skedeinfektioner og træthed. Dog har mange mennesker ingen symptomer i de første år og diagnosen stilles ved rutineundersøgelser.Type 2-diabetikere kan i sjældne tilfælde få nonketotisk hyperosmolær koma (en tilstand med meget højt blodsukker i forbindelse med nedsat bevidsthedsniveau og lavt blodtryk).[7]

Komplikationer

[redigér | rediger kildetekst]

Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, der typisk forbindes med ti år kortere forventet levetid.[10] Noget af grunden er komplikationer såsom dobbelt eller firdobbelt risiko for at få hjertekarsygdomme såsom iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde, 20 gange højere risiko for amputation af ben, og flere indlæggelser.[10] I den udviklede verden og i stigende grad også andre steder er type 2-diabetes den almindeligste årsag til ikketraumatisk blindhed og nyresvigt.[11] Sygdommen er også blevet forbundet med en øget risiko for kognitiv funktionsforstyrrelse og demens gennem sygdomsprocesser som Alzheimers sygdom og vaskulær demens.[12] Andre komplikationer kan være: acanthosis nigricans, nedsat seksuel funktion og hyppige infektioner.[9]

Årsag

[redigér | rediger kildetekst]

Type 2-diabetes skyldes tit en kombination af livsstil og genetiske faktorer.[11][13] Nogle faktorer kan man selv styre, fx kost og overvægt, men det gælder ikke andre faktorer såsom alderdom, at man er kvinde eller arvelige faktorer.[10] Søvnmangel er også sat i forbindelse med type 2-diabetes.[14] Det menes at skyldes påvirkning af stofskiftet.[14] En mors ernæring under fostrets udvikling kan også spille en rolle. En mulig mekanisme er ændret DNA-methylering.[15]

Livsstil

[redigér | rediger kildetekst]

Man ved, at flere livsstilsfaktorer er afgørende for udviklingen af type 2-diabetes: Overvægt (defineret som et BMI på over 30), manglende fysisk aktivitet, dårlig kost, stress og urbanisering.[10] 30% af tilfældene hos kinesere og japanere, 60-80% af tilfældene hos europæere og afrikanere og 100% af tilfældene hos Pima indianere og folk fra Stillehavsøerne skyldes for meget kropsfedt.[7] Folk, der ikke er overvægtige, har tit et højt talje-hofte ratio.[7]

Kostvaner kan også påvirke risikoen for at få type 2-diabetes. Hvis man indtager for mange drikkevarer med sukker, øges risikoen.[16][17] Det er også vigtigt, hvilken type fedt man indtager. Mættede fedtsyrer og transfedtsyrer øger risikoen, hvorimod flerumættede fedtsyrer og monoumættede fedtsyrer mindsker risikoen.[13] Store mængderhvide ris ser også ud til at øge risikoen.[18] Manglende motion menes at stå bag 7% af tilfældene.[19]

Genetik

[redigér | rediger kildetekst]

Diabetes involverer som regel mange gener, der hver for sig bærer en lidt forhøjet risiko for at blive type 2-diabetiker.[10] Hvis en enægget tvilling får diabetes, har den anden tvilling en 90% højere risiko for at udvikle sygdommen. For andre søskende er risikoen 25-50%.[7] I skrivende stund (2011) er der fundet over 36 gener, der bidrager til at kunne give type 2-diabetes.[20] Disse gener udgør i alt kun 10% af den arvelige disposition for sygdommen. TCF7L2 allel øger fx risikoen halvanden gang, og er den største risikofaktor af de fælles genetiske varianter. De fleste af de gener, der er sat i forbindelse med diabetes, har med beta-cellernes funktioner at gøre.[7]

Sjældne tilfælde af diabetes skyldes en abnormitet i et enkelt gen (det kaldes monogenisk diabetes eller "andre særlige typer af diabetes").[7][10] Det gælder bl.a. aldersdiabetes udviklet i en ung alder (MODY), Donohue-syndromet og Rabson-Mendenhalls syndromet.[10] MODY udgør 1–5% af alle diabetestilfælde hos unge mennesker.[21]

Lægelige forhold

[redigér | rediger kildetekst]

Flere slags lægemidler og helbredsproblemer gør os modtagelige for sukkersyge.[22]

Nogle af lægemidlerne er: Glukokortikoider, thiazider, betablokkere, atypiske antipsykotika,[23] og statiner.[24]

Kvinder, der har haft graviditetssdiabetes har en større risiko for at udvikle type 2-diabetes.[9]

