Spring til indhold

Tramadol

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tramadol
Kliniske data
HandelsnavneDolol®, Gemadol® Retard, Mandolgin®, Nobligan®, Tadol, Tradolan, Tramium
AdministrationsvejPeroral, rektal
ATC-kode
Fysiologiske data
MetabolismeLever (80%)
Juridisk status
Juridisk status
  • DK: A
Farmakokinetiske data
Biotilgængelighed68-72%
Proteinbinding20%
MetabolismeLever (80%)
Halveringstid5,5-7 timer
UdskillelseUrin
Identifikatorer
  • 2-[(dimethylamin)methyl]- 1-(3-methoxyphenyl)cyclohexanol
CAS-nummer
PubChem CID
DrugBank
CompTox Dashboard (EPA)
ECHA InfoCard100.043.912 Redigér dette på Wikidata
Kemiske og fysiske data
FormelC16H25NO2
Molarmasse263,4 g·mol−1
3D-model (JSmol)
  • O[C@@]1(CCCC[C@@H]1CN(C)C)C2=CC=CC(OC)=C2
  • InChI=InChI=1S/C16H25NO2/c1-17(2)12-14-7-4-5-10-16(14,18)13-8-6-9-15(11-13)19-3/h6,8-9,11,14,18H,4-5,7,10,12H2,1-3H3/t14-,16+/m1/s1
  • Key:TVYLLZQTGLZFBW-ZBFHGGJFSA-N
Tramadol HCl

Tramadol er et smertestillende lægemiddel af opioidtypen og anvendes til behandling af moderate til stærke smerter[1]. Stoffet binder ligesom de andre opioider til µ-opioid-receptoren, omend i svagere grad end de stærke opioider som morfin Tramadol øger desuden frigivelsen af serotonin og hæmmer genoptagelsen af noradrenalin. Tramadol blev først markedsført som Tramal i 1977 af lægemiddelvirksomheden Grünenthal. Lægemidlet har været på det danske marked siden 1990'erne.[2]

I Sverige har tramadol siden 1. december 2007 været kategoriseret som et narkotikum, men det er endnu ikke omfattet af internationale konventioner.[3]

Som andre typer stærke smertestillende præparater kan Tramadol være afhængighedsskabende.

DR sendte i 2017 tv-programmet Morfinpillens skyggeside, hvor det blev fremført at stoffet tramadol er blevet fejlagtigt markedsført som minimalt vanedannende. Som en konsekvens af debatten skærpede Lægemiddelstyrelsen indberetningspligten for tramadol.[4]

Et amerikansk studie sammenlignede i 2019 tilbøjeligheden til at blive langtidsbruger blandt de patienter, som fik tramadol for deres smerter efter operationer, med dem, som blev behandlet med andre typer morfika. Forfatterne konkluderede, at risikoen for langtidsbrug er 6% højere for patienter, der tager tramadol sammenlignet med patienter behandlet med andre opioider.[5]

  1. ^ Basal og klinisk farmakologi af Jens P Kampmann , Kim Brøsen &Ulf Simonsen side 508
  2. ^ Christiansen, Michael Ørtz; Nansen, Laurits; Fischer, Astrid; Olsgaard, Gitte; Aabenhus, Sara Munck (11. juni 2017). "Læger advarer mod populær smertepille: Du kan blive afhængig". DR. Hentet 14. oktober 2024.
  3. ^ "Läkemedelsverkets föreskrifter (LVFS 1997:12) om förteckningar över narkotika, konsoliderad version t.o.m. LVFS 2010:1" (PDF) (svensk). Arkiveret fra originalen (PDF) 11. marts 2016. Hentet {{date[2017-10-23}}. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |access-date= (hjælp)
  4. ^ "Skærpet indberetningspligt for tramadol". Lægemiddelstyrelsen. Hentet 23. oktober 2017.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  5. ^ "Opioidafhængighed efter kortvarig behandling med tramadol". Ugeskrift for Læger. 4. juli 2019. Hentet 14. oktober 2024.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]