Spring til indhold

Grigorij Aleksandrov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Grigorij Aleksandrov
Personlig information
Fulde navnGrigorij Vasiljevitj Aleksandrov
Født23. januar 1903
Jekaterinburg, Russiske Kejserrige. Rusland
Død16. december 1983 (80 år)
Moskva, Sovjetunionen. Sovjetunionen
GravstedNovodevitjekirkegården Rediger på Wikidata
NationalitetSovjetisk
Politisk partiSovjetunionens Kommunistiske Parti Rediger på Wikidata
ÆgtefælleLjubov Orlova Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilminstruktør, manuskriptforfatter
Nomineringer og priser
UdmærkelserHædret kunstner i RSFSR
Medalje "For tappert arbejde under den Store Fædrelandskrig 1941 til 1945".
Jubilæumsmedalje "For tappert arbejde (For militær tapperhed). For fejringen af 100-året for Vladimir Lenins fødsel"
Leninordenen
Det Socialistiske Arbejdes Helt med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Grigorij Vasiljevitj Aleksandrov (russisk: Григо́рий Васи́льевич Алекса́ндров) (født den 23. januar 1903 i Jekaterinburg i Det Russiske Kejserrige, død den 16. december 1983 i Moskva i Sovjetunionen) var en fremtrædende sovjetisk filminstruktør og manuskriptforfatter.

Aleksandrov arbejdede i begyndelsen af sin karriere tæt sammen med Sergej Eisenstein. Aleksandrov og Eisenstein skrev sammen manuskript til flere film, som de instruerede sammen, bl.a. filmen Panserkrydseren Potemkin, ligesom Aleksandrov som skuespiller også medvirkede i flere af de film, som han skrev og instruerede sammen med Eisenstein. Aleksandrov blev på egen hånd en succesrig instruktør, da han i begyndelsen af 1930'erne skrev og instruerede Hele Verden ler og en række mucikalkomedier med hustruen Ljubov Orlova i hovedrollen.

Selvom Aleksandrov forblev aktiv indtil sin død, er hans musicals, der var blandt de første i Sovjetunionen, stadig hans mest populære film. De er sammen med Ivan Pyrjevs film blandt de mest populære underholdningsfilm, der blev produceret under Stalin-æraen i USSR.[1]

Aleksandrov modtog i 1947 prisen Folkets kunstner i USSR og Socialismens Arbejdes Helt i 1973.[2] Han modtog også Stalinprisen i 1941 og 1950.

Tidlig karriere og samarbejde med Eisenstein

[redigér | rediger kildetekst]
Aleksandrov går på line som Glumov i Eisensteins Glumovs dagbog

Aleksandrov blev født Grigorij Vasiljevitj Mormonenko i Jekaterinburg i Det Russiske Kejserrige i 1903. Som niårig havde Aleksandrov diverse småjobs ved Jekaterinburg Opera Teater, hvor han senere arbejdede sig op til instruktørassistent. Han modtog også musikundervisning ved Jekaterinburg, hvor han studerede violin og fik eksamen i 1917.

Efter at have studeret som instruktør og kortvarigt ledet en biograf flyttede Aleksandrov til Moskva, hvor han blev tilknyttet teatret Proletkult. På Proletkult mødte han den dengang 23-årige Sergej Eisenstein. Aleksandrov fik i 1923 hovedrollen i Eisensteins opsætning af Ostrovskijs komedie fra 1868 En vis mand er også enkel (Na vsyakovo mudretsa dovolno prostoty) og i Eisensteins første film Glumovs dagbog (Дневник Глумова), en kort stumfilm, der var en del af teaterstykket.[3] Eisenstein og Aleksandrov arbejdede sammen om adskillige teaterproduktioner inden Eisenstein i 1925 instruerede sin første film i spillefilmslængde, Strejke, som Aleksandrov skrev sammen med Eisenstein, Ilja Kravtjunovskij og Valerjan Pletnjov. Næste film var Eisensteins banebrydende Panserkrydseren Potemkin, hvor Aleksandrov også medvirkede som skuespiller. Aleksandrov var med-instruktør på Eisensteins næste to spillefilm, Oktober: Ti dage der rystede verden og Gammelt og nyt, der også var parrets sidste film i stumfilmæraen.

