Christchurch (Nei-Sialun)
Erscheinungsbild
Tekst üüb Fering |
Christchurch uun Nei-Sialun |
Christchurch ([ˈkraɪstʃɜːrtʃ]; üüb Māori: Ōtautahi) as det gratst steed üüb't Süüd-Eilun faan Nei-Sialun an't hoodsteed faan det Canterbury Regiuun. At steed leit bi't uasteeg faan't Süüd-Eilun, uun a nuurd faan't Banks Hualeweilun. At steed as efter Auckland an Wellington det traadgratst steed uun Nei-Sialun. Det hee 377.200 lidj (2018)[1].
Geografii
[Bewerke | Kweltekst bewerke]De Avon Struum leept troch a maden faan't steed.
Histoore
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Archeologisk beweisen wise diarüüb hen, dat lidj tu iarst amanbi 1250 uun't geegent faan't steed siidelt. Christchurch wurd 31. Jüüle 1856 faan Royal Charter tu en steed an as diarmä ofisiel det äälst grünjlaanjen steed uun Nei-Sialun. Det Canterbury Association, wat dön Canterbury Plains besiidelt, neemd at steed efter Christ Church, Oxford.
Lidj
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- Ngaio Marsh (1895-1982), skriiwer.