Også andre helbredsproblemer forbindes med diabetes: akromegali, Cushings syndrom, hypertyreose,fæokromocytom og visse kræftformer såsom glukagonomer.[22] Testosteronmangel forbindes også med type 2-diabetes.[25][26] Kronisk tandkødssygdom øger også risikoen for at udvikle type 2-diabetes.[27]

Patofysiologi

[redigér | rediger kildetekst]

Type 2-diabetes skyldes utilstrækkelig insulinproduktion fra beta-cellerne i forbindelse med insulinresistens.[7] Insulinresistens vil sige, at cellerne ikke reagerer tilstrækkeligt på et normalt insulinniveau. Det opstår især i muskelvæv, fedtvæv og i leveren.[28] Normalt nedsætter insulin i leveren frigørelsen af glukose. Men ved insulinresistens sender leveren fejlagtigt sukker ud i blodet.[10] Forholdet mellem insulinresistens og funktionsfejl i beta-cellerne er forskelligt fra individ til individ. Nogle lider hovedsageligt af insulinresistens og har kun mindre fejl i udskillelsen af insulin, mens andre kun har svag insulinresistens, men ikke udskiller meget insulin.[7]

Andre mekanismer, der forbindes med type 2-diabetes og insulinresistens, er bl.a.: lipider i fedtceller, resistens over for og mangel på inkretin, høje glukagonniveauer i blodet, forhøjet ophobning af salt og vand i nyrerne, og at centralnervesystemet ikke regulerer stofskiftet korrekt.[10] En af de mulige årsager til insulinresistens er det insulinnedbrydende enzym, IDE (efter engelsk: insulin-degrading enzyme).[29] Ikke alle med insulinresistens udvikler diabetes, for det kræver også en fejl i insulinproduktionen af beta-cellerne i bugspytkirtlen.[7]

Diagnose

[redigér | rediger kildetekst]

Verdensundhedsorganisationens definition af diabetes (både type 1 og type 2) er forhøjet glukosetal med symptomer en gang eller forhøjede værdier to gange på en eller flere af følgende:[30]

  • glukose i plasma målt under faste ≥ 7.0 mmol/l (126 mg/dl)
eller

Et vilkårligt blodsukkertal på over 11.1 mmol/l (200 mg/dL) sammen med typiske symptomer[9] eller et glykosyleret hæmoglobin (HbA1c) på over 6.5% er også en metode til at diagnosticere sukkersyge.[10] I 2009 anbefalede en international ekspertgruppe med deltagere fra American Diabetes Association, International Diabetes Federation og European Association for the Study of Diabetes (EASD) en grænseværdi på ≥6.5% HbA1cfor at diagnosticere diabetes. Anbefalingen blev vedtaget af American Diabetes Association i 2010. [31] Der bør tages positive prøver, til patienten har typiske symptomer og et blodsukker på >11.1 mmol/l (>200 mg/dl).[32]

Diagnosen diabetes stille på baggrund af forholdet mellem resultatet af en glukosetoleranceprøve, fastende glukose eller HbA1c og komplikationer som øjenproblemer.[10] Fastende eller vilkårligt blodsukkertal foretrækkes frem for glukosetoleranceprøver, da de er lettere for folk.[10] Fordelene ved HbA1c er, at man ikke skal være fastende, og resultaterne er mere stabile. Ulempen er, at prøven er dyrere end at måle blodgklukose.[33] Man vurderer, at 20% af diabetikerne i USA, ikke er klar over, at de har sygdommen.[10]

Diabetes mellitus type 2 karakteriseres af et højt blodglukosetal i forbindelse med insulinresistens og en relativinsulinmangel.[6] Ved diabetes mellitus type 1 derimod er der en total mangel på insulin, da de beta-celler i de Langerhanske øer i bugspytkirtelen er ødelagt, og ved graviditetsdiabetes er der forhøjede blodsukkerværdier i forbindelse med graviditeten.[7] Type 1 og type 2-diabetes kan som regel nemt genkendes.[32] Hvis der er tvivl om diagnosen, kan prøver forantistoffer hjælpe til at påvise type 1, og C-peptid-niveauet kan påvise type 2.[34]

Screening

[redigér | rediger kildetekst]

Ingen større organisationer anbefaler universel screening for diabetes, da intet tyder på, at det ville hjælpe.[35] United States Preventive Services Task Force anbefaler screening af voksne uden symptomer, hvis deres blodtryk er over 135/80 mmHg.[36] Der er ikke nok beviser for eller imod til at tage stilling til screening af folk med lavere blodtryk.[36] Verdenssundhedsorganisationen anbefaler kun, at man tjekker folk fra højrisikogrupper.[35] I USA er det bl.a. folk over 45  år, folk med en nær slægtning med diabetes, visse etniske grupper såsom folk af latinamerikansk afstamning, afrikansk-amerikanere og medlemmer af de oprindelige amerikanske folkeslag samt kvinder der har haft graviditetsdiabetes, polycystisk ovariesyndrom samt overvægtige og folk med metabolisk syndrom.[9]

