Ja, vi elsker dette Landet,
som det stiger frem
furet, vejrbidt over Vandet
med de tusind Hjem.
Elsker, elsker det og tænker
paa vor Far og Mor
𝄆 og den Saganat, som sænker
Drømme paa vor Jord. 𝄇
Norske Mand i Hus og Hytte,
tak din store Gud!
landet vilde han beskytte,
skønt det mørkt saa ud.
Alt, hvad Fædrene har kjæmpet,
Mødrene har grædt,
𝄆 har den Herre stille læmpet,
saa vi vant vor Ret. 𝄇
Ja, vi elsker dette Landet,
som det stiger frem
furet, vejrbidt over Vandet
med de tusind Hjem.
Og som Fædres Kamp har hævet
det af Nød til Sejr,
𝄆 ogsaa vi, naar det blir krævet,
for dets Fred slaar Lejr. 𝄇
Vistnok var vi ikke mange;
men vi strak dog til,
da vi prøvdes nogle Gange,
og det stod paa Spil;
thi vi heller Landet brændte,
end det kom til Fald;
𝄆 husker bare, hvad som hændte
ned paa Fredrikshald! 𝄇
Haarde Tider har vi døjet,
blev tilsidst forstødt;
men i værste Nød blaaøjet
Frihed blev os født.
Det gav Faderkraft at bære
Hungersnød og Krig
𝄆 det gav Døden selv sin Ære –
og det gav Forlig. 𝄇
Fienden sit Vaaben kasted,
op Visiret foer,
vi med Undren mod ham hasted;
thi han var vor Bror.
Drevne frem paastand af Skammen
gik vi søderpaa;
𝄆 nu vi staar tre Brødre sammen
og skal saadan staa! 𝄇
Norske Mand i Hus og Hytte,
tak din store Gud!
landet vilde han beskytte,
skønt det mørkt saa ud.
Alt, hvad Fædrene har kjæmpet,
Mødrene har grædt,
𝄆 har den Herre stille læmpet,
saa vi vant vor Ret. 𝄇
Ja, vi elsker dette Landet,
som det stiger frem
furet, vejrbidt over Vandet
med de tusind Hjem.
Og som Fædres Kamp har hævet
det af Nød til Sejr,
ogsaa vi, naar det blir krævet,
for dets Fred slaar Lejr. 𝄇[1]
|
Ja, vi elsker dette landet,
som det stiger frem,
furet, værbitt over vannet,
med de tusen hjem, —
elsker, elsker det og tenker
på vår far og mor
𝄆 og den saganatt som senker
drømme på vår jord. 𝄇
Norske mann i hus og hytte,
takk din store Gud!
Landet ville han beskytte,
skjønt det mørkt så ud.
Alt hvad fedrene har kjempet,
mødrene har grett,
𝄆 har den Herre stille lempet,
så vi vant vår rett. 𝄇
Ja, vi elsker dette landet,
som det stiger frem,
furet, værbitt over vannet,
med de tusen hjem.
Og som fedres kamp har hevet
det av nød til seir,
𝄆 også vi, når det blir krevet,
for dets fred slår leir. 𝄇
Visstnok var vi ikke mange,
men vi strakk dog til,
da vi prøvdes noen gange,
og det stod på spill;
ti vi heller landet brente
enn det kom til fall;
𝄆 husker bare hva som hendte
ned på Fredrikshald! 𝄇
Hårde tider har vi døyet,
ble til sist forstøtt;
men i verste nød blåøyet
frihet ble oss født.
Det gav faderkraft å bære
hungersnød og krig,
𝄆 det gav døden selv sin ære —
og det gav forlik. 𝄇
Fienden sitt våpen kastet,
opp visiret fór,
vi med undren mot ham hastet,
ti han var vår bror.
Drevne frem på stand av skammen,
gikk vi søderpå;
𝄆 nå står vi tre brødre sammen,
og skal sådan stå! 𝄇
Norske mann i hus og hytte,
takk din store Gud!
Landet ville han beskytte,
skjønt det mørkt så ut.
Alt, hva fedrene har kjempet,
mødrene har grett,
𝄆 har den Herre stille lempet,
så vi vant vår rett. 𝄇
Ja, vi elsker dette landet,
som det stiger frem,
furet, værbitt over vannet,
med de tusen hjem.