Sammen med Eisensteins anden væsentlige samarbejdspartner, filmfotografen Eduard Tisse, tog Aleksandrov sammen med Eisenstein til Hollywood i begyndelsen af 1930'erne. Han rejste også med til Mexico for at optage Eisensteins aldrig færdiggjorte projekt om Mexico, der blev udgivet som den ufærdige film Que Viva Mexico!. Aleksandrov færdiggjorte i 1979 en redigeret udgave af den oprindelige film baseret også på de oprindelige optagelser.

Musicals og komedier

[redigér | rediger kildetekst]

Aleksandrov tog tilbage til Sovjetunionen i 1932 på direkte ordre fra Josef Stalin. Han instruerede året efter propagandafilmen International (Интернационал), og efter et møde med Stalin og Maksim Gorkij gik han i gang med at instruere den første sovjetiske musicalfilm Hele Verden ler med Leonid Utjosov og Ljubov Orlova, som Aleksandrov senere giftede sig med. Hun medvirker i hans senere mest succesfulde film: Cirkus, Volga-Volga og Lys vej.

Under 2. verdenskrig

[redigér | rediger kildetekst]

I slutningen af oktober 1941 blev de ansatte ved Mosfilms studier evakueret til Alma-Ata i Kasakhiske SSR. Aleksandrov blev kort efter sendt til Baku i Aserbajdsjan, hvor han med sin hustru Orlova i 1943 indspillede filmen Odna Semja (da.: En familie), der imidlertid ikke fik tilladelse til at blive vist, da filmen "kun i ringe grad reflekterede det sovjetiske folks mod den tyske fascistiske aggressor".[4] I september 1943 fik Aleksandrov ordre om at vende tilbage til Moskva som leder af Mosfilms studier.[5]

Efter 2. verdenskrig

[redigér | rediger kildetekst]

Aleksandrovs første film efter krigen var Forår, en musical igen med hustruen Ljubov Orlova i hovedrollen og med en række populære sovjetiske skuespillere på rollelisten. Han instruerede også en film om den russiske komponist Mikhail Glinka.

Aleksandrov og Orlova var et fremtrædende og populært par i Sovjetunionen, men havde et kompliceret forhold til Stalin, der på den ene side var meget glad for parrets film (han gav en kopi af sin yndlingsfilm Volga-Volga som en gave til USA's præsident Franklin D. Roosevelt), men som også lagde en række hindringer i vejen for parret.

Den gunst, som Stalin havde vist Aleksandrov, og den popularitet, som Aleksandrovs film havde haft i tiden under Stalin, blev en hæmsko for ham efter Stalins død i 1953 og det efterfølgende tøbrud i Sovjetunionen under Khrusjtjov. Aleksandrovs film fra 1960 Russkij suvenir blev hårdt kritiseret og det satiriske magasin Krokodil udgav en føljeton, hvor filmen blev latterliggjort. Omfanget af kritikken fik flere af Aleksandrovs kolleger til offentligt at tage ham i forsvar i et åbent brev i avisen Izvestia. Kritikken tog af herefter, men Aleksandrov ophørte med at instruere spillefilm efter Russkij suvenir og indspillede i stedet dokumentarfilm.[6] Der gik 12 år før Aleksandrov blev givet penge til en ny spillefilm, spionfilmen Скворец и Лира (da.: Stær og Lyre) fra 1973, som han instruerede igen med hustruen Orlova i hovedrollen (hendes sidste). Filmen blev dog ikke udgivet.[7] Orlova døde i 1975. Aleksandrov døde i december 1983 af en infektion i nyrerne og blev begravet på Novodevitjekirkegården i Moskva tæt ved Orlova, men ikke ved samme gravsted.

Ordener og priser

[redigér | rediger kildetekst]

Privatliv

[redigér | rediger kildetekst]

Sergej Eisenstein

[redigér | rediger kildetekst]
Grigorij Aleksandrov (t.v.) med Sergej Eisenstein (t.h.)

Aleksandrovs 10 år lange partnerskab med Sergej Eisenstein var en kilde til vedvarende rygter om et romantisk forhold mellem de to. Ifølge filmkritikeren Vitalij Vulf, er "venskabet fortsat en kilder til spekulation og sladder, selvom er ikke er noget dokumentation for at de havde haft et seksuelt forhold. Aleksandrov tog selv rygterne med sindsro: 'Det kan være han var forelsket i mig ... Jeg har aldrig været forelsket i ham.' Eisenstein tilgav aldrig Aleksandrov, at han giftede sig med Orlova."[8]

Ægteskaber

[redigér | rediger kildetekst]
Aleksandrov synger med sin hustru Ljubov Orlova i 1937

