Bertha von Suttner
 Tekst üüb Fering
|
Bertha Sophia Felicita Freifrau von Suttner (bäären Gräfin Kinsky von Wchinitz und Tettau, * 9. Jüüne 1843 uun Prag; † 21. Jüüne 1914 uun Wien), wiar en uasterriks pasifist an skriiwer. Hat wurd 1905 üüs iarst wüf mä de Nobelpris för frees ütjteeknet.
Leewent
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Bertha von Suttner wurd 9. Jüüne 1843 uun det Kinský-Palast uun Obecní dvůr, en steeddial faan Prag, bäären. Sin aalern wiar de uasterriks generool Franz de Paula Josef Graf Kinsky von Wchinitz und Tettau, diar föör kurt uun't ääler faan 75 ferstörwen wiar, an sin wüf Sophie Wilhelmine von Körner, diar föftig juar jonger wiar.
Efter't fermöögen, wat faan a aatj arewd wurden wiar, apbrükt wurd, naam Bertha 1873 en steed üüs guwernant bi a industriel Freiherr Karl von Suttner uun Wien uun. Uun detheer tidj ferliibet hat ham uun Arthur Gundaccar von Suttner, de jongst dring faan a Suttnern. 1876 maaget hat tu Pariis en rais, huar hat för bal tau wegen at priwatsekreteerin faan Alfred Nobel wiar. Nobel wurd man bal faan de sweeds köning iin uun sin aran berepen.
Bertha kaam tu Wien turag an freid ham 12. Jüüne 1876 hiamelk Arthur Gundaccar, jin a wal faan sin aalern. Diarüübhen wurd Arthur Suttner wecharewd, an det befreid paar toog för miar üüs aacht juar, faan 1876 tu 1885, tu Georgien. Diar lewet dön oner swaar finansiel amstenden. Bertha werket üüs spriikleererin an uk skreew onerhualingsromoonen an auersaatingen.
1877 mä began faan det Rüs-Türkisk Krich begand Arthur, berachte auer a krich an uk auer lun an lidj uun tjiisk wegbleeden tu skriiwen. Bertha begand uk det likedening juar mä sin jurnalistisk werk an hed oner't pseudonym B. Oulot loket. Faan 1882 tu 1884 wenet Bertha an Arthur uun Tiflis. Uun't juar 1885 kaam jo tu Wien turag, ferdruch jo mä't familje an betoog at familjensloot uun Harmannsdorf uun Niederösterreich.
Efter sin turagkiar bleew Bertha jurnalistisk aktiiw, huarbi hat sin fookus üüb en rauelker seelskap saat an ham tu't teema pasifismus ferskreew. Uun a harewst faan't juar 1889, mä 46 juar, skreew hat de pasifistisk romoon Die Waffen nieder!, diar grat apsen maaget an Bertha von Suttner tu ian faan dön prominentest fertreederinen faan det freesbeweging maaget. 1891 begrünjiget hat det Österreichische Gesellschaft der Friedensfreude an 1892 det Deutsche Friedensgesellschaft, wat ban kurt tidj auer 2000 lasmooten hed.
10. Deetsember 1905 fing Bertha von Suttner a Nobelpris för Frees. Bi sin reede tu det Nobelpriskomitee lai hat dön trii programponkten diar, wat faan ham för't auerwinjing faan konflikten twesken stooten saner meecht kimen hed:
- Skiasgerichtsferdracher, am a konflikten twesken stooten mä rauelk medeln bi tu leien;
- en freesunioon faan aal stooten, wat arke uungrip faan en stoot jin en öler mä gemianskapelk kreeft turagwise mut; an
- en internatschunaal institutschuun, wat üüs en gerichtshoof uun a nööm faan a fölker at rocht fertreet.
21. Jüüne 1914, letjet wegen föör a began faan de Iarst Wäältkrich, diarföör hat flooksis woorskauet hed, stoorew uun Wien Bertha von Suttner uun kreeft.
Luke uk diar
[Bewerke | Kweltekst bewerke]
Commons: Bertha von Suttner – Saamling faan biljen of filmer