Spring til indhold

Safrankrokus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Safrankrokus
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta
(Dækfrøede planter)
KlasseLiliopsida(Enkimbladede)
OrdenAsparagales(Asparges-ordenen)
FamilieIridaceae(Iris-familien)
SlægtCrocus (Krokus)
ArtC. sativus
Videnskabeligt artsnavn
Crocus sativus
L.
Hjælp til læsning af taksobokse
Safrankrokus der vokser fra en knold
Safrankrokus med røde støvfang.

Safrankrokus (Crocus sativus) er en urt i slægten krokus, der er naturligt udbredt i Middelhavsområdet. Sandsynligvis stammer planten fra Grækenland og Lilleasien (Tyrkiet). De gamle grækere kendte og dyrkede safrankrokus. Også romerne værdsatte safran både som krydderi og som duftspreder. I dag dyrkes safrankrokus især i Iran, Spanien, Grækenland, Tyrkiet og Indien. Selv om safrankrokus traditionelt dyrkes i Middelhavslandene, kan den dyrkes så nordligt som i England.[1]

Støvfangene fra safrankrokus kan benyttes til krydderiet safran, som er verdens dyreste krydderi.[2]

Beskrivelse

[redigér | rediger kildetekst]

Safrankrokus er en staude[3], der bliver omkring 10 til 30 cm høj.[4] Den udvikler sig som en underjordisk knold, der producerer blade, højblade, forblade og en blomstrende stilk.[5] Safrankrokus blomstrer generelt om efteråret med lilla blomster. Blomsterne er sterile, har seks kronblade og tre røde eller orange farvede støvfang.[6]

Genetik

[redigér | rediger kildetekst]

Saffronkrokus er en triploid med 24 kromosomer (2n = 3x = 24), hvilket gør planten seksuelt steril på grund af dens manglende evne til at parre kromosomer under meiose.[7] Dens mest sandsynlige forfader er den vilde art Crocus cartwrightianus.[8][9][10][11] Dog betragtes C. thomassi og C. pallasii stadig som potentielle forfædre.[12][9] Disse hypoteser er dog ikke blevet verificeret med succes ved kromosom-[10] og genomsammenligninger.[13]

Domesticering

[redigér | rediger kildetekst]

Det menes, at den domesticerede safrankrokus højst sandsynligt er opstået som et resultat af kunstig selektion fra den vilde C. cartwrightianus i den sydlige del af det græske fastland.[13] Dog mistænkes safrankrokus ofte for en oprindelse i Vest- eller Centralasien, men det understøttes ikke af botanisk forskning.[14]

Anvendelse

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Safran

Blomstens støvfang bruges som krydderiet safran, som er det dyreste krydderi i verden.[15] Det bruges også til sundhedsformål, især i traditionel asiatisk medicin. Grundet safrans mange aktive kemiske forbindelser (hovedsageligt alkaloider, anthocyaniner, carotenoider, flavonoider, fenoler, saponiner og terpenoider) forårsager safran blandt andet humørfremmende virkninger (inklusiv hos personer med depression).[16] Afhængigt af størrelsen af de høstede støvfang, kræves der omkring 150.000 individuelle safrankrokusser for at producere 1 kilo safran. Grunden til safrans høje pris er at alle disse støvfang skal håndplukkes.[17] Hver knold producerer kun en eller to blomster, og hver blomst producerer kun tre støvfang. Støvfang bør høstes om formiddagen, når blomsterne er helt åbne.[18] Safrankrokus kan også bruges som prydplante.[15]

Dyrkning

[redigér | rediger kildetekst]

Da safrankrokus er en steril plante findes den ikke naturligt i naturen og er afhængig af manuel vegetativ formering for at den kan leve videre. Fordi alle dyrkede individer af safrankrokus er kloner, er der minimal genetisk variation mellem de forskellige planter, hvilket gør det svært at finde kultivarer med nye genetiske, potentielt gavnlige egenskaber, og dermed endnu sværere at kombinere dem ved avl.[19] Alligevel produceres nye kultivarer ikke desto mindre på en række måder:[20]

