Tankestreg
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Tegnsætning |
---|
apostrof ( ' ) ( ’ ) |
Andre typografiske tegn |
asterisk ( * ) |
Andre specialtegn |
afsnitstegn ( ¶ ) |
Tankestregen ( – ) bruges i tegnsætning. Den er ikke at forveksle med bindestregen.
Typer af tankestreger
[redigér | rediger kildetekst]- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.
Der findes forskellige typer af tankestreger:
- N-tankestregen ( – ) har en længde svarende til et n i den aktuelle skrifttype
- M-tankestregen ( — ) har en længde svarende til et m i den aktuelle skrifttype
- Figurtankestregen[kilde mangler] ( ‒ ) ligner en almindelig bindestreg, men bruges i andre situationer[hvilke?]
- Citationstankestregen ( ― ) ligner m-tankestregen og bruges til citater
- En svungen tankestreg[kilde mangler] ( ~ ) bruges i ordbogsdefinitioner.
Bindestregen (-) er, som nævnt i indledningen, ikke en tankestreg, selv om den af praktiske årsager jævnligt anvendes i stedet for en tankestreg (se Bindestreg#Forkert brug).
I dansk skrift
[redigér | rediger kildetekst]Tankestregens grundlæggende funktion er at markere et ophold i teksten. Det er et valgfrit tegn – der findes således ingen tilfælde hvor man skal sætte tankestreger på dansk. I dansk typografi anvendes som regel[kilde mangler] n-tankestreg med mellemrum før og efter tegnet (men onlineudgaven af Retskrivningsordbogen bruger konsekvent m-tankestreg).
Indskudte sætninger
[redigér | rediger kildetekst]Tankestreger kan bruges rundt om indskudte sætninger i stedet for komma eller parenteser:[1]
- Året 1984 – som også er titlen på en bog af George Orwell – er et godt år for vin fra Alsace.
- Hvis de siger ja — og det håber jeg de gør! — kan vi komme i gang med sagen allerede i januar.[1]
Tilføjelser/eftersætninger
[redigér | rediger kildetekst]Tankestregen kan angive en tilføjelse eller en kommentar som i eksemplerne her:[1]
- Du opretter annoncer og vælger søgeord – ord og sætninger, som beskriver din virksomhed
- Annoncesælgerne har nu omsat for mere end 10 millioner – godt gået.
- Luftforureningen vil blive en alvorlig trussel mod egnens dyre- og planteliv — sådan som biologerne for længst har påpeget.[1]
I betydningen fra ... til
[redigér | rediger kildetekst]Tankestreg kan anvendes i stedet for bindestreg i betydningen fra ... til ved lange eller sammensatte ord:[2]
- Direkte fly København – Buenos Aires
- Tilmelding i perioden 27. januar – 5. februar
Ved fra ... til-forbindelser mellem korte ord anvendes bindestreg (uden mellemrum):
- H.C. Andersen levede 1805-1875
Replikker
[redigér | rediger kildetekst]Tankestreg anvendes nogle gange i stedet for anførselstegn til at markere replikker:
- – Hvornår kommer du, spurgte Lise
Bemærk at tankestregen her kun sættes foran replikken og at reglen om mellemrum stadig gælder.
Tankestreger i andre sprog
[redigér | rediger kildetekst]Engelsk
[redigér | rediger kildetekst]På engelsk anvendes både n- og m-tankestreger. N-tankestregen anvendes til intervaller, på samme måde som bindestregen på dansk (uden mellemrum):
- For ages 3–5
- New York–London flight
I indskudte sætninger anvendes m-tankestreg, normalt også uden mellemrum omkring:
- In American English usage—and also in old British English usage—an em dash is never surrounded by spaces. [kilde mangler]
I informationsteknologi
[redigér | rediger kildetekst]Se Wiktionarys definition på ordet: |
De forskellige tegn findes ikke i ASCII-tegnsættet (udover bindestregen selvfølgelig) – kun i Unicode:
- Figurtankestregen repræsenteres som U+2012.
- N-tankestregen repræsenteres som U+2013 og kan skrives i HTML som
–
. - M-tankestregen repræsenteres som U+2014 og kan skrives i HTML som
—
. - Citationstankestregen repræsenteres som U+2015.
- Den svungne tankestreg repræsenteres som U+2053 (NB: Findes langt fra i alle skrifttyper).
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d Dansk Sprognævn. "§ 55. Tankestreg". Retskrivningsordbogen. Hentet 2017-01-04.
- ^ Dansk Sprognævn. "§ 57. Bindestreg". Retskrivningsordbogen. Hentet 2017-01-04.
Bindestreg kan bruges til at betegne betydningen 'fra ... til' eller 'mellem ... og' ... Mellem særlig lange ord og talangivelser kan der bruges tankestreg (jf. § 55) i stedet for bindestreg
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |