Søslaget ved Jylland

Søslaget ved Jylland
	Del af Den 1. verdenskrig
	; Søslaget ved Jylland, 1916
Dato	31. maj 1916–1. juni 1916
Sted	Nordsøen, Danmark
Resultat	Taktisk tysk sejr,; strategisk britisk sejr
Parter
; Storbritannien; Royal Navy; (British Grand Fleet)	; Det Tyske kejserrige; Kaiserliche Marine
Ledere
Sir John Jellicoe, ; Sir David Beatty	Reinhard Scheer, ; Franz Ritter von Hipper
Styrke
28 slagskibe, ; 9 slagkrydsere, ; 8 panserkrydsere,; 26 lette krydsere,; 78 destroyere, ; 1 minelægger, ; 1 vandflyshangarskib	6 pre-dreadnought ; 16 slagskibe, ; 5 slagkrydsere, ; 11 lette krydsere, ; 61 torpedobåde
Tab
6.094 døde ; 510 sårede; 177 tilfangetagne ; 3 slagkrydsere ; 3 armerede krydsere, ; 8 destroyere ; (115.025 tons sænket)	2.551 døde ; 507 sårede ; 1 pre-dreadnought ; 1 slagkrydser ; 4 lette krydsere ; 5 torpedobåde ; (61.180 tons sænket)

Søslaget ved Jylland eller Slaget om Skagerrak foregik 31. maj og 1. juni 1916. Slaget var det første og eneste totale slagskib-søslag under 1. verdenskrig mellem den tyske og den britiske flåde. Efter søslaget hævdede begge sider at have vundet.

Generel maritim krigstaktik anno 1916

Den generelle maritime taktik i 1916 gik ud på at lade flåden sejle i parallelle kølvandsformationer, hvorved risikoen for torpedoer blev minimeret. Under selve slaget samledes flåden i én linje på tværs af den fjendtlige flåde, hvorved det maksimale antal kanoner kunne affyres mod fjenden, der alene ville kunne anvende sine forreste kanoner. Begge sider ville ofte forsøge denne taktik, hvorfor den sjældent lykkedes. Resultatet var ofte en kraftig udveksling af ild mellem to flåder på nogenlunde samme parallelle kurs.

Tysk strategi for søslaget ved Jylland

I 1916 havde nederlaget ved Verdun og den stigende effektive flådeblokade ført til, at den tyske regering forsøgte at standse (eller i det mindste svække) den maritime kontrol udført af den britiske flåde. Det tyske håb var at stationere et stort antal ubåde uden for den britiske flådes baser og derefter lokke den ud. Den tyske slagkrydsereskadre under admiral Hipper skulle forlade Wilhelmshaven og forhåbentlig lokke den britiske slagkrydsereskadre under admiral David Beatty ud. Efter en udmattelseskrig med de tyske ubåde ville briterne herefter blive lokket mod deres destruktion af admiral Hipper, som ville føre den engelske flåde mod de tyske slagskibe under viceadmiral Reinhard Scheer.

Britisk strategi for søslaget ved Jylland

Briterne kendte til de tyske planer gennem radioaflytninger, og en flåde af 24 slagskibe og tre slagkrydsere forlod Scapa Flow under admiral John Jellicoe, før admiral Hipper forlod Jade den 30. maj. Jellicoes plan var at mødes med Beattys fire slagskibe og seks slagkrydsere i Skagerrak 145 kilometer vest for Jylland. Sammen skulle de vente på tyskerne.

Styrkerne

Tyskerne ville for alt i verden undgå en direkte kamp med den britiske flåde. Dens overvægt var massiv – 33 slagskibe mod tyskernes 18. Under selve slaget var Jellicoes styrke på 28 slagskibe og 9 slagkrydsere, mens Scheer havde 16 slagskibe og 5 slagkrydsere. Forskellen i styrkeforholdet er større, end tallene umiddelbart viser, idet 6 af de tyske slagskibe (2. eskadre) var fra 1904-1906 og forældede mht. fart, pansring og skyts, og de britiske kanoner var generelt af større kaliber end de tyske. Den britiske flåde havde også overvægt i de mindre fartøjer. Vægtmæssigt kunne briterne stille med 732.728 tons mod 295.896 tons. Den britiske overlegenhed blev udlignet af enkelte tekniske faktorer. De tyske kanoner var mere præcise, de tyske skibe havde tykkere pansring mod granater og torpedoer, og deres konstruktion indebar, at dørene bedre kunne holde vand ude. Tyskernes panserbrydende granater var også mere effektive end de britiske granater. Af vital betydning var også, at de britiske kanoner anvendte et ustabilt drivmiddel, og at deres ammunitionsmagasiner ikke var godt beskyttet. Endelig havde briterne utrolig dårlig kommunikation mellem de enkelte skibe.

