Spring til indhold

Langå-Bramming-banen

Koordinater: 56°3′5″N 9°22′32″Ø / 56.05139°N 9.37556°Ø / 56.05139; 9.37556
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Banens placering
Banens linjeføring
Gudenåbroerne i Silkeborg, forrest den nedlagte Gjernbane, bagest den eksisterende bane til Skanderborg
Kolonnehus til banepersonalet mellem Christianshede og Hjøllund
Langå-Brammingbanen
mod Randers
mod Struer
Langå
Laurbjerg
mod Aarhus
Bøstrup
mod Hammel/Aarhus
Thorsø
Grølsted
Fårvang
Horn
Gjern
Sminge
Resenbro
mod Skanderborg
Silkeborg
mod Brædstrup/Horsens
mod Rødkærsbro
Funder
mod Herning
Christianshede
Hjøllund
Hampen
mod Rask Mølle/Horsens
Ejstrupholm
Lundfod
mod Herning
Brande
mod Vejle
Drantum
Blåhøj
Hallundbæk
Filskov
Kolstrupgård
mod Troldhede
mod Varde
Grindsted
mod Vejle
mod Kolding
Horsbøl
Krogager
Tofterup
Agerbæk
Glejbjerg
Vejrup
Vester Bjerndrup
mod Lunderskov
mod Tønder
Bramming
mod Esbjerg

Langå-Bramming-banen var en af DSB's betegnelser for den jernbane, der gik diagonalt gennem Jylland mellem Randers og Esbjerg, altså skævt i forhold til de hidtidige baner, der gik nord-syd og øst-vest. Derfor blev den officielt også kaldt Diagonalbanen eller Den jyske diagonalbane. I folkemunde har den også heddet Den skrå bane, Præriebanen og Den skæve bane.

Ideen med banen var, ligesom med Diagonalvejen, at forbedre infrastrukturen – med særligt henblik på landbrugets eksport via Esbjerg Havn. De fleste persontog kørte hele vejen mellem Esbjerg og Randers, men persontrafikken var mest lokal.

Den samlede diagonalbane fra Randers til Esbjerg omfattede to nyanlagte enkeltsporede strækninger, der blev suppleret af tre strækninger, der allerede fandtes (og stadig findes):

Den samlede strækning Randers-Esbjerg var altså på 181,6 km, dog 182,4 efter 1936, hvor strækningen Randers-Stevnstrup blev forlagt og dermed gjort 0,8 km længere. Banen var indhegnet, og topfarten på de nyanlagte strækninger var 70 km/t – senere hævet til 75 km/t.

Strækningen Laurbjerg-Silkeborg blev også kaldt Gjernbanen efter den største mellemstation. Strækningen havde hjemmel i lov af 27. april 1900 og blev åbnet 12. november 1908. Samtidig blev der lagt andetspor mellem Langå og Laurbjerg, hvilket kan have bidraget til den ret udbredte opfattelse, at den ny stræknings endestation var Langå og ikke Laurbjerg.

Strækningen syd for Silkeborg havde hjemmel i Jernbaneloven af 27. maj 1908. Bramming-Grindsted blev indviet 12. november 1916, Grindsted-Brande blev indviet 1. december 1917, og den sidste strækning Brande-Funder blev indviet 1. oktober 1920.

Mens Gjernbanen blev bygget, var det endnu uvist, om den skulle forlænges sydpå, så banens km-sten tæller km fra Silkeborg nordpå, og strækningen blev i de første år ofte betegnet Silkeborg-Laurbjerg. Fra Bramming til Funder tæller stenene også km fra syd mod nord, hvilket harmonerer med anlægsrækkefølgen.

Men da Diagonalbanen var færdig, vendte DSB strækningen om: I "Ordresamlingen" fra 1922 figurerer den som "Langå-Silkeborg" og "Funder-Bramming". I en tilsvarende oversigt fra 1969 – to år før nedlæggelsen – hedder banen "Laurbjerg-Bramming",[1] hvormed DSB signalerede, at Langå-Laurbjerg ikke indgik i den lukningstruede strækning.

Standsningssteder

[redigér | rediger kildetekst]

De seks trinbrætter fandtes ikke fra starten, men kom til i slutningen af 1920'erne.

