Spring til indhold

Republikken Tatarstan

Koordinater: 55°33′N 50°56′Ø / 55.55°N 50.93°Ø / 55.55; 50.93
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Republikken Tatarstan
Республика Татарстан
Татарстан Республикасы
Republik
Land  Rusland
Føderalt distrikt Volga
Økonomisk region Volga
Officielle sprog Russisk og Tatarisk
Hovedstad Kasan
Areal 67.847 km² (nr. 41)
Indbyggertal 4.003.016 (2024) (nr. 8)
Lovgivende forsamling Statsrådet
 - Kapitel (Rais) Rustam Minnihanov
(Forenede Rusland)
Tidszone UTC+3
Tatarstans placering i Rusland
Tatarstans placering i Rusland
Tatarstans placering i Rusland
Hjemmeside: http://www.tatar.ru

Republikken Tatarstan (tatarisk: Татарстан Республикасы tr. Tatarstan Respublikası; russisk: Республика Татарстан eller Татария) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation. Republikken har 4.003.016 (2024) indbyggere, der hovedsageligt er tatarere og russere, og et areal på 67.847 km². Dens nuværende præsident er Rustam Minnikhanov. Russisk og tatarisk er de officielle sprog i republikken. Republikkens hovedstad er Kasan, der har 1.259.173 (2022) indbyggere. Andre større byer er Naberezjnyje Tjelny med 545.750 (2023) indbyggere, Nizjnekamsk med 241.479 (2021) indbyggere og Almetevsk med 155.988 (2018)[1] indbyggere.

Tatarstan ligger vest for Uralbjergeneden østeuropæiske slette ved sammenløbet af floderne Volga og Kama, der er udvidet i Kujbysjevskojereservoiret. Republikken har en udstrækning på 290 km fra nord til syd og 460 km fra øst til vest. Tatarstan ligger omkring 800 kilometer øst for Moskva. Republikken grænser op til otte regioner i Den Russiske Føderation: mod nord til Kirov oblast, mod nordøst til Republikken Udmurtien, mod øst til Republikken Basjkortostan, mod syd til Orenburg oblast, Samara oblast og Uljanovsk oblast, mod vest til Republikken Tjuvasjien samt mod nordvest til Republikken Marij El.

Landskabet er hovedsageligt fladt med nogle lave højdedrag. 90 % af arealet ligger under 200 meter over havet. 16 % er skovbevokset.

De vigtigste floder er Volga, Kama og bifloderne til Kama, Vjatka og Belaja.

Klimaet er kontinentalt, middeltemperaturen er -14 oC i januar og 19 oC i juli.

Republikken har store olieressourcer.

Kort over befolkningstætheden

Ifølge folketællingen 2002 boede i republikken 3.779.265 personer, hvoraf:[2]

2.000.116 (52,9%) var tatarere,
1.492.602 (39,5%) russere,
126.532 (3,4%) tjuvasjere,
24.207 (0,6%) udmurtere,
24.016 (0,6%) ukrainere,
23.702 (0,6%) mordvinere
18.787 (0,5%) marier.

Ved folketællingen i 2010 var den etniske sammensætning:[3]