Forebyggelse

[redigér | rediger kildetekst]

Udbruddet af type 2-diabetes kan sinkes eller forhindres ved at spise rigtigt og dyrke jævnlig motion.[37][38] Intensive forholdsregler i form af livsstilsændringer kan mere end halvere risikoen.[11] Man opnår altid en fordel ved at dyrke motion, uanset ens oprindelige vægt eller eventuelle vægttab.[39] Ikke meget tyder på, at det hjælper kun at ændre kostvaner.[40] Men noget tyder på, at det hjælper at spise mange bladgrønstager [41]og ikke drikke for mange sukkerholdige drikkevarer.[16] Folk, som har lav glukosetolerance, kan mindske risikoen for at udvikle diabetes ved at kombinere diæt og motion med metformin eller acarbose.[11][42] Livsstilsændringer er mere effektive end metformin.[11]

Regulering

[redigér | rediger kildetekst]

Type 2-diabetes reguleres især ved at ændre livsstil, mindske andre risikofaktorer for hjertekarsygdomme og holde blodsukkerniveauet normalt.[11] I 2008 anbefalede det britiske sundhedsvæsen, at folk der lige har fået stillet diagnosen type 2-diabetes, selv skulle tjekke blodglukosen,[43] men det er ikke sikkert, hvor stor fordel der er ved, at folk, der ikke bruger meget insulin, selv tjekker det.[11][44] Ved at overvåge andre risikofaktorer for hjertekarsygdomme såsom højt blodtryk, højt kolesteroltal og mikroalbuminurikan den forventede levetid forlænges.[11] Ved at holde blodtrykket under 130/80 mmHg i stedet for det normalt accepterede niveau på under 140-160/85-100 mmHg) kan man reducere risikoen for slagtilfælde let, men det er ikke livsforlængende.[45]

Det ser ikke ud til, at diabetikere lever længere, selvom de intensivt holder et meget lavt blodsukkertal på (HbA1C<6%) til forskel fra det almindelige niveau (HbA1C of 7-7.9%).[46][47] Målet med behandlingen er typisk et HbA1C på under 7% eller en fastende glukose på under 6.7 mmol/L (120 mg/dL). Disse mål kan dog ændres efter konsultation med en læge, hvor risikofaktorer for lavt blodsukker og en kortere levetid tages med i betragtning.[9] Alle patienter med type 2-diabetes bør regelmæssigt få øjnene undersøgt.[7]

Livsstil

[redigér | rediger kildetekst]

Korrekt kost og motion er grundpillerne i diabetesbehandlingen.[9] Jo mere motion, man dyrker, jo bedre er resultaterne.[48] Aerobics giver lavere HbA1C og øget insulinfølsomhed.[48] Styrketræning er også nyttigt, og en kombination af de to typer motion er det bedste.[48] Diabeteskost, som fremmer vægttab, er vigtigt.[49] Det er omdiskuteret, hvilken kost, der er bedst.[49] En kost med et lavt glykæmisk indeks gør det lettere at styre sit blodsukker.[50] Type 2-diabetikere kan lære at styre deres blodsukkertal i op til seks måneder.[51] Hvis folk med mild diabetes, som har ændret kostvaner, ikke får bedre blodsukkertal inden for seks uger, skal det overvejes at medicinere.[9]

Medicin

[redigér | rediger kildetekst]
Metformin 500mg tabletter

Der er flere typer medicin mod diabetes. Metformin anbefales som standard, da der er tegn på, at det reducerer dødeligheden.[11] Der kan ordineres en anden type oral medicin, hvis metmorfin ikke er nok.[52] Andre typer er: sulfonylurinstoffer, sekretionsfremmende stoffer uden sulfonylurinstoffer, alfa-glucosidase hæmmere, thiazolidinedioner, glucagon-lignende peptid-1 analog (GLP-1), dipeptidyl peptidase-4 hæmmere.[11][53] Metformin må ikke gives til folk med alvorlige nyre- eller leverproblemer.[9] Indsprøjtning med insulin kan ordineres sammen med oral medicin eller alene.[11]