  • Klonal udvælgelse. Enhver plante med en ønskelig mutation beholdes og dyrkes videre. Dette er den traditionelle tilgang.
  • Mutationsavl. Ved hjælp af mutagenese, hvor man ændrer plantens arvemateriale ved brug af for eksempel kemikalier eller stråling, kan man frembringe et bredt udvalg af mutationer at vælge imellem. Efter man har udvalgt en mutation følges den traditionelle klonale proces.
  • Seksuel reproduktion. Det er meget lettere at avle frugtbare planter, men selvom safrankrokus ikke er frugtbar, kan safranpollen krydsbestøves, med nogle af dens vilde, frugtbare slægtninge og danne frø. Dette skaber frugtbare diploide planter, der indeholder genomisk materiale fra C. sativus, hvilket gør det muligt at avle efter nye egenskaber via yderligere krydsbestøvning.[20]

Knolde af safrankrokus skal plantes 10 cm fra hinanden og i et trug 10 cm dybt. Blomsten vokser bedst i områder med fuld sol i veldrænet jord med moderate niveauer af organisk materiale.[21] Knoldene vil formere sig efter hvert år, og hver knold vil leve i 3-5 år.[18]

Galleri

[redigér | rediger kildetekst]
  • Illustration fra bogen: Köhler's Medizinal-Pflanzen (1897)
    Illustration fra bogen: Köhler's Medizinal-Pflanzen (1897)
  • Safrankrokus i Catalonien, Spanien
    Safrankrokus i Catalonien, Spanien
  • Krydderiet safran er tørrede støvfang fra safrankrokus
    Krydderiet safran er tørrede støvfang fra safrankrokus
  • Safranhøst i Torbat-e Heydarieh, Iran
    Safranhøst i Torbat-e Heydarieh, Iran
  • Pollen fra safrankrokus
    Pollen fra safrankrokus

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Kothari, Deepak; Thakur, Rajesh; Kumar, Rakesh (21. maj 2021). "Saffron (Crocus sativus L.): gold of the spices—a comprehensive review". Horticulture, Environment, and Biotechnology (engelsk). Springer Link. 62: 661-677. doi:10.1007/s13580-021-00349-8. Hentet 17. januar 2024.
  2. ^ "Saffron" (engelsk). Britannica. Hentet 17. januar 2024.
  3. ^ Vakhlu, Jyoti; Ambardar, Sheetal; Salami, Seyed Alireza; Kole, Chittaranjan (2022). The Saffron Genome (engelsk). Springer Nature. s. 5. ISBN 9783031100000.
  4. ^ Mollazadeh, Hamid "Razi's Al-Hawi and saffron (Crocus sativus): a review". (engelsk) Iranian Journal of Basic Medical Sciences, December 2015.
  5. ^ Kafi, M.; Koocheki, A.; Rashed, M. H.; Nassiri, M., red. (2006). Saffron (Crocus sativus) Production and Processing (engelsk) (1st udgave). Science Publishers. ISBN 978-1-57808-427-2.
  6. ^ "Crocus sativus (Autumn Crocus, Saffron, Saffron Crocus) | North Carolina Extension Gardener Plant Toolbox". plants.ces.ncsu.edu (engelsk). Hentet 15. juli 2023.
  7. ^ Saxena, R. (2010), "Botany, taxonomy and cytology of Crocus sativus series", AYU (engelsk), 31 (3): 374-81, doi:10.4103/0974-8520.77153, PMC 3221075, PMID 22131743
  8. ^ Rubio-Moraga, A; Castillo-Lopez, R; Gomez-Gomez, L; Ahrazem, O (23. september 2009). "Saffron is a Monomorphic Species as Revealed by RAPD, ISSR and Microsatellite Analyses". BMC Research Notes (engelsk). 2 (189): 189. doi:10.1186/1756-0500-2-189. PMC 2758891. PMID 19772674.
  9. ^ a b Harpke, Dörte; Meng, Shuchun; Rutten, Twan; Kerndorff, Helmut; Blattner, Frank R. (2013). "Phylogeny of Crocus (Iridaceae) based on one chloroplast and two nuclear loci: Ancient hybridization and chromosome number evolution". Molecular Phylogenetics and Evolution (engelsk). 66 (3): 617-627. doi:10.1016/j.ympev.2012.10.007. PMID 23123733.
  10. ^ a b Schmidt, Thomas; Heitkam, Tony; Liedtke, Susan; Schubert, Veit; Menzel, Gerhard (2019). "Adding color to a century-old enigma: multi-color chromosome identification unravels the autotriploid nature of saffron (Crocus sativus) as a hybrid of wild Crocus cartwrightianus cytotypes". New Phytologist (engelsk). 222 (4): 1965-1980. doi:10.1111/nph.15715. ISSN 1469-8137. PMID 30690735.
  11. ^ Nemati, Zahra; Blattner, Frank R.; Kerndorff, Helmut; Erol, Osman; Harpke, Dörte (1. oktober 2018). "Phylogeny of the saffron-crocus species group, Crocus series Crocus (Iridaceae)". Molecular Phylogenetics and Evolution (engelsk). 127: 891-897. doi:10.1016/j.ympev.2018.06.036. ISSN 1055-7903. PMID 29936028. S2CID 49409790.
  12. ^ Grilli Caiola, M. (2003). "Saffron Reproductive Biology". Acta Horticulturae (engelsk). ISHS. 650 (650): 25-37. doi:10.17660/ActaHortic.2004.650.1. S2CID 89990377.
  13. ^ a b Blattner, Frank R.; Kerndorff, Helmut; Gemicioglu, Almila; Harpke, Doerte; Nemati, Zahra (2019-02-01). "Saffron (Crocus sativus) is an autotriploid that evolved in Attica (Greece) from wild Crocus cartwrightianus". bioRxiv (engelsk): 537688. doi:10.1101/537688.
  14. ^ Mathew, B. (1977). "Crocus sativus and its allies (Iridaceae)". Plant Systematics and Evolution (engelsk). 128 (1-2): 89-103. doi:10.1007/BF00985174. JSTOR 23642209. S2CID 7577712.
  15. ^ a b "Crocus sativus - Plant Finder". www.missouribotanicalgarden.org (engelsk). Hentet 15. juli 2023.
  16. ^ Matraszek-Gawron, R; Chwil, M; Terlecki, K; Skoczylas, MM. (2022). "Current Knowledge of the Antidepressant Activity of Chemical Compounds from Crocus sativus L." Pharmaceuticals (engelsk). 16 (1): 58. doi:10.3390/ph16010058.
  17. ^ Hill, T (2004). The Contemporary Encyclopedia of Herbs and Spices: Seasonings for the Global Kitchen (engelsk) (1st udgave). Wiley. s. 273. ISBN 978-0-471-21423-6.
  18. ^ a b "Saffron Farming Information Guide". AgriFarming (engelsk). 8. august 2015.
  19. ^ Alsayied, NF; Fernández, JA; Schwarzacher, T; Heslop-Harrison, JS (september 2015). "Diversity and relationships of Crocus sativus and its relatives analysed by inter-retroelement amplified polymorphism (IRAP)". Annals of Botany (engelsk). 116 (3): 359-68. doi:10.1093/aob/mcv103. PMC 4549961. PMID 26138822.
  20. ^ a b Shokrpour, Majid (2019). "Saffron (Crocus sativus L.) Breeding: Opportunities and Challenges". Advances in Plant Breeding Strategies: Industrial and Food Crops (engelsk). s. 675-706. doi:10.1007/978-3-030-23265-8_17. ISBN 978-3-030-23264-1. S2CID 208574298.
  21. ^ "Growing and Harvesting Saffron Crocus". White Flower Farm (engelsk).


Wikimedia Commons har medier relateret til:


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Safrankrokus&oldid=11795195"