Laurbjerg-Silkeborg

[redigér | rediger kildetekst]

Funder-Bramming

[redigér | rediger kildetekst]

Bevarede stationsbygninger

[redigér | rediger kildetekst]

Blåhøj Station er revet ned.

Nedlæggelsen

[redigér | rediger kildetekst]

Laurbjerg-Silkeborg og Funder-Bramming blev nedlagt 23. maj 1971, men der var godstrafik Laurbjerg-Thorsø til 25. september 1971, Grindsted-Filskov til 1977 og Brande-Hjøllund til 1989. DSB brugte sidstnævnte strækning til at hente jernbaneskærver i et skærveværk nær Hjøllund. Skinnerne blev fjernet mellem Funder og Hjøllund i 1977 og mellem Hjøllund og Brande i 1993.

På Bramming-Grindsted var der godstrafik helt til 3. juni 2012, så da Esbjergmotorvejen blev anlagt i slutningen af 1990'erne, måtte der bygges 700 m dæmning og en bro for at føre banen over motorvejen. "Veterantog Vest" under Dansk Jernbane-Klub, som havde kørt veterantog på Grindstedbanen, kørte afskedstur 31. maj 2012.[3]

Strækninger hvor banetracéet er bevaret

[redigér | rediger kildetekst]

Af Diagonalbanens nedlagte strækninger på 142,9 km er tracéet bevaret og tilgængeligt på 132½ km.

Laurbjerg-Silkeborg

[redigér | rediger kildetekst]

Natursti "Gjernbanen" mellem Laurbjerg og Resenbro – med plancher fra det nedlagte Aarhus Amt – er en asfalteret cykel-, gang- og ridesti, der følger banetracéet undtagen gennem Laurbjerg, Thorsø og Resenbro. Fra Silkeborg mod Resenbro står der Gjernstien på skiltene.

Funder-Grindsted

[redigér | rediger kildetekst]

Strækningen Funder-Ejstrupholm blev i 1992 overdraget til Naturstyrelsen, som anlagde Funder-Ejstrup Natursti. Den følger banetracéet undtagen gennem Hjøllund.[4]

Fra Ejstrupholm til Grindsted hedder stien "Den Skæve Bane" efter et af banens kælenavne. Strækningen Ejstrupholm-Brande ejes af Ikast-Brande Kommune. Her følger stien dog kun banetracéet de første 8 km fra Ejstrupholm, men ikke resten af vejen til Brande, hvor banetracéet på et langt stykke ligger ved siden af Herning-Brande-banen.[5]

Mellem Brande og Grindsted følger Den Skæve Bane tracéet undtagen gennem Blåhøj. Stien slutter ved Grindstedværkets hegn. Inde på værket har sporet været brugt som industrispor.

Grindsted-Bramming

[redigér | rediger kildetekst]

Her ligger skinnerne endnu, men lamperne er fjernet fra blinklysstanderne. Hele strækningen er under massiv tilgroning. I 2021 blev strækningen overtaget af de 4 strækningskommuner Esbjerg, Varde, Vejen og Billund, som undersøger mulighederne for fritidsaktiviteter.[6]

  1. ^ "jernbanen.dk, Sidespor på Vestbanen". Arkiveret fra originalen 8. december 2016. Hentet 8. december 2016.
  2. ^ Martin Holm: Hjøllund under besættelse og retsopgør., Silkeborg Bunkermuseum, oktober 2015
  3. ^ Jernbanen juni 2012 s. 30 f.: Farvel til Grindstedbanen
  4. ^ "Funder-Ejstrup Natursti". Arkiveret fra originalen 8. december 2016. Hentet 8. december 2016.
  5. ^ "Den Skæve Bane, Natursti Funder-Brande" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 16. marts 2014. Hentet 16. marts 2014.
  6. ^ Grundahl, Søren Pors (16. december 2021). "Nedlagt jernbane skal blive til 40 kilometer lang vandre- og cykelsti". TV Syd. Arkiveret fra originalen 16. december 2021.

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

56°3′5″N 9°22′32″Ø / 56.05139°N 9.37556°Ø / 56.05139; 9.37556