Slaget

De tyske ubåde viste sig at være totalt ineffektive. De sænkede ikke et eneste skib og gav ingen væsentlige informationer som spejdere. Jellicoes flåde fortsatte uskadt og med forkerte efterretninger om tyskernes position. Flådens efterretningstjeneste havde viderebragt en oplysning om, at tyskerne var ni timer senere på den, end de var.

Klokken 14:20 den 31. maj rapporterede udkigsmænd fra Beattys styrke fjendtlige fartøjer mod sydøst. Beatty satte sin flåde i bevægelse for at afskære disse skibe fra deres base. Klokken 15:30 så han Hippers krydsere i på vej mod nordvest. Hipper drejede øjeblikkeligt for at føre Beatty mod Scheer. Klokken 15:45, da begge flåder var cirka parallelle med en afstand på cirka 13,7 km begyndte Hipper og Beatty at udveksle ild. Klokken cirka 16:05 eksploderede Indefatigable (to overlevende), og klokken 16:25 eksploderede Queen Mary (tyve overlevende). Beatty udtalte: "Det ser ud til, at der er noget galt med vores pokkers skibe i dag". Klokken cirka 16:30 meldte en udkig fra Beattys styrker at have set Scheers 16 slagskibe. Beatty besluttede at lede sine skibe sejle mod nord for at føre de tyske skibe mod Jellicoe. Hermed brød han kontakten med tyskerne cirka klokken 16:45, og første fase af søslaget sluttede hermed. Denne fase betegnes som "jagten mod syd". Bemærkelsesværdigt nok sendte Beatty ingen beskeder til Jellicoe mellem 16:40 og 18:10, og den besked, som Jellicoe endelig modtog, indikerede, at hele den tyske flåde var aktiv. Beattys omgruppering mod nord mod Jellicoe bliver kaldt "jagten mod nord".

Jellicoe stod nu over for væsentlige beslutninger. Med et højt estimat på antallet af fjendtlige fartøjer var det nødvendigt at vide præcis, hvor de tyske styrker befandt sig, så han kunne føre sin flåde fra seks parallelle rækker over til en lige linje på det rigtige tidspunkt. Jellicoe havde valget mellem at dreje ud mod vest eller øst, men manøvren skulle udføres, før tyskerne nåede frem. En for tidlig deployering kunne dog forhindre en afgørende træfning. Deployering mod vest ville bringe hans flåde tættere mod Scheer. Det var væsentligt, da skumringen var på vej. Denne manøvre ville kunne opdages af Scheer. Deployering mod øst ville føre styrken væk fra Scheer, men ville øge chancen for at møde Scheers flåde i 'T'et, og samtidig ville Jellicoes flåde have fordelen af silhuetter af Scheers styrker i vest. Deployeringen ville tage tyve minutter, og de to flåder var i høj fart på vej mod hinanden. Jellicoe beordrede deployering mod øst klokken 18:10.

Scheer så den britiske flåde cirka klokken 18:30. Den befandt sig foran ham på tværs i en lige linje. Efter en kort skudveksling (hvorunder Invincible under admiral Hood blev sænket med kun seks overlevende), beordrede Scheer klokken 18:33 sin flåde til at foretage en 180 graders drejning og flygte. Under en sky af røg og dis lykkedes det Scheers styrker at undgå sammenstød med de britiske styrker. Jellicoe fortsatte mod syd, fast besluttet på at holde den tyske flåde vest for sig, og lidt efter kl. 19 fik han igen Scheer i sigte. Scheer havde ladet sine skibe dreje østpå, dels i håb om at overraske briterne, som måtte formodes at antage at han holdt samme sydlige kurs som de selv, dels for at undgå at give briterne lejlighed til at beskyde den tyske flåde bagfra, hvor de tyske skibe ville være næsten forsvarsløse.

Scheer drejede altså østpå, vinkelret på Jellicoes kurs, og kom under voldsom beskydning. Den britiske flåde kunne notere 37 træffere i løbet af episodens ca. 25 minutter, mens tyskerne kun var i stand til at sætte to træffere ind. Atter drejede Scheer fra og flygtede, imens han lod sine slagkrydsere affyre torpedoer for at afskrække briterne fra at følge efter, og denne gang lykkedes det ham at undslippe. Efterhånden som søslaget gik over i natlige sammenstød mellem destroyere, gættede Jellicoe forkert. Han styrede mod syd i forventning om, at Scheer ville holde samme kurs og sejle mod Ems, men et kort slag med tyske styrker klokken 20:20 var det sidste møde mellem hovedstyrkerne, og Jellicoes spejdere opdagede ikke, at den tyske hovedstyrke havde lagt kursen om og stod mod nordvest i retning mod Horns Rev. I den tidlige morgen var Scheers styrker ude af farezonen, og da Jellicoe endelig fik efterretninger om dette klokken 4:15, var der ikke andre muligheder end at vende tilbage til basen.

