Olsen-banden er en af de mest succesrige filmserier i dansk filmhistorie. Serien på i alt 14 film blev skabt af Erik Balling og Henning Bahs.
Filmene kan karakteriseres som kriminalkomedier, og i tråd med folkekomediens traditioner udstak de bevidst snævre rammer for deres egne klichéer. Inden for disse rammer var filmene usædvanlig vellavede og velspillede og fremviste stor idérigdom i handling og satire, der kunne være skånselsløst vittige, men aldrig forfaldt til fordomme eller selvtilfredshed.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.