Aleksandrov blev i 1925 gift med skuespillerinden Olga Ivanova, som han årt efter fik et barn med, Douglas Aleksandrov, opkaldt efter Douglas Fairbanks, som var Grigorij Aleksandrovs yndlingsskuespiller. Under Aleksandrovs tre år lange rejse til Europa og Hollywood indledte hustuen Olga Ivanova et forhold til skuespilleren Boris Tenin, hvorefter hun blev separeret og siden skilt fra Aleksandrov. Olga Ivanova døde i juni 1941 under fødslen af hendes og Tenins barn. Douglas blev i 1952 arresteret af NKGB og sigtet for forbrydelser mod statens sikkerhed og forsøgt tvunget til at afgive erklæring om, at Grigorij Aleksandrov var amerikansk spion. Hans navn blev tvunget ændret til Vasilij.[9]

Efter skilsmissen fra Olga Ivanova blev Aleksandrov i 1934 gift med skuespilleren Ljubov Orlova, ægteskabet varede til Orlovas død i 1975. Hun adopterede ved Olga Ivanovas død Douglas.

[10]

Filmografi

[redigér | rediger kildetekst]

Grigorij Aleksandrov instruerede nogle af de mest populære og mest sete sovjetiske film.

Grigorij Aleksandrovs film med antal billetter et år efter premieren[11]
År Titel Millioner solgte billetter
1934 Hele Verden ler 30,0
1938 Volga-Volga 30,0
1936 Cirkus 28,0
1949 Møde på Elben 24,2
1947 Forår 16,2
1960 Russkij suvenir 16,0
1952 Stormfulde toner 15,0