Gennemgang af tab

Briterne mistede fjorten skibe på i alt 111.000 tons og 6.784 mænd. Tyskerne mistede elleve skibe på i alt 62.000 tons og 3.058 mænd. Men med hensyn til skibe, som kunne kæmpe, da dagen var slut, havde briterne 24 slagskibe og slagkrydsere. Tyskerne havde kun 10. Hermed havde briterne stadig overtaget til søs. For briterne kunne søslaget ses som et taktisk tab, men en strategisk gevinst. Tyskerne forlod valpladsen, briterne blev og var klar igen den følgende dag.

Designet og den dårlige brug af slagkrydsere var de væsentligste faktorer i briternes tabstal. Søslaget ses ofte som en demonstration på den britiske flådes underlegne teknologi i forhold til den tyske flåde. Nu blev forsigtigheden, udvist af Jellicoe, også nævnt som en årsag til tabstallet, men det skal bemærkes, at Scheer ikke søgte en direkte kamp, og med to flåder i samme hastighed er det svært at bekæmpe en fjende, der undgår kamp. På den anden side var Scheer måske heldig på kampdagen, og Jellicoe var uheldig, fordi søslaget begyndte sent på dagen. Tyskerne stod ikke mere til søs i denne krig.

Tab

Britiske

Slagkrydsere (dreadnoughts): Indefatigable, Queen Mary, Invincible
Panserkrydsere: Black Prince, Warrior, Defence
Destroyere: Tipperary, Shark, Sparrowhawk, Turbulent, Ardent, Fortune, Nomad, Nestor

De britiske tabstal blev 6.094 dræbte, 674 sårede og 177 fanger- i alt 6.945 (6.768 dræbte og sårede).

Tyske

Slagkrydser: Lützow
Slagskib: Pommern
Krydsere: Frauenlob, Elbing, Rostock, Wiesbaden
Torpedobåde: V48, S35, V27, V4, V29

De tyske tabstal blev 2.551 dræbte og 507 sårede - i alt 3.058.

Mindeparken for Jyllandsslaget

I 2016 blev der i Thyborøn indviet en mindepark på 100-årsdagen for slaget med skulpturer af kunstneren Paul M. Cederdorff.^[1]^[2]^[3]

Eksterne henvisninger og kilder

^ Verdens største søslag får egen mindepark i Thyborøn, fyens.dk, 1. juni 2016, hentet 8. august 2019
^ Ny mindepark udløser besøgsboom i Thyborøn, tvmidtvest.dk, 16. juli 2016, hentet 8. august 2019
^ Mindeparken for Jyllandsslaget, jutlandbattlememorial.com, hentet 8. august 2019

Henvisninger

Jyllandsslaget på denstorekrig.excathedra.dk
Verdenskrigen (om Jyllandsslaget) på Salmonsens Konversationsleksikon
Jyllandsslaget på den Store Danske Encyklopædi
Opslag på Lexopen om Søslaget ved Jylland. Arkiveret 29. april 2016 hos Wayback Machine
Jyllandsslaget Arkiveret 21. august 2014 hos Wayback Machine på strandingsmuseet.dk
Jyllandsslaget på nolimitsdiving.dk
Jyllandsslaget 1916 på Alt om Historie
Jyllandsslaget - Dansk Center for Byhistorie
Jylland - Nordsøen Arkiveret 29. december 2013 hos Wayback Machine - fra keldkrolmark.dk
Slaget i Skagerrak - en falden soldat fra Als
Seeschlacht im Skagerrak på dhm.de (tysk)
Seeschlacht am Skagerrak Arkiveret 15. april 2015 hos Wayback Machine på deutsche-schutzgebiete.de (tysk)
Bericht des deutschen Flottenchefs Vizeadmiral Scheer zur Seeschlacht vor dem Skagerrak (tysk)
Wer siegte am Skagerrak?, af Jürgen Busche 2006 (tysk)
Battle of Jutland - worldwar1.co.uk (engelsk)
http://battle-of-jutland.com (engelsk)
Slag bij Jutland Arkiveret 8. september 2014 hos Wayback Machine (hollandsk)
The Battle Of Jutland Centenary

