Plutos måner
Dværgplaneten Pluto har pr. 2012 fem kendte måner. Den største, Charon (opdaget i 1978), er omtrent halvt så stor (målt på diameteren) som Pluto selv; dette er rekord inden for vores solsystem, i og med at ingen anden måne er så stor i forhold til den planet, månen kredser om.
I 2005 fandt man ved hjælp af Hubble-teleskopet endnu to måner, Hydra og Nix, som begge er meget mindre end Charon. I 2011 fandt man Kerberos. I 2012 fandt man igen ved hjælp af Hubble-teleskopet endnu en måne, som har fået navnet Styx.[1]
Man regner med at månerne blev dannet ved en kollision for ca. 4 milliarder år siden. [2]
Oversigt
[redigér | rediger kildetekst]| Navn | Opdaget | Diameter i kilometer |
Omløbsbanens halve storakse |
Omløbstid | Excen- tricitet |
| Charon | 22. juni 1978 | 1.205 | 19.410 km | 6d 9t 18m 0,0s | 0,0002 |
| Styx | 15. juni 2005 | 10 – 25 | 42.656 km | 20,16155 dage | 0,005 |
| Nix | 15. juni 2005 | 45 – 145 | 49.500 km | 25d 12t 0m 0,0s | 0 |
| Hydra | 15. juni 2005 | 52 – 160 | 64.700 km | 38d 4t 48m 0,0s | 0 |
Tabellen til højre giver en oversigt over månerne og nogle af deres karakteristika. De er sorteret efter stigende afstand til Pluto, og dermed også efter stigende omløbstider — se desuden kategorien "Plutos måner".
Alle fire måner synes at have en banehældning meget nær nul, dvs. de kredser alle i eller nær ved Plutos ækvatorplan.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Lovett, Richard A. (12. juli 2012). "New Pluto Moon Found—"Fringe Benefit" of Search for Risky Rings". National Geographic (engelsk). Hentet 1. august 2012.
- ^ Weird Orbits of Pluto's Moons Caused By Huge Collision, Mike Wall, space.com