De færreste har brug for insulin fra starten.[7] Når det anvendes, gives en langtidsvirkende sprøjte om natten samtidig med, at den orale medicin fortsættes.[9][11] Dosen øges så, til blodsukkerniveauet er under kontrol.[11] Når det ikke længere er nok at give insulin om natten, kan to daglige doser være bedre.[9] De langtidsvirkende insuliner, glargin og detemir, ser ikke ud til at virke meget bedre end neutral protamin Hagedorn (NPH) insulin, men de er betydeligt dyrere, så pr. 2010 er de ikke kosteffektive.[54] Gravide behandles som regel med insulin.[9]

Kirurgi

[redigér | rediger kildetekst]

En Fedmekirurgi er effektivt i behandlingen af overvægtige diabetikere.[55] Mange kan opretholde et normalt blodsukkerniveau med lidt eller ingen medicin efter operationen[56] og på lang sigt er det livsforlængende.[57] Der er dog en risiko på under 1% for at operationen kan få dødelig udgang.[58] BMI-grænsen for, hvornår en operation kan hjælpe, er endnu ikke fastsat.[57] Men det anbefales at overveje det, hvis man hverken kan få vægt eller blodsukker under kontrol.[59]

Epidemiologi

[redigér | rediger kildetekst]
Udbredelse af diabetes i 2000 (per 1.000 indbyggere). På verdensplan var gennemsnittet 2,8%.      no data      ≤ 7.5      7.5–15      15–22.5      22.5–30      30–37.5      37.5–45      45–52.5      52.5–60      60–67.5      67.5–75      75–82.5      ≥ 82.5

I 2010 blev det anslået, at der på verdensplan var 285 millioner mennesker med type 2-diabetes. Det er ca. 90% af alle diabetikere.[10] Det svarer ca. til 6% af verdens voksne befolkning.[60] Diabetes er almindelig både i den udviklede verden og i udviklingslandene.[10] Den er stadig ikke så udbredt i fjerdeverdenslande.[7]

Kvinder synes at være mere udsat ligesom visse etniske grupper,[10][61] såsom sydasiater, Folk fra Stillehavsøerne, Latinamerikanere og den oprindelige befolkning i USA.[9] Det kan skyldes, at visse etniske grupper dårligere tåler den vestlige livsstil.[62] Type 2-diabetes har traditionelt været en sygdom, man mente voksne fik, men den ses stadig oftere hos børn i takt med, at der bliver flere overvægtige børn.[10] Type 2-diabetes ses nu lige så tit som type 1-diabetes hos teenagere i USA.[7]

I 1985 blev det anslået, at der var 30 millioner diabetikere, og det steg til 135 millioner i 1995 og 217 millioner i 2005.[63] Stigningen menes især at skyldes en stadig ældre verdensbefolkning, mindre motion og stadig stigende overvægtsproblemer.[63] De fem lande, der havde flest diabetikere, var i år 2000 Indien med 31.7 millioner, Kina med 20.8 millioner, USA med 17.7 millioner, Indonesien med 8.4 millioner og Japan med 6.8 millioner.[64] Verdenssundhedsorganisationen anerkender det som en global epidemi.[65]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Diabetes er en af de første sygdomme, vi har beskrivelser af.[66] Det omtales i et ægyptisk manuskript fra ca. 1500 f.v.t., som nævner "en for voldsom udtømning af urin".[67] Man mener, de første tilfælde, der er beskrevet, har været type 1.[67] Indiske læger identificerede sygdommen ca. på samme tid og beskrev den som madhumeha eller honningurin, idet de bemærkede, at urinen tiltrak myrer.[67] Navnet "diabetes" eller "at gå igennem" blev første brugt i 230 f.v.t. af grækeren Appollonius af Memphis.[67] Sygdommen forekom sjældent i romertiden.Galen bemærker, at han kun så to tilfælde i hele sin karriere.[67]