Medvirken i film som manuskriptforfatter, instruktør og skuespiller

År Titel Originaltitel
Instruktør Manuskriptforfatter Skuespiller Noter
1922 Dolja ty Russkaja, Doljusjka Sjenskaja Доля ты русская, долюшка женская Ja Vasilij, søn af den velhavende bonde Jegor, filmen er tabt
1923 Glumovs dagbog Дневник Глумова Ja Glumov
1925 Strike Стачка Ja Ja Brigadist
1925 Panserkrydseren Potemkin Броненосец «Потёмкин» Ja Befalingshavende officer Giliarovskij, assisterende instruktør
1928 Oktober Октябрь Ja Ja Instrueret sammen med Sergej Eisenstein
1928 Devusjka s daljokoj reki
(da.: Devusjka fra en fjern flod) 		Девушка с далекой реки Ja
1929 Gammelt og nyt Старое и новое Ja Ja Ja Traktorfører, co-instrueret med Sergej Eisenstein
1930 Frauennot - Frauenglück
(da.: Kvindenød - Kvindeheld) 		tysk: Frauennot - Frauenglück Ja Ja kortfilm, Schweiz
1930 Spjasjtjaja krasavitsa
(da.: Sovende skønhed) 		Спящая красавица Ja Filmatisering af Tornerose
1931 La destrucción de Oaxaca
(da.: Ødelæggelsen af Oaxaca) 		spansk: La destrucción de Oaxaca Ja Kort dokumentar
1931 Romance sentimentale
(da.: Sentimental Romance) 		fransk: Romance sentimentale Ja Ja Dokumentar, formelt med-instrueret med Sergej Eisenstein
1932 ¡Que viva México! spansk: ¡Que viva México! Ja Ja Med-instrueret med Sergej Eisenstein
1932 Femårsplan Пятилетний план Ja Kort dokumentar
1933 International Интернационал Ja Kort dokumentar
1933 Grom ned Meksikoj
(da.: Torden over Mexico) 		Гром над Мексикой Ja
1934 Hele Verden ler Весёлые ребята Ja Ja
1936 Cirkus Цирк Ja Ja
1936 Kammerat I. V. Stalins rapport på den ekstraordinære 8. sovjetiske kongres om udkastet til forfatning for USSR Доклад товарища Сталина И. В. о проекте Конституции СССР на чрезвычайном VIII Всесоюзном съезде Советов Ja Dokumentar
1938 Volga-Volga Волга-Волга Ja Ja Ja Slæbebådskaptajn
1938 Fizkulturnyj papad
(da.: Sportsparade) 		Физкультурный парад Ja Dokumentar
1940 Lys vej Светлый путь Ja Ja
1940 Vremja na Solitse
(da.: Tid i Solen) 		Время на солнце Ja Dokumentar, med-instrueret med Sergej Eisenstein
1941 Boevoj kinosbornik № 4
(da.: Krigsfilmsamling nr. 4) 		Боевой киносборник № 4 Ja
1943 Odna semja
(da.: En familie) 		Одна семья Ja
1944 Kaspijtsy
(da.: Folk ved det Kaspiske Hav) 		Каспийцы Ja Ja dokumentar
1947 Forår Весна Ja Ja
1949 Møde på Elben Встреча на Эльбе Ja
1952 Stormfulde toner Композитор Глинка Ja Ja
1953 Velikoe prosjtjanie
(da.: Det store farvel) 		Великое прощание Ja Dokumentar om Stalins død
1958 Tjelovek tjeloveku
(da.: Person til person) 		Человек человеку Ja Ja Dokumentar. Det russiske ord "tjevolek" er kønsneutralt, titlen kan også oversættes til "mand mod mand".
1960 Russkij suvenir
(da.: Russiske souvenir) 		Русский сувенир Ja Ja Ja Pilot (ikke krediteret)
1961 Lenin i Polen Ленин в Польше Ja Dokumentar
1962 Sputnitsa korolevy
(da.: Dronningens ledsager) 		Спутница королевы Ja Tegnefilm til undervisning[12]
1965 Pered oktjabrjom
(da.: Før oktober) 		Перед Октябрём Ja Dokumentar
1965 Lenin i Schweiz Ленин в Швейцарии Ja Ja Dokumentar, med-instruktør med Dmitrij Vasiljev
1966 Nakanune
(da.: Dagen før) 		Накануне Ja Dokumentar, med-instruktør med Dmitrij Vasiljev
1974 Starling and Lyre
(da.: Dronningens ledsager) 		Скворец и Лира Ja Ja Ja General
1983 Lyubov Orlova Любовь Орлова Ja Ja Dokumentar[13][14]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Se f.eks. Evgenii Dobrenko, Eric Naiman. The Landscape of Stalinism: The Art and Ideology of Soviet Space. University of Washington Press, 2003. P. 205.
  2. ^ Peter Rollberg (2016). Historical Dictionary of Russian and Soviet Cinema. US: Rowman & Littlefield. s. 41-43. ISBN 978-1442268425.
  3. ^ "Ostrovsky at the First Workers' Theater of Proletkult". kino-teatr.ru (russisk). Hentet 20. august 2020.
  4. ^ "Ja byla ljubimitsej stalina no ne ljubovnitsej [Jeg var Stalins favorit, ikke hans elskerinde]". 7days.ru (russisk). 7 Days. 3. april 2015. Hentet 18. september 2023.
  5. ^ "Grigori Aleksandrov Biography". ria.ru (russisk). RIA Novosti. 23. januar 2013. Hentet 21. august 2020.
  6. ^ "Life after Fame: Ups and Downs of Lyubov Orlova". rg.ru (russisk). Rossijskaja Gazeta. 26. januar 2014. Hentet 21. august 2020.
  7. ^ "Sclerosis and Climax in Soviet Cinema" (russisk). Vechernyaya Moskva. Hentet 21. august 2020.
  8. ^ "Lyubov Orlova. Star #1". v-wulf.ru, Vitaly Wulf Official Site (russisk). "L'Officiel". Russian edition. #33 December–January 2001-2002. Hentet 18. august 2020.
  9. ^ "Hollywood Journey" (russisk). Kommersant. 7. november 2004. Hentet 9. september 2020.
  10. ^ Юрьенен, Сергей (24. maj 2011). "Circus". Радио Свобода (russisk). Radio Liberty. Hentet 8. september 2020.
  11. ^ Fedorov, Alexander. "Тысяча и один самый кассовый советский фильм: мнения кинокритиков и зрителей" [1001 højest indtjenende sovjetiske film: kritikernes og publikums meninger] (PDF). OD "Informatsiya Dlya Vsekh" (russisk). Moskva: 55. Hentet 30. november 2020.
  12. ^ "Спутница королевы". megogo.ru (russisk). Arkiveret fra originalen 30. september 2023. Hentet 6. september 2020.
  13. ^ ""Любовь Орлова" (1902-1975) документальный фильм (1983)". YouTube (russisk). Arkiveret fra originalen 21. december 2021. Hentet 24. december 2020.
  14. ^ "Grigori Aleksandrov" (russisk). Kinopoisk. Hentet 24. august 2020.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Grigorij_Aleksandrov&oldid=11707330"