Tatarere 53,2%,
russere 39,7%,
tjuvasjere 3,1%,
andre 4,1%.
Befolkningsgruppe FT 1926 FT 1939 FT 1959 FT 1970 FT 1979 FT 1989 FT 2002 2 FT 2010 3
Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal %
Tatarere 1 1.262.383 48,7 % 1.421.514 48,8 % 1.345.195 47,2 % 1.536.430 49,1 % 1.641.603 47,6 % 1.765.404 48,5 % 2.000.116 52,9 % 2.012.571 53,2 %
Russere 1.118.834 43,1 % 1.250.667 42,9 % 1.252.413 43,9 % 1.328.738 42,4 % 1.516.023 44,0 % 1.575.361 43,3 % 1.492.602 39,5 % 1.501.369 39,7 %
Tjuvasjere 127.330 4,9 % 138.935 4,8 % 143.552 5,0 % 153.496 4,9 % 147.088 4,3 % 134.221 3,7 % 126.532 3,3 % 116.252 3,1 %
Udmurter 23.873 0,9 % 25.932 0,9 % 22.657 0,8 % 24.533 0,8 % 25.330 0,7 % 24.796 0,7 % 24.207 0,6 % 23.454 0,6 %
Mordvinere 35.084 1,4 % 35.759 1,2 % 32.932 1,2 % 30.963 1,0 % 29.905 0,9 % 28.859 0,8 % 23.702 0,6 % 19.156 0,5 %
Mari 13.130 0,5 % 13.979 0,5 % 13.513 0,5 % 15.643 0,5 % 16.842 0,5 % 19.446 0,5 % 18.787 0,5 % 18.848 0,5 %
Ukrainere 3.143 0,1 % 13.087 0,4 % 16.099 0,6 % 16.868 0,5 % 28.577 0,8 % 32.822 0,9 % 24.016 0,6 % 18.241 0,5 %
Basjkirer 1.752 0,07 % 931 0,03 % 2.063 0,07 % 2.888 0,09 % 9.256 0,3 % 19.106 0,5 % 14.911 0,4 % 13.726 0,4 %
Tyskere 615 0,02 % 1.083 0,04 % 1.427 0,05 % 1.351 0,04 % 2.352 0,07 % 2.775 0,08 % 2.882 0,08 % 2.200 0,06 %
Andre 7.888 0,3 % 13.390 0,5 % 20.566 0,7 % 20.328 0,6 % 28.436 0,8 % 38.952 1,1 % 51.510 1,4 % 60.671 1,6 %
Indbyggere 2.594.032 100 % 2.915.277 100 % 2.850.417 100 % 3.131.238 100 % 3.445.412 100 % 3.641.742 100 % 3.779.265 100 % 3.786.488 100 %
1 herunder keräschen (kristne tatarere) (1926: 99.041, 2002: 18.760 og 2010: 29.962 personer)
2 Nationale fordeling iflg. folketællingen i 2002.[2]
3 6.052 personer kunne ikke henføres til nogen bestemt befolkningsgruppe. Disse personer formodes at fordele sig proportionelt på de registrerede befolkningsgrupper.[3]

De to mest udbredte trosretninger i republikken Tatarstan er islam (Sunni-islam, shia-islam, sufisme) og russisk-ortodoks kristendom. Sunni-islam blev allerede i 922 anerkendt som en officiel religion af volgabulgarerne. Den tatarske hovedstad Kasan er centrum for islam i Rusland. Tatarerne bekender sig overvejende (60 %) til sunnitisk islam eller er ateister. Et mindretal (1,6 %), kriasjerne ("de døbte") er ortodokse kristne og en procent af tatarerne (med tilknytning til Sibirien) er tilhængere af tengrismen.

Den ortodokse kirke fremvoksede i området i midten af 1500-tallet, da det russiske zarvælde erobrede Kasan-khanatet. Til denne hører, ved siden af de fleste af republikkens russere, også tjuvasjer, mari, mordviner og udmurter.

Det findes også mindre grupper, som bekender sig til andre kristne trosretninger: gammelortodokse, katolikker, lutheranere og baptister. Desuden findes der en del jøder og buddhister.

Administrativ inddeling

[redigér | rediger kildetekst]

Republikken er inddelt i 43 rajoner og 14 selvstyrende byer direkte underlagt republikken:

Tatarstans rajoner

Byer med selvstyre

[redigér | rediger kildetekst]
By russisk
navn
tatarisk
navn
Indbyggertal
(2015 anslået)[4]
De 10 største byers beliggenhed
Kasan (hovedstad) Казань Qazan 1.205.651
Naberezjnyje Tjelny Набережные Челны Çallı 524.444
Nizjnekamsk Нижнекамск Tübän Kama 235.448
Almetevsk Альметьевск Älmät 151.157
Zelenodolsk Зеленодольск Yäşel Üzän 98.462
Bugulma Бугульма Bögelmä 86 747
Jelabuga Елабуга Alabuğa 72 929
Leninogorsk Лениногорск Лениногорск 63 635
Tjistopol Чистополь Çistay 61 110
Zainsk Заинск Zäy 41 046
Aznakajevo Азнакаево Aznaqay 34 720
Nurlat Нурлат Norlat 33 102
Bavly Бавлы Bawlı 22 114
Buinsk Буинск Bua 20 854

Republikken Tatarstans vigtigste industrier er olieindustri, kemisk industri og maskinindustri.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

55°33′N 50°56′Ø / 55.55°N 50.93°Ø / 55.55; 50.93