Spring til indhold

Fjodor Aleksandrovitj af Rusland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fjodor Aleksandrovitj af Rusland
Prins Fjodor af Rusland i 1919
Prins af Rusland
ÆgtefælleIrina Pavlovna Palej (morg.) (g. 1923; sk. 1935)
Børn
Fulde navnFjodor Aleksandrovitj Romanov
HusHolsten-Gottorp-Romanov
FarAleksandr Mikhailovitj af Rusland
MorKsenija Aleksandrovna af Rusland
Født23. december 1898(1898-12-23)
Vinterpaladset, Sankt Petersborg, Russiske Kejserrige
Død30. november 1968 (69 år)
Ascain, Frankrig

Prins Fjodor Aleksandrovitj af Rusland (russisk: Фёдор Александрович Романов; tr. Fjodor Aleksandrovitj Romanov) (23. december 189830. november 1968) var en russisk prins fra Huset Romanov. Han var det tredjeældste barn af storfyrst Aleksandr Mikhailovitj af Rusland og hans hustru storfyrstinde Ksenija Aleksandrovna af Rusland.

Prins Fjodor Aleksandrovitj blev født den 23. december 1898 i Vinterpaladset i Sankt Petersborg i Det Russiske Kejserrige. Han var det tredje barn og anden søn af storfyrst Aleksandr Mikhailovitj af Rusland og hans hustru storfyrstinde Ksenija Aleksandrovna af Rusland.[1] Gennem sin far var han dermed medlem af Huset Romanov, barnebarn af Storfyrst Mikhail Nikolajevitj af Rusland og oldebarn af Kejser Nikolaj 1. af Rusland. Gennem sin mor var han barnebarn af Kejser Aleksandr 3. af Rusland og oldebarn af Kong Christian 9. af Danmark. Som oldebarn af en russisk kejser havde han titel af prins og prædikat af højhed.

Prins Fjodor giftede sig den 3. juni 1923 i Paris i et morganatisk ægteskab med fyrstinde Irina Pavlovna Palej, der var datter af Storfyrst Pavel Aleksandrovitj af Rusland i hans morganatiske ægteskab med Olga Valeriovna Palej. De fik en søn, Fyrst Mikhail Fjodorovitj Romanov.[1] De blev skilt i 1935 og Prins Andrej giftede sig ikke igen.[1] Prins Fjodor døde 69 år gammel den 30. november 1968 i Ascain i Frankrig.[1]

  1. ^ a b c d McNaughton, C. Arnold (1973). The Book of Kings: A Royal Genealogy. Vol. 1. London, U.K.: Garnstone Press. s. 323.
[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Spire
Denne biografiske artikel om en russer, eller en person født i Rusland, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.