Spring til indhold

Julian Assange

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Julian Assange
Julian Assange, 2014
Personlig information
PseudonymProff,
Mendax Rediger på Wikidata
FødtJulian Paul Hawkins Rediger på Wikidata
3. juli 1971 (53 år)
Queensland, Australien
NationalitetAustralien Australsk
BopælEmbassy of Ecuador, London (2012-2019)
Melbourne
Magnetic Island Rediger på Wikidata
Politisk partiLøsgænger, The Wikileaks Party Rediger på Wikidata
FarJohn Shipton Rediger på Wikidata
MorChristine Ann Assange Rediger på Wikidata
ÆgtefælleStella Moris (fra 2022) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedStuderede matematik og fysik på University of Melbourne men færdiggjorde ikke disse studier
Medlem afMedia, Entertainment and Arts Alliance (fra 2007) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTalsmand for WikiLeaks
ArbejdsgiverWikiLeaks Rediger på Wikidata
Kendt forWikiLeaks
Nomineringer og priser
UdmærkelserAmnesty International Media Award (2009), Le Monde Person of the Year (2010) og Sydney Peace Foundation (2011), nomineret til Time magazine's Person of the Year (2010)
Fængslet iHM Prison Belmarsh, HM Prison Wandsworth Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Julian Paul Assange (født 3. juli 1971[1], Queensland, Australien) er en australsk journalist, redaktør og aktivist, der siden 2006 er bedst kendt som talsmand for WikiLeaks, som er en netbaseret whistleblower-organisation. Assange var blandt grundlæggerne af WikiLeaks og stod som den uformelle leder bag organisationens omfattende offentliggørelser af dokumenter om krigen i Afghanistan, Irak-krigen og diplomaters tilbagemeldinger fra amerikanske ambassader. Fra 2012 til april 2019, hvor han blev anholdt, opholdt Assange sig på Ecuadors ambassade i London, da Sverige havde anmodet om at få ham udleveret, og han frygtede siden at blive udleveret til USA.

Tidlige liv

[redigér | rediger kildetekst]

Assange er født i Townsville i Queensland og tilbragte det meste af sin ungdom på Magnetic Island.[2] Hans biologiske forældre var John Shipton og Christine. Christine var datter af Warren Hawkins fra Sydney og rektor for Northern Rivers College.[3][4] Assange har hævdet at hans "bedstefar var en taiwansk pirat".[5] Da Julian var et år gammel, blev hans mor Christine gift med teaterdirektør Brett Assange, som gav ham sit efternavn,[6]

I 1979 blev hans mor gift igen, denne gang med en musiker, som Julian Assange troede tilhørte New Age gruppen Santiniketan Park Association. Parret fik en søn, men blev skilt i 1982 og kæmpede om forældremyndigheden om Assanges halvbror. Hans fraskilte mor flygtede fra sin kæreste tværs over Australien og skjulte børnene de næste fem år. Assange flyttede 30 gange, før han blev 14 og var elev på mange skoler, herunder Goolmangar Primary School fra 1979 til 1983. Til tider blev han undervist hjemme.[7][8] I et interview af kurator og skribent, Hans Ulrich Obrist, udtalte Assange, at han havde boet i 50 forskellige byer og havde gået på 37 forskellige skoler.[9]

Allerede i 1987 begyndte Assange 16 år gammel, at hacke under dæknavnet Mendax.[10] Han og to andre hackere dannede en hackergruppe, de kaldte for International Subversives. Assange nedskrev de tidlige regler i subkulturen: "Gør ikke skade på edb-systemer, som du bryder ind i (herunder smadre dem), lav ikke om på oplysningerne i disse systemer (undtagen for at ændre logfiler for at dække dine spor), og del information". Organisationen Democracy Forum har sagt, at han er "Australiens mest berømte etiske hacker.".[11] Da det australske politi blev opmærksomme på denne gruppe, oprettede de "Operation Weather" for at undersøge den hacking, som gruppen stod bag.

