Spring til indhold

Eratosthenes (månekrater)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Månekrater
Eratosthenes

Eratosthenes (nederst til højre for centrum) og omgivelser,
set fra Apollo 17. NASA foto.
Karakteristika
Bredde
Længde
14° 30’  0’’ N
 11° 18’  0’’ V
 [1][2]
Diameter 58 km [1][2]
Dybde 3,6 km [3][4]

Colængde ved solopgang

12° [4]
Opkaldt efter Eratosthenes [2][5][3]
Fra periode Eratosthenian [4][6]
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]]
Stedets placering
Eratosthenes
1000 km
-90°
-90°
90°
90°
45°
45°
-45°
-45°
Månen - Selenografi - ()
Find flere artikler om astronomiAstronomiportalen

Eratosthenes er et forholdsvis dybt nedslagskraterMånen. Det befinder sig på Månens forside og er opkaldt efter den græske astronom og geograf Eratosthenes (ca. 276 – 196 f.Kr.).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. [2][5][7]

I Månens geologiske historie er Eratosthenian-perioden opkaldt efter dette krater, som menes at være dannet for omkring 3,2 milliarder år siden, og som definerer starten tidsperioden.

I 1924 observerede William H. Pickering mørke pletter i krateret, som syntes at variere på regelmæssig måde i løbet af hver månedag. Han fremsatte den spekulative ide, at de skyldtes hjorde af små livsformer, som bevægede sig i krateret. Ideen fik nogen opmærksomhed, først og fremmest på grund af Pickerings ry.

Eratostheneskrateret ligger i mareområdet på grænsen mellem Mare Imbrium og Sinus Aestuum. Det udgør den vestlige ende af Montes Apenninus-bjergkæden. [8]

Karakteristika

[redigér | rediger kildetekst]

Kraterranden er veldefineret og cirkulær, og den indre kratervæg falder i terrasser. Der er centrale bjergtoppe i den irregulære kraterbund og en ydre vold af udkastninger fra krateret. Det mangler et eget strålesystem, men stråler fra Copernicuskrateret mod sydvest ligger hen over det. Når Solens lys falder i en lille vinkel, er krateret fremtrædende på grund af den skygge, som randen kaster. Når Solen imidlertid står højt over det, falder det visuelt ind i omgivelserne og bliver vanskeligt at lokalisere. Det skyldes, at strålerne fra Copernicuskrateret har højere albedo og camouflerer Eratosthenes.

Satellitkratere

[redigér | rediger kildetekst]
Eratosthenes set fra Jorden.
Detaljeret kort over Mare Imbrium. Eratosthenes er markeret med "L".

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[9][10][11] Eratostheneskrateret har følgende satellitkratere:

Eratosthenes Længde Bredde Diameter
A 18,4° N 8,3° V 6 km
B 18,7° N 8,7° V 5 km
C 16,9° N 12,4° V 5 km
D 17,5° N 10,9° V 4 km
E 18,0° N 10,9° V 4 km
F 17,7° N 9,9° V 4 km
H 13,3° N 12,2° V 3 km
K 12,9° N 9,2° V 5 km
M 14,0° N 13,6° V 4 km
Z 13,8° N 14,1° V 1 km


  1. ^ a b NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 22. marts 2009. Hentet 22. marts 2009. (engelsk)
  2. ^ a b c d Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden fra USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) : "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Crater, craters". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Arkiveret fra originalen 7. marts 2010. Hentet 2007-08-05. (engelsk)
  3. ^ a b Eratosthenes på Wikien The Moon Arkiveret 2. marts 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
  4. ^ a b c Program (under GNU-licens) og integreret database: "Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 22. marts 2009. (fransk)
  5. ^ a b Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside : "Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". www.astrolink.de. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2009. Hentet 22. marts 2009. (tysk)
  6. ^ Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine. Arkiveret fra originalen 31. maj 2018. Hentet 20. januar 2021.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) (i pdf- eller gif-format). (engelsk)
  7. ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
  8. ^ "Lpi-måneatlas". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 22. marts 2009.
  9. ^ Bussey, B., Spudis, P., (2004). The Clementine Atlas of the Moon. New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (engelsk)
  10. ^ U.S. Geological Survey. "Coded Topography and Shaded Relief Maps of the Moon". Astrogeology Research Program. Arkiveret fra originalen 4. juli 2008. Hentet 22. marts 2009. (engelsk)
  11. ^ Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". Lunar Nomenclature. Arkiveret fra originalen 23. februar 2011. Hentet 22. marts 2009. (engelsk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Eratosthenes

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
  • Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Eratosthenes"Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
2) Generel information om overfladedannelser på Månen
  • Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)