Rhododendron

© Bo Holst Pedersen og Flemming Houmann aps

I naturen findes der omkring 850 vildtvoksende rododendronarter, hvoraf ca. 200 kan dyrkes på friland i danske haver. På trods af denne mangfoldighed har mennesket i mere end 150 år forsøgt at skabe nye kultivarer gennem krydsninger. Arbejdet, der i de første år var præget af mangel på forædlingsmæssig metode og af et stærkt begrænset plantemateriale, er i dag mange steder videnskabeligt baseret og underlagt moderne stordriftsforhold. Ved siden af den kommercielle forædling findes der i mange lande mennesker, der på hobbybasis forsøger at krydse sig frem til nye rododendronhybrider. Formålet kan for amatøren som for den professionelle være at fremavle specielle blomsterfarver, størrelser, særlig vækstform, større hårdførhed mv. For mange rododendronsamlere i Danmark har interessen samlet sig om vildarterne. Navnlig arterne i subsection taliensia er yndede samlerobjekter pga. deres spændende, filtbelagte blade og deres karakterfulde habitus.

1 og 2 Yak-rododendron (Rhododendron yakushimanum, R. degronianum ssp. yakushimanum), der er hjemmehørende på den bjergrige ø Yakushima i den japanske øgruppe, er en lav til mellemhøj busk, ofte med stærkt hvælvede blade. Bladet er på undersiden dækket af et tykt, brunt filtlag (indument). I forbindelse med nyvæksten er også bladets overside filtbelagt; dette filtlag kan variere fra forskellige toner af brunt til næsten hvidt, afhængigt af klon. Overfladeindumentet regner som regel af i løbet af efteråret. Yak-rododendron er rigt blomstrende fra en relativ ung alder. De klokkeformede blomster er svagt lyserøde i udspring for siden at blege til rent hvidt. I Danmark blomstrer den i første halvdel af maj. I naturen er yak-rododendron variabel i habitus afhængigt af voksested. Således findes der i de skovklædte lavlandsområder ret højtvoksende, storbladede og åbne former, mens arten i de lys- og vindeksponerede bjergområder over trægrænsen er lavtvoksende og tæt besat med korte, ofte stærkt hvælvede blade. Arten blev beskrevet for første gang i 1921, og i 1934 kom den til Vesteuropa. Den har siden opnået en voldsom popularitet pga. sin blomsterrigdom, sine spændende blade og sin tætte og lave vækst, der passer fortræffeligt i vore dages små haver. Arten betegnes ofte som århundredets rododendron. Også i hybridiseringsarbejdet er den blevet flittigt brugt, specielt i de seneste år. Den er fuldt hårdfør i Danmark.

3 Sorten ‘Viscy’ er en krydsning mellem vildarten R. viscidifolium og hybriden ‘Diane’, en R. campylocarpum-hybrid. ‘Viscy’ er med sine store, gul-orange blomster med røde ganepletter et iøjnefaldende indslag i haven. Blomstringstidspunktet er medio maj. Planten har en relativ kraftig og opret vækstform; den bliver i løbet af 10-15 år 2,5-3 m i højden og et par meter i bredden. De blanke, mørkegrønne blade har en kraftig tekstur og giver planten et sundt udseende. ‘Viscy’ er hårdfør i stort set alle danske haver.

4 og 5 R. catawbiense ‘Grandiflorum’ er en sort af den nordamerikanske art R. catawbiense. Det er uvist, hvilken krydsningspartner der blev brugt, da denne hårdføre og nøjsomme hybrid blev fremavlet i første halvdel af 1800-t. Dens notoriske hårdførhed har givet planten plads blandt de såkaldte jernbetonhybrider, som gruppen lidt nedsættende kaldes blandt rododendronkendere. Ikke desto mindre er den en ganske smuk rododendron, der, når den placeres lyst, både bliver tæt i væksten og særdeles rigt blomstrende. Omkring månedsskiftet maj-juni blomstrer den med lilla blomster med gulrød ganeplet, der sidder i runde klaser overalt på planten. Den har været dyrket her i landet i mange år og kan ses i mange ældre haver og herregårdsparker.

Jørgen Halse