I september 1991 blev Assange taget i at hacke sig adgang til Melbourne terminal Nortel, det canadiske teleselskab.[12] Assange blev sporet og fik ransaget sit hjem.[13] Han blev også rapporteret for at have haft adgang til computere, der tilhørte et australsk universitet, USAFs (United States Air Force) 7. kommandogruppe i Pentagon [14] og andre organisationer, der var koblet på nettet via modem. Det tog tre år at få sagen for retten, hvor Assange blev sigtet for 31 tilfælde af hacking og relaterede forbrydelser. Nortel sagde, hans indtrængen havde kostet dem mere end $100.000 dollars. Han erkendte sig skyldig i 25 anklager om hacking; seks anklager blev frafaldet. Han blev løsladt på betingelse af god opførsel og blev idømt en bøde på $2.100 dollars.[15] "Der er ingen beviser for, at det var noget andet end en slags intelligent nysgerrighed og glæden ved at kunne – hvad er udtrykket? – surfe gennem disse forskellige computere", sagde dommeren og udtalte også, at Assange ville være kommet i fængsel i op til 10 år, hvis han ikke havde haft en sådan forstyrret barndom.

I 2011 afslørede domstolsdokumenter, at Assange hjalp Victoria Politis Child Exploitation Unit i 1993 ved at yde teknisk rådgivning og hjælp til at retsforfølge personer.[16]

I 1993 blev Assange involveret i en af de første offentlige internetudbydere i Australien, Suburbia Public Access Network.[17][18] Fra 1994 boede han i Melbourne, hvor han arbejdede som programmør og udvikler af fri software. I 1995 skrev han programmet Strobe, den første gratis og open source portscanner.[19][20] I 1997 var han med til at skrive bogen Underground: Tales of Hacking, Madness and Obsession on the Electronic Frontier.[21] I 1999 registrerede han domænet leaks.org, men har selv påstået at han intet havde at gøre med at lække hemmelige dokumenter dengang.[22]

Wikileaks

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Wikileaks

Assange studerede matematik og fysik på University of Melbourne mellem 2003 og 2006 [23], og kort tid studerede han filosofi og neurovidenskab, men gjorde ikke noget færdigt. Den kendsgerning, at hans medstuderende var i gang med forskning for Pentagons DARPA, var efter sigende en faktor i at motivere ham til at droppe ud og starte WikiLeaks, som blev lanceret i december 2006. Assanges rolle i Wikileaks er chef og talsmand for organisationen, hans arbejde er frivilligt og ifølge Wikileaks og ham selv ulønnet[24].

Assange er flere gange blevet tildelt priser for sit arbejde, blandt andet Amnesty International Media Award i 2009 for at udgive materiale om politiske mord i Kenya[25], og han blev nomineret til Time magazine's Person of the Year 2010[26] og fik i 2010 tildelt prisen som Person of the Year af den franske avis Le Monde. Assange fik i maj 2011 tildelt den australske fredspris fra Sydney Peace Foundation[27] og i juni 2011 Martha Gellhorn Pris for Journalisme.

Siden juni 2010 har Assange været eftersøgt af amerikanske myndigheder. De anser ham for at være en trussel imod USA's sikkerhed, da 90.000 hemmelige NATO-dokumenter, som angår USA's krigsførelse i Afghanistan, blev publiceret på Wikileaks hjemmeside. Også en video som er filmet fra en amerikansk helikopter i Irak, hvor nogle mener, man ser civile blive dræbt. Talsmanden for de amerikanske myndigheder har anmodet andre lande om at undersøge, i hvilken grad lækagerne strider mod deres lovgivning for sikkerhed og hemmelighedsstempling[28].

I januar 2011 kom det frem, at produktionsselskabet Josephson Entertainment og Michelle Krumm Productions havde købt rettighederne til at lave en film om Julian Assanges liv ud fra biografien "Den farligste mand i verden" skrevet af Andrew Forwler[29].

Voldtægtsanklage i Sverige

[redigér | rediger kildetekst]
Julian Assange på balkon foran Ecuadors ambassade, august 2012.

Assange blev den 7. december 2010 anholdt i den engelske hovedstad London, da han meldte sig selv[30][31] efter at have været eftersøgt via Interpol for voldtægt, som han ifølge anklagen skulle have begået i Sverige i august 2010. Assange blev efter flere mislykkede forsøg på at forhindre udlevering fra England til Sverige, dømt i februar 2011 til at blive udleveret. Han har kæmpet imod udleveringen, fordi han frygter at blive udleveret til USA, hvor han mener, at han kan risikere dødsstraf for spionage[32].

