Opdagernes monument
Opdagernes monument[1] (portugisisk: Padrão dos Descobrimentos, opdagernes mindesmærke) er et monument på nordsiden af floden Tejos udløb, i Lissabon-distriktet Santa Maria de Belém. Monumentet ligger ved floden, hvorfra fartøjer sejlede ud på lange opdagelses- og handelsrejser til Indien og Fjernøsten, og det hylder de store opdagelsers epoke – især Portugals andel i den – i 1400- og 1500-tallet.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Mindesmærket blev udformet i 1939 af den portugisiske arkitekt José Ângelo Cottinelli Telmo og skulptøren Leopoldo de Almeida, som et midlertidig landemærke under den verdensudstilling som fandt sted i byen i 1940. Dette år markerede Portugal 800 årsdagen for landets oprettelse og 300 årsdagen for selvstændigheden fra Spanien. Monumentet repræsenterede en romantiseret version af de portugisiske opdagelsers tid, en idyllisering som var typisk for António de Oliveira Salazars Estado Novo-regime.
Det blev oprindelig konstrueret som en provisorisk installation på torvet Praça do Império og som del af en byfornyelse. Men i 1943 blev den oprindelige konstruktion fjernet, sammen med andre byggerier i forbindelse med Verdensudstillingen.
Permanent monument
[redigér | rediger kildetekst]I 1958 blev det besluttet at opstille et permanent mindesmærke. Dette stod færdigt i 1960, med skulpturer af 33 af de personer som deltog i Portugals udforskning af fjerne lande. Nedenfor er de markerede personer angivet.
| |
Monumentets østlige side | |
|
|
Monumentets vestlige side | |
|
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Engström, Håkan (2018-05-03). "Håkan Engström: Azerbajdzjans Aisel pekar ut riktningen". Sydsvenskan. Hentet 2018-05-13.