Spring til indhold

Rådhusstræde (København)

Koordinater: 55°40′36.34″N 12°34′26.99″Ø / 55.6767611°N 12.5741639°Ø / 55.6767611; 12.5741639
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Rådhusstræde)
Map
Rådhusstrædes beliggenhed i København (klik for stort interaktivt kort).
Rådhusstræde ved krydset med Vandkunsten.

Rådhusstræde er en gade i Indre By i København, der forbinder Gammeltorv og Nytorv med Frederiksholms Kanal. Undervejs krydser den Kompagnistræde. Gaden omtales i 1540. Der ligger flere fredede ejendomme på gaden.

Dansk Skolemuseum lå på hjørnet af Rådhusstræde og Kompagnistræde og havde adresse Rådhusstræde nr. 6. Kulturhuset Huset-KBH ligger på Rådhusstræde 13.

Rådhusstræde med Kompagnistrædes krydsning i midten af billedet.

Fra 1540 omtales Rådhusstræde, opkaldt efter de rådhuse, som lå på Gammeltorv fra omkring 1475 og frem til Københavns brand 1795.[1]

Oprindeligt hed den sydlige del af gaden Vandmøllestræde, fordi de store vandhjul tilknyttet pumpeværket til det første Christiansborg Slot lå her. Da møllegraven i Løngangstræde blev tilkastet, mistede vandhjulene tilløbet, og Vandkunsten blev i stedet benyttet som fisketorv.[2] Vandmøllestræde blev i 1858 tilsluttet Rådhusstræde.[1]

De ældste bebyggelsesspor er daterede til 1220'erne, da Rådhusstræde lå lige uden for den ældste fæstningslinje. Der er tale om opfyldning for at hæve terrænet og "byggemodne" det til bebyggelse.[3]

Fredede enkelthuse

[redigér | rediger kildetekst]
Billede Husnr. Opført Fredet Bemærkninger
1 1798 1918[4] Ligger på hjørnet af Brolæggerstræde. Bygningen rummer i kælderetagen Posthus Teatret, opkaldt efter det tidligere postkontor i stueetagen. Christian Colbiørnsen med landboreformerne boede i huset fra 1799 til 1709. Biskop C.T. Engelstoft (1805-1889) boede her fra 1841 til 1844; historikeren Frederik Schiern kun fra 1845 til 1846. Forlæggeren F.L. Liebenberg med Ludvig Holbergs udgivelser boede i huset fra 1848 til 1851. Illustratør af Peters Jul, Herluf Jensenius, boede på kvisten fra 1934 og til sin død i 1966.[5]
3 1797 1939[6] Filologen Børge Thorlacius boede i huset fra 1804 til 1821; historikeren Frederik Thaarup fra 1831 til 1832.[7]
5 1795 1945[8] Den retslærde Christian Paulsen boede i huset i 1824; fra 1827 til 1829 den teologiske forfatter og præst A.G. Rudelbach og senere filologen Simon Meisling (1840) og forfatteren og præsten J.C. Hostrup (1845).[9]
6 1797 1964[10] Huset ligger på hjørnet med Kompagnistræde og rummede Dansk Skolemuseum. Filologen og politikeren J.N. Madvig boede i huset 1858-1862. Politikeren J.A. Hansen boede i huset 1868-1869.[11]
7 1798 1918[12] Huset ligger på hjørnet med Kompagnistræde. Der er ni fag på Rådhusstræde og et skråt hjørnefag. Filosoffen F.C. Sibbern boede i huset i 1816.[13]
8 1784 1945[14] Huset ligger på hjørnet med Kompagnistræde. Der er ti fag på Rådhusstræde. Huset har ikke et skråt hjørnefag – det blev først pålagt for nybyggede huse efter Københavns brand 1795. Historikeren Frederik Sneedorff boede i huset 1789-1792, og historikeren Laurids Engelstoft boede i huset i 1807. Politikeren I.J. Unsgaard boede i huset i 1827. Solodanser ved Det Kongelige Teater Carl Dahlén boede i huset 1835-1844. Arkitekt Martin Nyrop boede i huset 1886-1887.[15]
9 1734 1945 [16]
10 1750 1945[17]
11 1730 1945[18]
13 1890 1945[19] Huset rummer Huset-KBH, der er et af landets ældste kulturhuse.[20]
15 1732 1945[21]
17 Omkring 1700 1945[22]
  1. ^ a b "Rådhusstræde". indenforvoldene.dk. Hentet 22. december 2019.
  2. ^ Gennem det gamle og det ny København, s. 38
  3. ^ Skaarup (1993), s. 26
  4. ^ Sag: Rådhusstræde 1. FFB-register, SLKE. Hentet 24. december 2019
  5. ^ "Rådhusstræde 1 / Brolæggerstræde 13". indenforvoldene.dk. Hentet 22. december 2019.
  6. ^ Sag: Rådhusstræde 3. FFB-register, SLKE. Hentet 24. december 2019
  7. ^ "Rådhusstræde 3-3a-b". indenforvoldene.dk. Hentet 22. december 2019.
  8. ^ Sag: Rådhusstræde 5. FFB-register, SLKE. Hentet 24. december 2019
  9. ^ Rådhusstræde 5, indenforvoldene.dk, hentet 22. december 2019
  10. ^ Sag: Rådhusstræde 6. FFB-register, SLKE. Hentet 24. december 2019
  11. ^ Rådhusstræde 6-6a-c / Kompagnistræde 30-32-32a-c, indenforvoldene.dk, hentet 24. december 2019
  12. ^ Sag: Rådhusstræde 7. FFB-register, SLKE. Hentet 24. december 2019
  13. ^ Rådhusstræde 7 / Kompagnistræde 30-32-32a-c, indenforvoldene.dk, hentet 24. december 2019
  14. ^ Sag: Rådhusstræde 8. FFB-register, SLKE. Hentet 24. december 2019
  15. ^ Rådhusstræde 8-8a / Kompagnistræde 30-32-32a-c, indenforvoldene.dk, hentet 24. december 2019
  16. ^ Sag: Rådhusstræde 9. FFB-register, SLKE. Hentet 24. december 2019
  17. ^ Sag: Rådhusstræde 10. FFB-register, SLKE. Hentet 24. december 2019
  18. ^ Sag: Rådhusstræde 11. FFB-register, SLKE
  19. ^ Sag: Rådhusstræde 13. FFB-register, SLKE. Hentet 24. december 2019
  20. ^ "Om Huset". Huset-KBH. Hentet 24. december 2019.
  21. ^ Sag: Rådhusstræde 15. FFB-register, SLK. Hentet 24. december 2019
  22. ^ Sag: Rådhusstræde 17. FFB-register, SLKE. Hentet 24. december 2019

55°40′36.34″N 12°34′26.99″Ø / 55.6767611°N 12.5741639°Ø / 55.6767611; 12.5741639