Det var de indiske læger Sushruta and Charaka i 400-500  e.Kr., som først indså, at type 1 og type 2-diabetes er to forskellige sygdomme. Type 1 blev forbundet med ungdom, og type 2 med overvægt.[67] Ordet "mellitus" eller "fra honning" blev tilføjet af britiske John Rolle sidst i 1700-tallet for at adskille sygdommen fra diabetes insipidus, som også forbindes med meget hyppig vandladning.[67] Det var ingen effektiv kur før først i det 20. århundrede, da canadierne Frederick Bantingog Charles Best opdagede insulin i 1921 og 1922.[67] Det blev efterfulgt af udviklingen af langtidsvirkende NPH insulin i 1940'erne.[67]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Diabetes Blue Circle Symbol". International Diabetes Federation. 17. marts 2006. Arkiveret fra originalen 5. august 2007. Hentet 20. januar 2021.
  2. ^ Type 2-diabetes. Videncenter for Diabetes (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ Fakta om type 2-diabetes. Diabetesforeningen
  4. ^ Type 2-Diabetes patienthåndbogen 2021
  5. ^ Type2Diabetes. Novo Nordisk 2022
  6. ^ a b Kumar, Vinay; Fausto, Nelson; Abbas, Abul K.; Cotran, Ramzi S. ; Robbins, Stanley L. (2005). Robbins and Cotran Pathologic Basis of Disease (7th udgave). Philadelphia, Pa.: Saunders. s. 1194-1195. ISBN 0-7216-0187-1.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  7. ^ a b c d e f g h i j k l m n o Shoback, edited by David G. Gardner, Dolores (2011). Greenspan's basic & clinical endocrinology (9th udgave). New York: McGraw-Hill Medical. s. Chapter 17. ISBN 0-07-162243-8. {{cite book}}: |first= har et generisk navn (hjælp)
  8. ^ Fasanmade, OA; Odeniyi, IA; Ogbera, AO (juni 2008). "Diabetic ketoacidosis: diagnosis and management". African journal of medicine and medical sciences. 37 (2): 99-105. PMID 18939392.
  9. ^ a b c d e f g h i j k l m Vijan, S (2010-03-02). "Type 2 diabetes". Annals of internal medicine. 152 (5): ITC31-15, quiz ITC316. doi:10.1059/0003-4819-152-5-201003020-01003. PMID 20194231.
  10. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q Williams textbook of endocrinology (12th udgave). Philadelphia: Elsevier/Saunders. 2011. s. 1371–1435. ISBN 978-1-4377-0324-5.
  11. ^ a b c d e f g h i j k l m Ripsin CM, Kang H, Urban RJ (januar 2009). "Management of blood glucose in type 2 diabetes mellitus". Am Fam Physician. 79 (1): 29-36. PMID 19145963.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  12. ^ Pasquier, F (oktober 2010). "Diabetes and cognitive impairment: how to evaluate the cognitive status?". Diabetes & metabolism. 36 Suppl 3: S100-5. doi:10.1016/S1262-3636(10)70475-4. PMID 21211730.
  13. ^ a b Risérus U, Willett WC, Hu FB (januar 2009). "Dietary fats and prevention of type 2 diabetes". Progress in Lipid Research. 48 (1): 44-51. doi:10.1016/j.plipres.2008.10.002. PMC 2654180. PMID 19032965.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  14. ^ a b Touma, C; Pannain, S (august 2011). "Does lack of sleep cause diabetes?". Cleveland Clinic journal of medicine. 78 (8): 549-58. doi:10.3949/ccjm.78a.10165. PMID 21807927.
  15. ^ Christian, P; Stewart, CP (marts 2010). "Maternal micronutrient deficiency, fetal development, and the risk of chronic disease". The Journal of nutrition. 140 (3): 437-45. doi:10.3945/jn.109.116327. PMID 20071652.
  16. ^ a b Malik, VS; Popkin, BM; Bray, GA; Després, JP; Hu, FB (2010-03-23). "Sugar Sweetened Beverages, Obesity, Type 2 Diabetes and Cardiovascular Disease risk". Circulation. 121 (11): 1356-64. doi:10.1161/CIRCULATIONAHA.109.876185. PMC 2862465. PMID 20308626.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  17. ^ Malik, VS; Popkin, BM; Bray, GA; Després, JP; Willett, WC; Hu, FB (november 2010). "Sugar-Sweetened Beverages and Risk of Metabolic Syndrome and Type 2 Diabetes: A meta-analysis". Diabetes Care. 33 (11): 2477-83. doi:10.2337/dc10-1079. PMC 2963518. PMID 20693348.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  18. ^ Hu, EA; Pan, A; Malik, V; Sun, Q (2012-03-15). "White rice consumption and risk of type 2 diabetes: meta-analysis and systematic review". BMJ (Clinical research ed.). 344: e1454. doi:10.1136/bmj.e1454. PMC 3307808. PMID 22422870.
