Spring til indhold

Xanthin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den kemiske struktur af xanthin.

Xanthin er et organisk stof som forekommer blandt andet i lever, blod og visse blæresten. Det er en fysiologisk vigtig kvælstofforbindelse nærmere bestemt en purinbase, som i organismen dannes af puriner for eksempel adenin. Med andre ord er xanthin et intermediat i nedbrydningen af puriner til nitrogenholdige ekskretionsprodukter. Xanthin opstår også ved spontan hydrolytisk deaminering af guanin i DNA, hvilket repareres ved base excision repair.[1]

Xanthin er sammen med uracil, sukkerstoffer og fosfater fundet i en meteor som faldt ned i Østrig i 1969. De er de grundlæggende komponenter, der skal bruges til at danne dna. Dette har givet anledning til omstridte teorier om at meteorer kan have bragt de organiske molekyler som blev brugt i de første livsformer, til Jorden .[2].

  1. ^ Cox, Michael M.; Doudna, Jennifer A. (2015) [2012]. Molecular Biology (engelsk) (anden udgave). s. 435-436. ISBN 978-1-319-15413-4.
  2. ^ "Livet kom måske pr. meteor". Information. 25. juni 2008. Hentet 18. august 2016.
Spire
Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.