Førsokratikere
Førsokratikere, også kaldet præsokratikere, er fællesbetegnelsen for de græske filosoffer, der levede fra ca. 585 f.Kr. og frem til Sokrates.
Kildemateriale
[redigér | rediger kildetekst]Førsokratikernes værker er gået tabt, og deres filosofier kendes derfor kun via fragmenter, eksempelvis fra senere filosoffers citater[1]. Der er derfor meget, der er uvist, når det gælder detaljerne i deres tænkning. Vigtige kilder til viden om førsokratikernes filosofi er
- Diogenes Laertius' filosofihistorie[2].
- Citater fra Platon og Aristoteles hvor de i forbindelse med en diskussion af en førsokratikers synspunkt citerer deres værker.
- Fra antikken også den romerske historiker Plutark, Stobæus og Simplicius fra Cilicia.
- Og blandt de tidlige kristne teologer Clemens af Alexandria og Hippolytus.
Fragmenterne er blevet samlet i kompendier. Men tolkniningen af præsokratikernes filosofi er særdeles vanskelig. Ikke desto mindre har de haft stor indflydelse på den senere filosofi.
Temaer
[redigér | rediger kildetekst]Ikke helt ufortjent er de førsokratiske filosoffer kaldet "Naturens forskere" af Aristoteles[1]. Han mente, at førsokatikerne var optaget af at forklare de styrende grundprincipper for naturen. Andre har dog hævdet, at førsokratikernes naturforståelse indgik i et mere åndeligt syn på livet og verden[3].
Skoler
[redigér | rediger kildetekst]De kan inddeles i flere mere eller mindre veldefinerede grupper eller skoler. Blandt de vigtigste var:
- Den Ioniske skole var centreret i området omkring Milet. Fælles for dem er en søgen efter en form for naturligt grundelement eller urstof[4].
Den inkluderer bl.a.:
- Thales (ca. 585 f.Kr.). Thales er den vestlige verdens første filosof[5], ("Verden hviler på vand; alt er opstået af vand.")[6]
- Anaximander (ca. 610 f.Kr.-546 f.Kr.)[7]
- Anaximenes (ca. 585 f.Kr.- 528 f.Kr.) ("Verden hviler på luft")[8]
- Heraklit (ca. 500 f.Kr.) ("Alt oprinder fra ild.")[9]
- Xenofanes (ca. 570 f.Kr.- 475 f.Kr.) ("Lad disse være accepteret som meninger, ligesom sandheden er det.")[10]
Filosofien forskød sig herefter til Italien og Sicilien:
- Den pythagoræiske skole var orienterede imod matematik. Den inkluderer bl.a.
- De eleatiske filosoffer omfatter bl.a. Parmenides og Zenon. De anskuer verden som en enhed og ser forskellighed og bevægelse som umulig eller illusorisk.[13][14]
- Den Pluralistiske skole opfandt ideen om de fire elementer. Den inkluderer
- Empedokles (ca. 495 f.Kr.-435 f.Kr.) ("Ingen del af alt er hverken tomt eller overfuldt.")[18]
- Anaxagoras (ca. 500 f.Kr.-428 f.Kr.)("Alt var samlet i ét" og "Der findes noget af alt i alle ting.")[19]
- Den Atomiske skole som blandt andre inkluderer Demokrit (ca. 460 f.Kr.-370 f.Kr.)[20]
Blandt sofisterne regnes filosoffer som Gorgias, Hippias og Protagoras som underviste i en lang række emner mod betaling. De forbindes ofte med en vis relativisme; man så dem som ordkløvere, der kunne bevise eller modbevise hvad som helst uden hensyn til, hvad almindelig sund fornuft sagde. I Aristofanes' komedie "Skyerne" blev Sokrates fremstillet som indbegrebet af en sofist, mens han i Platons dialoger fremstilles som den, der taler imod de sofister, der optræder som hans diskussionspartnere.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Kilde: Internettets Filosofiske Encyklopædi Arkiveret 2. marts 2009 hos Wayback Machine
- ^ Jørgen Mejer Førsokratiske filosoffer. Fra Thales til Heraklit. Hans Reitzels Forlag. ISBN 87-412-3029-9.
- ^ “Livskunsten”. Akademisk Forlag, 2018, kapitel 2
- ^ Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy: The Milesians Arkiveret 15. september 2018 hos Wayback Machine
- ^ Thales of Miletus Arkiveret 10. oktober 2014 hos Wayback Machine Kilde: Oldtids græsk filsofi (Britannica)
- ^ The Presocratic Legacy Arkiveret 15. september 2018 hos Wayback Machine Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy
- ^ Anaximander of Miletus Arkiveret 26. januar 2015 hos Wayback Machine, Kilde: Oldtids græsk filsofi (Britannica)
- ^ Anaximenes of Miletus Arkiveret 26. januar 2015 hos Wayback Machine, Kilde: Oldtids græsk filsofi (Britannica)
- ^ Heraclitus Arkiveret 10. januar 2015 hos Wayback Machine, Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy
- ^ Heraclitus of Ephesus Arkiveret 3. februar 2015 hos Wayback Machine, Kilde: Oldtids græsk filsofi (Britannica)
- ^ Philolaus Arkiveret 27. februar 2015 hos Wayback Machine, Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy
- ^ Alcmaeon Arkiveret 14. maj 2008 hos Wayback Machine, Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy
- ^ Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy: Parmenides of Elea Arkiveret 15. september 2018 hos Wayback Machine
- ^ Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy: Other Eleatics: Zeno and Melissus Arkiveret 15. september 2018 hos Wayback Machine
- ^ Parmenides Arkiveret 14. marts 2015 hos Wayback Machine, Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy
- ^ Zeno of Elea Arkiveret 24. oktober 2014 hos Wayback Machine, Kilde: Oldtids græsk filsofi (Britannica)
- ^ Presocratic Philosophy Arkiveret 15. september 2018 hos Wayback Machine, Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy
- ^ Empedocles of Acragas Arkiveret 10. januar 2015 hos Wayback Machine, Kilde: Oldtids græsk filsofi (Britannica)
- ^ Anaxagoras Arkiveret 14. marts 2015 hos Wayback Machine, Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy
- ^ Democritus of Abdera Arkiveret 12. januar 2015 hos Wayback Machine, Kilde: Oldtids græsk filsofi (Britannica)
Eksterne kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Opslagsordet Presocratic Philosophy fra Stanford Encyclopedia of Philosophy af Patricia Curd
- Presocratic Philosophy Arkiveret 24. oktober 2014 hos Wayback Machine by Giannis Stamatellos
- Philosophie sauvage Arkiveret 24. juni 2019 hos Wayback Machine af Alain Sournia
- http://www.iep.utm.edu/g/greekphi.htm#Presocratics Arkiveret 2. marts 2009 hos Wayback Machine