William Ramsay
 William Ramsay | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 2. oktober 1852  Glasgow, Storbritannien |
| Død | 23. juli 1916 (63 år) High Wycombe, Storbritannien |
| Dødsårsag | Kræft |
| Nationalitet |  Skotsk |
| Ægtefælle | Margaret Johnstone Marshall |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Eberhard Karls Universität Tübingen (1871-1872, 1878), Glasgow Universitet (1868-1871), The Glasgow Academy |
| Medlem af | Royal Society of Edinburgh, Royal Society, Kungliga Vetenskapsakademien, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Ungarsk Videnskabsakademi med flere |
| Beskæftigelse | Professor, historiker, arkæolog, kemiker |
| Fagområde | Kemi |
| Arbejdsgiver | University of Strathclyde, Glasgow Universitet, University College London, Bristol Universitet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Knight Commander of the Order of the Bath, Elliott Cresson-medaljen (1913), Matteucci-medaljen (1907), Pour le Mérite for videnskab og kunst, August Wilhelm von Hofmann-medaljen (1903) med flere |
| Nobelpris |  Kemi 1904 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Sir William Ramsay (født 2. oktober 1852 i Glasgow, død 23. juli 1916 i High Wycombe, Buckinghamshire) var en skotsk kemiker. Han opdagede ædelgasserne, og modtog Nobelprisen i kemi i 1904 "for sin opdagelse af ureaktive gasformede grundstoffer i luft, og bestemmelsen af deres plads i det periodiske system" (sammen med Lord Rayleigh som modtog Nobelprisen i fysik samme år for sin opdagelse af argon).
Ramsey blev i 1872 doktor ved universitet i Tübingen, og arbejde derefter som assistent for sin tidligere lærer ved Anderson College. Han blev udnævnt til professor indenfor kemi ved universitetet i Bristol i 1879.
Han opdagede argon i 1894 sammen med Lord Rayleigh, og fremstillede året efter helium, som tidligere var blevet opdaget på solen ved hjælp af spektralanalyse af sollys. Sammen med Morris William Travers opdagede han i 1898 grundstofferne neon, krypton og xenon.