Natriumhydrid
| Natriumhydrid | |
|---|---|
 | |
 | |
| IUPAC-navn Natriumhydrid | |
| Generelt | |
| Molekylformel | NaH |
| Molarmasse | 23,99771 g/mol |
| Fremtræden | Hvidt eller gråt fast stof |
| CAS-nummer | |
| EC-nummer | 231-587-3 |
| PubChem | |
| SMILES | [H-].[Na+] |
| InChI | 1/Na.H/q+1;-1 |
| Kemiske egenskaber | |
| Massefylde | 1,396 g/cm3 |
| Opløselighed i vand | Reagerer med vand |
| Opløselighed | Uopløselig i ammoniak, benzen, tetraklorkulstof og kuldisulfid |
| Smeltepunkt | Dekomponerer ved 300 °C (573 K) |
| Refraktionsindeks | 1,470 |
| Struktur | |
| Krystalstruktur | Fladecentreret kubisk kuglepakning (NaCl-struktur)[1] |
| Koordinationstal | Oktaedrisk (Na+) Oktaedrisk (H−) |
| Termokemi | |
| DeltaHf | −56,4 kJ·mol−1[2] |
| Std. molar entropi S | 40 J·mol−1·K−1[2] |
| Std. molar varmekapacitet, cp | 36,4 J·mol-1·K-1 |
| Sikkerhed | |
| NFPA 704 |    |
| Flammepunkt | Brændbar |
| Beslægtede stoffer | |
| Andre anioner | Natriumborhydrid |
| Andre kationer | Lithiumhydrid Kaliumhydrid |
| Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) | |
Natriumhydrid er en kemisk forbindelse med sumformlen NaH. Det anvendes primært som en meget stærk base i organisk syntese. Natriumhydrid er et saltlignende hydrid bestående af kationen Na+ og anionen H−. Det er uopløseligt i organiske opløsningsmidler (det kan dog opløses i smeltet natrium), hvilket er i overensstemmelse med, at hydridanionen H- aldrig er blevet påvist i opløsning. På grund af natriumhydrids uopløselighed foregår alle kemiske reaktioner med natriumhydrid på overfladen af det faste stof.
Egenskaber og struktur
[redigér | rediger kildetekst]Natriumhydrid fremstilles ved direkte reaktion mellem brint og flydende natrium.[3] Rent natriumhydrid er farveløst, men antager efterhånden et gråt skær. Natriumhydrid er ca. 40 % tættere end natrium (hvis massefylde er 0,968 g/cm3).
Natriumhydrid antager en NaCl-krystalstruktur ligesom hydriderne af de øvrige alkalimetaller (LiH, KH, RbH og CsH). I denne krystalstruktur er hver Na+-ion omgivet af seks H−-ioner i et oktaedrisk mønster. Ionradierne af H− (146 pikometer i NaH) og F− (133 pm) er forholdsvis ens bedømt ud fra Na-H- og N-F-afstandene.[4]
Sikkerhed
[redigér | rediger kildetekst]Natriumhydrid kan selvantænde i atmosfærisk luft. Hvis forbindelsen kommer i kontakt med vand, frigives der brint, som er brændbar. Ved hydrolyse omdannes natriumhydrid til natriumhydroxid (NaOH), som er en stærk vandopløselig base. I praksis opslæmmes natriumhydrid typisk i olie, så det er sikrere at håndtere i luft.[5]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Housecroft, Catherine E., og Constable, Edwin C. Chemistry, 4th Edition, p. 295. Pearson Education (2010), ISBN 978-0-273-71545-0. (engelsk)
- ^ a b Zumdahl, Steven S. (2009). Chemical Principles 6th Ed. Houghton Mifflin Company. s. A23. ISBN 0-618-94690-X. (engelsk)
- ^ Holleman, A. F.; Wiberg, E. "Inorganic Chemistry" Academic Press: San Diego, 2001. ISBN 0-12-352651-5. (engelsk)
- ^ Wells, A.F. (1984). Structural Inorganic Chemistry, Oxford: Clarendon Press (engelsk)
- ^ MSDS 60% NaH in mineral oil (engelsk)