Den 12. juli 2011 var Assange for retten ved High Court i London, hvor han ankede sin dom og skal have den prøvet. Assange har næsten siden anholdelsen i december 2010 haft fodlænke og opholdt sig på en herregård i det østlige England[33]. High Court udskød først sin beslutning[34], men i november 2011 erklærede retten, at Assange kunne udleveres til Sverige. Den dom ankede han kort efter[35].

Den 19. juni 2012 kom det frem, at Assange havde søgt diplomatisk asyl[36] i Ecuador og opholdte sig på landets ambassade i London[37] for at undgå udleveringen til Sverige. Den 16. august fik han diplomatisk asyl i Ecuador. Ecuadors udenrigsminister Ricardo Patino begrundede det på en pressekonference samme dag: "Vi mener, at Julian Assanges frygt er berettiget. Han risikerer at blive retsforfulgt politisk"[38]. Assange fortsatte dog sit ophold på ambassaden, fordi Storbritanniens udenrigsminister på et pressemøde kort efter meddelte, at engelsk politi ville anholde Assange, så snart han kom ud fra ambassaden for at udlevere ham til Sverige. Assange holdt den 19. august samme år en tale fra en balkon på ambassaden. Han appellerede til den amerikanske præsident Barack Obama om at "gøre det rigtige" og få indstillet efterforskningen af Wikileaks. I sin tale takkede han også Ecuador for sit politiske asyl.[39]

Den 13. marts 2015 meddelte de svenske anklagere i voldtægtssagen, at de var villige til at afhøre Assange i Storbritannien.[40] Assange advokater beskrev dette som "en stor sejr" for Assange.[40]

Chelsea Manning

[redigér | rediger kildetekst]

Julian Assange har i flere omgange opfordret USA til at benåde Chelsea Manning og tilbudt at overgive sig til de amerikanske myndigheder, hvis det skete. I januar 2017 eftergav Barack Obama Chealsea Manning resten af hendes straf. Assange trak derefter sit tilbud om at overgive sig tilbage.

Anholdelse

[redigér | rediger kildetekst]