Og som fedres kamp har hevet
det av nød til seir,
𝄆 også vi, når det blir krevet,
for dets fred slår leir. 𝄇[2]
|
[jɑː ʋiː ˈɛ̂l.skɛ̠r ˈdɛ̂t.tə ˈlɑ̂n.nə]
[sɔm deː ˈstîː.ɡɛ̠r frɛm]
[ˈfʉ̂ː.rɛt ˈʋæːr.bɪtː ˈoː.ʋɛ̠r ˈʋɑ̂n.nə]
[meː diː ˈtʉː.sən jɛm]
[ˈɛ̂l.skɛ̠r ˈɛ̂l.skɛ̠r deː ɔ ˈtɛ̂ŋ.kɛ̠r]
[poː ʋoːr fɑːr ɔ muːr]
𝄆 [ɔ dɛn ˈsɑː.ɡɑ.nɑtː sɔm ˈsɛ̂ŋ.kɛ̠r]
[ˈdrœm.mə(r) poː ʋoːr juːr] 𝄇
[ˈdɛ̂t.tə ˈlɑ̂n.nə ˈhɑː.rɑld ˈbæ̂ɾ.ɡɛ̠t]
[meː sɪn ˈçɛm.pə.rɑːd]
[ˈdɛ̂t.tə ˈlɑ̂n.nə ˈhoː.kʊn 'ʋæ̂ɾ.ɡɛ̠t]
[ˈmeː.dɛ̠ns ˈœʏ̯.ʋɪn(d) kʋɑːd]
[ˈuː.lɑʋ poː deː ˈlɑ̂n.nə ˈmɑː.lət]
[ˈkɔ.ʂə meː sɪtː bluː]
𝄆 [frɑː dɛts ˈhœ.jə ˈsʋæ.rə ˈtɑː.lət]
[ˈruː.mɑ mɪtː ɪ.ˈmuːd] 𝄇
[ˈbœ̀n.nər ˈsiː.nə ˈœk.sər ˈbryn.tə]
[vur eːn hæːr druː frɛm]
[ˈtur.dən.ʂɔl lɑŋs ˈçys.tən ˈlyn.tə]
[sɔː dɛn ˈlys.təs jɛm]
[ˈkʋɪn.nər sɛl stuː ɔpː ɔ ˈstreː.də]
[sɔm diː ˈʋɑː.rə mɛnː]
𝄆 [ˈɑn.dre ˈkʉn.nə ˈbɑː.rə ˈgreː.də]
[mɛn deː kɔm ɪ.ˈjɛn] 𝄇
[ˈʋɪst.nɔk ʋɑːr ʋiː ˈɪ̂k.kə ˈmɑŋ.ə]
[mɛn ʋiː strɑk doːɡ tɪl]
[dɑː ʋiː ˈprœʋ.dəs ˈnuː.ən ˈgɑŋ.ə]
[ɔ deː stuː poː spɪl]
[tiː ʋiː ˈhɛl.lər ˈlɑ̂n.nə ˈbrɛn.tə]
[ɛnː deː kɔm tɪl fɑlː]
𝄆 [ˈhʉs.kɛ̠r ˈbɑː.rə ʋɑː sɔm ˈhɛn.tə]
[neː(d) poː ˈfrɛd.rɪks.hɑld] 𝄇
[ˈhoːr.də ˈtiː.dər hɑːr ʋiː ˈdœʏ̯.ət]
[bleː tɪl sɪst ˈfɔʂ.tœt]
[mɛn iː ˈʋæ̂ʂː.tə nœːd ˈbloː.œʏ̯.ət]
[ˈfriː.heːt bleː ɔsː fœtː]
[deː ɡɑːʋ ˈfɑ̂ː.dɛ̠r.krɑft ɔː ˈbæː.rə]
[ˈhuŋ.əʂ.nœːd ɔ kriːɡ]
𝄆 [deː ɡɑːʋ dœː.dən sɛl sɪn ˈæː.rə]
[ɔ deː ɡɑːʋ fɔrː.ˈliːk] 𝄇
[ˈfîː.ɛn.dən sɪtː ˈʋoː.pən ˈkɑs.tət]
[ɔpː ʋɪ.ˈsiː.rə fuːr]
[ʋiː meː ˈʉnd.reːn muːt hɑm ˈhɑs.tət]
[tiː hɑn ʋɑːr ʋoːr bruːr]
[ˈdreːʋ.nə frɛm poː stɑnː ɑːʋ ˈskɑm.mən]
[gɪk ʋiː sœː.dər.poː]
𝄆 [noː stoːr ʋiː treː ˈbrœd.rə ˈsɑm.mən]
[ɔ skal ˈsɔː.dɑn stoː] 𝄇
[ˈnɔʂ.kɛ̠ mɑnː iː hʉːs ɔ ˈhŷt.tə]
[tɑk dɪn stuː.rə ɡʉːd]
[ˈlɑ̂n.nə ˈʋɪl.lə hɑnː bɛ.ˈʂyt.tə]
[ʂœnːt deː mœrkt sɔː ʉːt]
[ɑlt ʋɑː ˈfeːd.rə.nə hɑːr ˈçɛm.pət]
[mœd.rə.nə hɑːr ɡrɛtː]
𝄆 [hɑːr dɛn ˈhæ.rə ˈstɪ̂l.lə ˈlɛm.pət]
[sɔː ʋiː ʋɑnt ʋoːr rɛtː] 𝄇
[jɑː ʋiː ˈɛ̂l.skɛ̠r ˈdɛ̂t.tə ˈlɑ̂n.nə]
[sɔm deː ˈstîː.ɡɛ̠r frɛm]
[ˈfʉ̂ː.rɛt ˈʋæːr.bɪtː ˈoː.ʋɛ̠r ˈʋɑ̂n.nə]
[meː diː ˈtʉː.sən jɛm]
[ɔ sɔm ˈfeːd.rɛ̠s kɑmp hɑːr ˈheː.ʋət]
[deː ɑːʋ nœːd tɪl sæɪ̯r]
𝄆 [ɔ.sɔː ʋiː nor deː blɪr ˈkreː.ʋət]
[fɔrː dɛts freːd ʂloːr læɪ̯r] 𝄇
|