  19. ^ Lee, I-Min; Shiroma, Eric J; Lobelo, Felipe; Puska, Pekka; Blair, Steven N; Katzmarzyk, Peter T (1. juli 2012). "Effect of physical inactivity on major non-communicable diseases worldwide: an analysis of burden of disease and life expectancy". The Lancet. doi:10.1016/S0140-6736(12)61031-9.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  20. ^ Herder, C; Roden, M (juni 2011). "Genetics of type 2 diabetes: pathophysiologic and clinical relevance". European journal of clinical investigation. 41 (6): 679-92. doi:10.1111/j.1365-2362.2010.02454.x. PMID 21198561.
  21. ^ "Monogenic Forms of Diabetes: Neonatal Diabetes Mellitus and Maturity-onset Diabetes of the Young". National Diabetes Information Clearinghouse (NDIC). National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases, NIH. Arkiveret fra originalen 4. juli 2008. Hentet 2008-08-04.
  22. ^ a b Bethel, edited by Mark N. Feinglos, M. Angelyn (2008). Type 2 diabetes mellitus : an evidence-based approach to practical management. Totowa, NJ: Humana Press. s. 462. ISBN 978-1-58829-794-5. Arkiveret fra originalen 15. oktober 2013. Hentet 12. januar 2014. {{cite book}}: |first= har et generisk navn (hjælp)
  23. ^ Izzedine, H; Launay-Vacher, V; Deybach, C; Bourry, E; Barrou, B; Deray, G (november 2005). "Drug-induced diabetes mellitus". Expert opinion on drug safety. 4 (6): 1097-109. doi:10.1517/14740338.4.6.1097. PMID 16255667.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  24. ^ Sampson, UK; Linton, MF; Fazio, S (juli 2011). "Are statins diabetogenic?". Current opinion in cardiology. 26 (4): 342-7. doi:10.1097/HCO.0b013e3283470359. PMC 3341610. PMID 21499090.
  25. ^ Saad F, Gooren L (marts 2009). "The role of testosterone in the metabolic syndrome: a review". The Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology. 114 (1-2): 40-3. doi:10.1016/j.jsbmb.2008.12.022. PMID 19444934.
  26. ^ Farrell JB, Deshmukh A, Baghaie AA (2008). "Low testosterone and the association with type 2 diabetes". The Diabetes Educator. 34 (5): 799-806. doi:10.1177/0145721708323100. PMID 18832284.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  27. ^ Fire lidelser, som kan kobles til sygdom i tandkødet. Videnskab.dk 2022
  28. ^ Diabetes mellitus a guide to patient care. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins. 2007. s. 15. ISBN 978-1-58255-732-8. Arkiveret fra originalen 16. oktober 2013. Hentet 12. januar 2014.
  29. ^ "Nyt molekyle kan revolutionere behandling af diabetes. Ingeniøren, 2014". Arkiveret fra originalen 2. juni 2014. Hentet 2. juni 2014.
  30. ^ World Health Organization. "Definition, diagnosis and classification of diabetes mellitus and its complications: Report of a WHO Consultation. Part 1. Diagnosis and classification of diabetes mellitus". Arkiveret fra originalen 29. maj 2007. Hentet 29. maj 2007.
  31. ^ American Diabetes, Association (januar 2010). "Diagnosis and classification of diabetes mellitus". Diabetes Care. 33 Suppl 1 (Supplement_1): S62-9. doi:10.2337/dc10-S062. PMC 2797383. PMID 20042775.
  32. ^ a b International Expert, Committee (juli 2009). "International Expert Committee report on the role of the A1C assay in the diagnosis of diabetes". Diabetes Care. 32 (7): 1327-34. doi:10.2337/dc09-9033. PMC 2699715. PMID 19502545.
  33. ^ American Diabetes, Association (januar 2012). "Diagnosis and classification of diabetes mellitus". Diabetes Care. 35 Suppl 1: S64-71. doi:10.2337/dc12-s064. PMID 22187472.
  34. ^ Diabetes mellitus a guide to patient care. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins. 2007. s. 201. ISBN 978-1-58255-732-8. Arkiveret fra originalen 16. oktober 2013. Hentet 12. januar 2014.
  35. ^ a b Valdez R (2009). "Detecting Undiagnosed Type 2 Diabetes: Family History as a Risk Factor and Screening Tool". J Diabetes Sci Technol. 3 (4): 722-6. PMC 2769984. PMID 20144319.
  36. ^ a b "Screening: Type 2 Diabetes Mellitus in Adults". U.S. Preventive Services Task Force. 2008. Arkiveret fra originalen 7. februar 2014.
  37. ^ Raina Elley C, Kenealy T (december 2008). "Lifestyle interventions reduced the long-term risk of diabetes in adults with impaired glucose tolerance". Evid Based Med. 13 (6): 173. doi:10.1136/ebm.13.6.173. PMID 19043031.