Julian Assange blev anholdt af britisk politi og er flyttet fra Ecuadors ambassade 11. april 2019.[41][42]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Bag om WikiLeaks-grundlægger: Manden der vil ændre verdenshistorien". politiken.dk. 2010-11-28.
  2. ^ [www.couriermail.com.au/news/queensland/wikileaks-founder-julian-assange-a-born-and-bred-queenslander/story-e6freoof-1225898281283 "Wikileaks founder Julian Assange a born and bred Queenslander". The Courier-Mail. 29 July 2010. Retrieved 4 December 2010.]
  3. ^ Leigh, David (30 January 2011). "Julian Assange: the teen hacker who became insurgent in information war". The Guardian. Retrieved 18 May 2011.]
  4. ^ Feain, Dominic (29 July 2010). "WikiLeaks founder's Lismore roots". The Northern Star. Retrieved 18 May 2011.]
  5. ^ The WikiFreak: In a new book one author reveals how she got to know Julian Assange and found him a predatory, narcissistic fantasist, dailymail.co.uk, 7. august 2011
  6. ^ Assange 'dressed as old woman' to evade CIA, abc.net.au, 31. januar 2011
  7. ^ [www.time.com/time/world/article/0,8599,2034276-3,00.html Calabresi, Massimo. (2 December 2010) WikiLeaks' War on Secrecy: Truth's Consequences. TIME. Retrieved on 14 February 2011.]
  8. ^ Brown, Anne-Louise (1 December 2010). "Wikileaks founder son of puppeteers". GoldCoast.com.au. Retrieved 18 May 2011.
  9. ^ "Obrist, Hans Ulrich (May 2011). "In Conversation with Julian Assange, Part I". e-flux. Retrieved 7 May 2011". Arkiveret fra originalen 7. maj 2011. Hentet 29. oktober 2011.
  10. ^ Khatchadourian, Raffi (7 June 2010). "No Secrets: Julian Assange's Mission for Total Transparency". The New Yorker. Retrieved 16 June 2010.
  11. ^ ""PdF Conference 2010: Speakers". Personal Democracy Forum. Retrieved 16 June 2010". Arkiveret fra originalen 27. maj 2012. Hentet 29. oktober 2011.
  12. ^ Khatchadourian, Raffi (7 June 2010). "No Secrets: Julian Assange's Mission for Total Transparency". The New Yorker. Retrieved 16 June 2010.
  13. ^ Khatchadourian, Raffi (7 June 2010). The New Yorker. Retrieved 16 June 2010.
  14. ^ Weinberger, Sharon (7 April 2010). "Who Is Behind WikiLeaks?". AOL. Retrieved 16 June 2010.
  15. ^ Lagan, Bernard (10 April 2010). "International man of mystery". The Sydney Morning Herald. Retrieved 16 June 2010.
  16. ^ Steve Butcher (12). "Assange helped our police catch child pornographers". The Age.
  17. ^ Greenberg, Andy. "An Interview With WikiLeaks' Julian Assange". Forbes. Retrieved 16 December 2010
  18. ^ "Suburbia Public Access Network". Suburbia.org.au. Retrieved 4 December 2010.
  19. ^ Assange stated, "In this limited application strobe is said to be faster and more flexible than ISS2.1 (an expensive, but verbose security checker by Christopher Klaus) or PingWare (also commercial, and even more expensive)." See Strobe v1.01: Super Optimised TCP port surveyor
  20. ^ "strobe-1.06: A super optimised TCP port surveyor". The Porting And Archive Centre for HP-UX. Retrieved 16 June 2010.
  21. ^ smh.com.au, April 10, 2010, International man of mystery
  22. ^ Barrowclough, Nikki (22 May 2010). "Keeper of secrets". The Age. Retrieved 16 June 2010.
  23. ^ b.dk, Julian Assange ukendte barndom, Af Anne Funch, 9. december 2010
  24. ^ ”Leak-o-nomy: The Economy of WikiLeaks” Arkiveret 27. april 2011 hos Wayback Machine, 1. april 2010, stefan-mey.com
  25. ^ «Amnesty Media Awards Shortlist 2009», Amnesty.org.uk 11. juni 2009.
  26. ^ http://newsfeed.time.com/2010/12/13/julian-assange-readers-choice-for-times-person-of-the-year-2010/ NewsFeed.Time.com: Julian Assange: Readers' Choice for TIME's Person of the Year 2010
  27. ^ "WikiLeaks' Assange gets Australian peace prize, Reuters.com, 10. maj 2011". Arkiveret fra originalen 19. maj 2011. Hentet 17. maj 2011.
  28. ^ U.S. Urges Allies to Crack Down on WikiLeaks , thedaliybeast.com, 10. august 2010
  29. ^ dr.dk – Kultur, 21. jan. 2011, Julian Assange får egen Hollywood-film
  30. ^ Julian Assange anholdt – Globalt | www.b.dk
  31. ^ Julian Assange for retten i dag – dr.dk/Nyheder/Udland
  32. ^ Assange frygter unfair retssag og dødsstraf – Politiken.dk
  33. ^ Wikileaks-stifter har været i fodlænke i et halvt år, Politiken.dk, 17. juni 2011
  34. ^ Wikileaks' Julian Assange extradition decision deferred, bbc.co.uk, 13 July 2011
  35. ^ Julian Assange går til Højesteret, dr.dk, af ritzau / marb, 15. november 2011
  36. ^ BBC News - Q&A: Julian Assange and asylum
  37. ^ Assanges mor: Min søn er desperat, Ekstra Bladet, 20.juni 2012
  38. ^ Assange får politisk asyl, Ekstra Bladet, 16. august 2012
  39. ^ Assange appellerer direkte til Obama, Ekstra Bladet, 19. august 2012
  40. ^ a b "Julian Assange case: Sweden U-turn on questioning". BBC News. 13. marts 2015. Hentet 13. marts 2015.
  41. ^ Wikileaks-stifter anholdt af britisk politi | Udland | DR
  42. ^ Julian Assange: Wikileaks co-founder arrested in London - BBC News

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Julian_Assange&oldid=11603599"