Litteratur

Skagerrak! Der Ruhmestag der deutschen Flotte, af Friedrich von Kühlwetter (1916/1933/2017). ISBN 3745034406
The Battle of Jutland, af John Buchan (1916/2014)
Nordsøslaget den 31. Maj 1916, af C. V. Th. Heiberg (1918)
The battle of Jutland, af Carlyon Bellairs (1920)
Skagerrak - Die größte Seeschlacht der Weltgeschichte, af Georg von Hase (1920/1941)
Kiel & Jutland, af Georg von Hase (1921/1922/1927/2011/2015/2017). ISBN 0857065939
The Fighting at Jutland, af H. W. Fawcett og G. W. W. Hooper (1921)
Narrative of the battle of Jutland, af Great Britain Admiralty (1924)
Die Skagerrak-Schlacht Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine, af Marine-Archiv/Otto Groos (1925).
The Jutland Scandal, af Reginald Bacon (og John Harper) (1925/2016). ISBN 1848329393
Reproduction of the Record of the Battle of Jutland, af H.M. Stationery Office (1927)
Der Sieg der deutschen Hochseeflotte am 31. Mai 1916, af Georg von Hase (1936)
The Battle of Jutland, af Holloway Halstead Frost (1936)
Grand Fleet und Hochseeflotte im Weltkrieg. Forord af admiral Erich Raeder, af Holloway Halstead Frost (1938)
Jutland, af Donald Macintyre (1957)
The Battle of Jutland, af Richard Hough (1964)
The Battle of Jutland, af Geoffrey Bennett (1964/1972/1998/2015). ISBN 1840222042
Jutland - An eye-witness account of a great battle, af Stuart Legg (1966)
The Battle of Jutland, May 31 1916, af Oliver Wright Warner (1972). ISBN 0718818865
Jutland to Junkyard, af S. C. George (1973/2009/2017). ISBN 1843410109
Die Skagerrak Schlacht. Die größte Seeschlacht Der Geschichte, af Geoffrey Bennett (1976). ISBN 3453006186
Jutland 1916, af J. Costello og T. Hughes (1976). ISBN 0297770888
Skagerrak 1916. Deutschlands größte Seeschlacht, af J. Costello og T. Hughes (1978). ISBN 3217008634
Jutland - An Analysis of the Fighting, af John Campbell (1986/1998). ISBN 0870213245
The battle of Jutland - A Bibliography, af Eugene L. Rasor (1992). ISBN 0313281246
Jutland - The German Perspective, af V. E. Tarrant (1995). ISBN 0304358487
The Rules of the Game - Jutland and British Naval Command, af A. Gordon (1996/2000/2013). ISBN 9781557507181
Flawed Victory. Jutland 1916, af Keith Yates (2000). ISBN 1557509816
The battle of Jutland 1916, af George Bonney (2002/2006/2010). ISBN 075092926X
Jyllandsslaget 1916 - historiens største søslag, af Thomas de Richelieu (2002). ISBN 8711115661
Jutland 1916 - Death in the Grey Wastes, af Peter Hart og Nigel Steel (2003). ISBN 9780304366484
Jutland 1916 - Clash of the dreadnoughts, af Charles London (2004). ISBN 0275982939
Dreadnought Gunnery and the Battle of Jutland, af John Brooks (2004). ISBN 0203316207
Distant Victory, af Daniel Allen Butler (2006) ISBN 0275990737
The battle of Jutland, af Jon Sutherland og Diane Canwell (2007/2014). ISBN 9781844155293
Skagerrakschlacht - Vorgeschichte - Ereignis - Verarbeitung, af M. Epkenhans m.fl. (2009). ISBN 9783486588033
Skagerackslaget 1916 - Titanernas kamp, af Johan Lupander (2009). ISBN 9789185873579 (svensk)
Slaget om Nordsjøen, af Geir Hasle (2011). ISBN 9788282110785 (norsk)
Before Jutland, af James Goldrick (2015). ISBN 1612518818
Trafalgar and Jutland, af B.D. Claxton og J.H. Gurtcheff (2015). ISBN 9781786256867
Jutland: World War I's Greatest Naval Battle, af M. Epkenhans m.fl. (2015). ISBN 0813166063
The Battle of Jutland, af John Brooks (2016). ISBN 1107150140
The Battle of Jutland, af Richard Osborne (2016). ISBN 1848324561
Jutland - The Unfinished Battle, af Nicholas Jellicoe (2016). ISBN 1848323239
Jutland - The Naval Staff Appreciation, af William Schleihauf (2016). ISBN 1848323190
Jutland 1916 - Twelve Hours to Win the War, af Angus Konstam (2016). ISBN 1781316163
Jutland 1916 - The Archaeology of a Naval Battlefield, af Innes McCartney (2016). ISBN 1844864146
Voices From Jutland, af Jim Crossley (2016). ISBN 9781473884083
Tyneside And The Battle Of Jutland, af Peter Coppack (2016). ISBN 1782809384
Seeschlachten des 1. Weltkriegs: Die Schlacht am Skagerrak, af Jürgen Prommersberger (2016). ISBN 3738088075
Battles at Sea in World War I - Jutland (Webside ikke længere tilgængelig), af Jürgen Prommersberger (2017). ISBN 9788826009193