  38. ^ Orozco LJ, Buchleitner AM, Gimenez-Perez G, Roqué I Figuls M, Richter B, Mauricio D (2008). Mauricio, Didac (red.). "Exercise or exercise and diet for preventing type 2 diabetes mellitus". Cochrane Database Syst Rev (3): CD003054. doi:10.1002/14651858.CD003054.pub3. PMID 18646086.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  39. ^ O'Gorman, DJ; Krook, A (september 2011). "Exercise and the treatment of diabetes and obesity". The Medical clinics of North America. 95 (5): 953-69. doi:10.1016/j.mcna.2011.06.007. PMID 21855702.
  40. ^ Nield L, Summerbell CD, Hooper L, Whittaker V, Moore H (2008). Nield, Lucie (red.). "Dietary advice for the prevention of type 2 diabetes mellitus in adults". Cochrane Database Syst Rev (3): CD005102. doi:10.1002/14651858.CD005102.pub2. PMID 18646120.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  41. ^ Carter, P; Gray, LJ; Troughton, J; Khunti, K; Davies, MJ (2010-08-18). "Fruit and vegetable intake and incidence of type 2 diabetes mellitus: systematic review and meta-analysis". BMJ (Clinical research ed.). 341: c4229. doi:10.1136/bmj.c4229. PMC 2924474. PMID 20724400.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  42. ^ Santaguida PL, Balion C, Hunt D; et al. (august 2005). "Diagnosis, prognosis, and treatment of impaired glucose tolerance and impaired fasting glucose" (PDF). Evid Rep Technol Assess (Summ) (128): 1-11. PMID 16194123. Arkiveret fra originalen (PDF) 10. september 2008. Hentet 12. januar 2014. {{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  43. ^ "Clinical Guideline:The management of type 2 diabetes (update)". Arkiveret fra originalen 16. december 2013. Hentet 12. januar 2014.
  44. ^ Farmer, AJ; Perera, R; Ward, A; Heneghan, C; Oke, J; Barnett, AH; Davidson, MB; Guerci, B; Coates, V; Schwedes, U; O'Malley, S (27. februar 2012). "Meta-analysis of individual patient data in randomised trials of self monitoring of blood glucose in people with non-insulin treated type 2 diabetes". BMJ (Clinical research ed.). 344: e486. PMID 22371867.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  45. ^ McBrien,K; Rabi, DM; Campbell, N; Barnieh, L; Clement, F; Hemmelgarn, BR; Tonelli, M; Leiter, LA; Klarenbach, SW; Manns, BJ (6. august 2012). "Intensive and Standard Blood Pressure Targets in Patients With Type 2 Diabetes Mellitus: Systematic Review and Meta-analysis". Archives of internal medicine: 1-8. PMID 22868819.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  46. ^ Boussageon, R; Bejan-Angoulvant, T; Saadatian-Elahi, M; Lafont, S; Bergeonneau, C; Kassaï, B; Erpeldinger, S; Wright, JM; Gueyffier, F; Cornu, C (2011-07-26). "Effect of intensive glucose lowering treatment on all cause mortality, cardiovascular death, and microvascular events in type 2 diabetes: meta-analysis of randomised controlled trials". BMJ (Clinical research ed.). 343: d4169. doi:10.1136/bmj.d4169. PMC 3144314. PMID 21791495.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  47. ^ Webster, MW (juli 2011). "Clinical practice and implications of recent diabetes trials". Current opinion in cardiology. 26 (4): 288-93. doi:10.1097/HCO.0b013e328347b139. PMID 21577100.
  48. ^ a b c Zanuso S, Jimenez A, Pugliese G, Corigliano G, Balducci S (marts 2010). "Exercise for the management of type 2 diabetes: a review of the evidence". Acta Diabetol. 47 (1): 15-22. doi:10.1007/s00592-009-0126-3. PMID 19495557.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  49. ^ a b Davis N, Forbes B, Wylie-Rosett J (juni 2009). "Nutritional strategies in type 2 diabetes mellitus". Mt. Sinai J. Med. 76 (3): 257-68. doi:10.1002/msj.20118. PMID 19421969.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  50. ^ Thomas D, Elliott EJ (2009). Thomas, Diana (red.). "Low glycaemic index, or low glycaemic load, diets for diabetes mellitus". Cochrane Database Syst Rev (1): CD006296. doi:10.1002/14651858.CD006296.pub2. PMID 19160276.
  51. ^ Hawthorne, K.; Robles, Y.; Cannings-John, R.; Edwards, A. G. K.; Robles, Yolanda (2008). Robles, Yolanda (red.). "Culturally appropriate health education for Type 2 diabetes mellitus in ethnic minority groups". Cochrane Database Syst Rev (3): CD006424. doi:10.1002/14651858.CD006424.pub2. PMID 18646153. CD006424.
