Spring til indhold

Kryddernellike-slægten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kryddernelliker
Syzygium malaccense
Syzygium malaccense
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenMyrtales (Myrte-ordenen)
FamilieMyrtaceae (Myrte-familien)
SlægtSyzygium
Hjælp til læsning af taksobokse
Topkryddernellike
Javaæble, tværsnit af frugten

Kryddernelliker (Syzygium) er en slægt af stedsegrønne træer og bukser i Myrte-familien (Myrtaceae). Slægten omfatter at 1200-1800 arter[1][2], udbredt fra Afrika, Madagascar over det sydlige Asien til det østlige Stillehav[3]. Den største artsrigdom forekommer fra Malaysia til det nordøstlige Australien.

Flere arter dyrkes som prydplanter pga. deres smukke blade og enkelte for deres frugter der kan spises friske eller bruges til marmelade. Den økonomiske set vigtigste art er dog ægte kryddernellike (Syzygium aromaticum), hvor de uåbnede blomsterknopper bruges som krydderi. Visse af de spiselige arter er blevet almindeligt plantet i tropiske områder, hvor de nu optræder som invasive arter på visse øer. De spiselige frugter af flere arter kendes ofte under navnet "rosenæble"[4].

Arter med dansk navn

[redigér | rediger kildetekst]

Flere arter har dansk navn[5].

  1. ^ Jie Chen and Lyn A. Craven, "Syzygium P. Browne ex Gaertner, Fruct. Sem. Pl. 1: 166. 1788", Flora of China Online, vol. 13, hentet 3. maj 2015
  2. ^ Ahmad, Berhaman; Baider, Cláudia; Bernardini, Benedetta; Biffin, Edward; Brambach, Fabian; Burslem, David; Byng, James W.; Christenhusz, Maarten J.M.; Florens, F.B. Vincent; Lucas, Eve J.; Ray, Avik; Ray, Rajasri; Smets, Erik; Snow, Neil W.; Strijk, Joeri S.; Wilson, Peter G. (2016). "Syzygium (Myrtaceae): Monographing a taxonomic giant via 22 coordinated regional revisions". PeerJ Preprints. doi:10.7287/peerj.preprints.1930v1. Hentet 6. april 2016.
  3. ^ Tuiwawa, S. H.; Craven, L. A.; Sam, C.; Crisp, M. D. (23. august 2013). "The genus Syzygium (Myrtaceae) in Vanuatu". Blumea. 58: 53-67. doi:10.3767/000651913x672271.
  4. ^ Wrigley, John W.; Fagg, Murray A. (2003). Australian native plants: cultivation, use in landscaping and propagation (Fifth udgave). Australia: Reed New Holland. s. 696. ISBN 1876334908.
  5. ^ https://web.archive.org/web/20180422181931/https://www.trae.dk/wp-content/uploads/2003/11/anbefalede-plantenavne.pdf