  52. ^ Qaseem, A; Humphrey, LL; Sweet, DE; Starkey, M; Shekelle, P; Clinical Guidelines Committee of the American College of, Physicians (2012-02-07). "Oral pharmacologic treatment of type 2 diabetes mellitus: a clinical practice guideline from the American College of Physicians". Annals of internal medicine. 156 (3): 218-31. doi:10.1059/0003-4819-156-3-201202070-00011. PMID 22312141.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  53. ^ American Diabetes, Association (januar 2012). "Standards of medical care in diabetes--2012". Diabetes Care. 35 Suppl 1: S11-63. doi:10.2337/dc12-s011. PMID 22187469.
  54. ^ Waugh, N; Cummins, E; Royle, P; Clar, C; Marien, M; Richter, B; Philip, S (juli 2010). "Newer agents for blood glucose control in type 2 diabetes: systematic review and economic evaluation". Health technology assessment (Winchester, England). 14 (36): 1-248. doi:10.3310/hta14360. PMID 20646668.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  55. ^ Picot, J; Jones, J; Colquitt, JL; Gospodarevskaya, E; Loveman, E; Baxter, L; Clegg, AJ (september 2009). "The clinical effectiveness and cost-effectiveness of bariatric (weight loss) surgery for obesity: a systematic review and economic evaluation". Health technology assessment (Winchester, England). 13 (41): 1-190, 215-357, iii-iv. doi:10.3310/hta13410. PMID 19726018.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  56. ^ Frachetti, KJ; Goldfine, AB (april 2009). "Bariatric surgery for diabetes management". Current opinion in endocrinology, diabetes, and obesity. 16 (2): 119-24. doi:10.1097/MED.0b013e32832912e7. PMID 19276974.
  57. ^ a b Schulman, AP; del Genio, F; Sinha, N; Rubino, F (september-oktober 2009). ""Metabolic" surgery for treatment of type 2 diabetes mellitus". Endocrine practice : official journal of the American College of Endocrinology and the American Association of Clinical Endocrinologists. 15 (6): 624-31. doi:10.4158/EP09170.RAR. PMID 19625245.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  58. ^ Colucci, RA (januar 2011). "Bariatric surgery in patients with type 2 diabetes: a viable option". Postgraduate Medicine. 123 (1): 24-33. doi:10.3810/pgm.2011.01.2242. PMID 21293081.
  59. ^ Dixon, JB; le Roux, CW; Rubino, F; Zimmet, P (16. juni 2012). "Bariatric surgery for type 2 diabetes". Lancet. 379 (9833): 2300-11. PMID 22683132.
  60. ^ Meetoo, D; McGovern, P; Safadi, R (september 2007). "An epidemiological overview of diabetes across the world". British journal of nursing (Mark Allen Publishing). 16 (16): 1002-7. PMID 18026039.
  61. ^ Abate N, Chandalia M (2001). "Ethnicity and type 2 diabetes: focus on Asian Indians". J. Diabetes Complicat. 15 (6): 320-7. doi:10.1016/S1056-8727(01)00161-1. PMID 11711326.
  62. ^ Carulli, L; Rondinella, S; Lombardini, S; Canedi, I; Loria, P; Carulli, N (november 2005). "Review article: diabetes, genetics and ethnicity". Alimentary pharmacology & therapeutics. 22 Suppl 2: 16-9. doi:10.1111/j.1365-2036.2005.02588.x. PMID 16225465.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  63. ^ a b Smyth, S; Heron, A (januar 2006). "Diabetes and obesity: the twin epidemics". Nature Medicine. 12 (1): 75-80. doi:10.1038/nm0106-75. PMID 16397575.
  64. ^ Wild S, Roglic G, Green A, Sicree R, King H (maj 2004). "Global prevalence of diabetes: estimates for the year 2000 and projections for 2030". Diabetes Care. 27 (5): 1047-53. doi:10.2337/diacare.27.5.1047. PMID 15111519.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  65. ^ "Diabetes Fact sheet N°312". World Health Organization. august 2011. Arkiveret fra originalen 26. august 2013. Hentet 9. januar 2012.
  66. ^ Ripoll, Brian C. Leutholtz, Ignacio (2011-04-25). Exercise and disease management (2nd udgave). Boca Raton: CRC Press. s. 25. ISBN 978-1-4398-2759-8. Arkiveret fra originalen 23. august 2013. Hentet 12. januar 2014.
  67. ^ a b c d e f g h i editor, Leonid Poretsky, (2009). Principles of diabetes mellitus (2nd udgave). New York: Springer. s. 3. ISBN 978-0-387-09840-1. Arkiveret fra originalen 23. august 2013. Hentet 12. januar 2014. {{cite book}}: |last= har et generisk navn (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link)

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Diabetes_mellitus_type_2&oldid=11619981"