majs

Den dyrkede majs, dvs. arten Z. mays, er et stort græs med 1-5 m høje, indtil 6 cm tykke, marvfyldte strå og brede, lancetformede blade. Majs er sambo, hvilket vil sige, at den har adskilte hanlige og hunlige blomster på samme plante. De hanlige småaks sidder i en sammensat top i spidsen af strået, mens de enblomstrede hunlige småaks sidder tæt skruestillet på en tyk akse omgivet af dækblade i de nedre bladhjørner. Ved modningen sidder de ærtestore korn tæt pakket i en valseformet kolbe. Modsat de fleste græsser har den fuldtudviklede majsplante bevaret kimplantens hovedrod, hvorfra der udgår talrige birødder.

Majs stammer fra et område, der strækker sig fra det centrale og nordvestlige Mexico til det vestlige Guatemala. Ved europæernes kolonisering havde den allerede været dyrket i flere tusinde år (se også milpa), og dens oprindelse er stadig omdiskuteret. Formentlig er den opstået ved selektion af den vilde underart af majs Zea mays ssp. parviglumis, som er udbredt fra Jalisco til Oaxaca i det sydlige Mexico.

Barbara McClintock beskrev for første gang "hoppende gener" (se transposoner) hos majs, en opdagelse, der i 1983 udløste Nobelprisen.

Majs blev efter den europæiske kolonisering i Amerika bragt til Europa, hvor den fik betydning i Syd- og Østeuropa fra slutningen af 1600-tallet. Langt vigtigere blev dog den majsdyrkning, som blev indledt i 1800-tallet af europæiske immigranter i Nordamerika; tidligst i Sydstaterne, hvor majs var et vigtigt element i kosten for plantagernes slaver. Efter midten af 1800-tallet blev tyngdepunktet forskudt til de nordlige præriestater, hvor majsen først og fremmest blev anvendt som foderplante. I 1800- og 1900-tallet blev majsdyrkning i et vist omfang udbredt til andre verdensdele, bl.a. Kina.

Dyrkning af majs til modenhed lykkes kun i områder med en lang, varm vækstsæson. Udenlandske majsforædlere har imidlertid udviklet sorter, der er interessante i dansk grovfoderproduktion, idet de under vore klimaforhold kan nå at udvikle kolber med gulmodne kerner. På dette stadium, der indtræder i september-oktober, er majsafgrøden velegnet til ensilage. Kolberne indeholder store mængder stivelse og sukkerstoffer og er langt mere værdifulde end de øvrige plantedele.

I perioden 1992-1996 varierede udbyttet i danske forsøg med majs til ensilering mellem 80 og 140 afgrødeenheder pr. hektar; der er som regel 90.000 planter pr. hektar. Det danske majsareal var ubetydeligt i 1960'erne, men med den øgede adgang til egnede sorter har det siden været stigende. I 2010 blev der avlet majs på 173.000 hektar (5,9 millioner tons afgrøde); arealet af sukkermajs til konsum lå i 2011 på 10.000 hektar (56.000 tons).

I Danmark dyrkes flere sorter af sukkermajs (Zea mays convar. saccharata) som grøntsag i haver, fx lumidor supersød og hollywood. Fuldtudviklede kolber koges eller grilles eller anvendes som majskerner. Desuden dyrkes særlige sorter som babymajs, hvis meget unge, blege frugtstande spises rå i salater og lignende.

Dyrket til modenheden giver majs forskellige typer mel, der kan bruges til bagning, grød og jævning. De europæiske indvandrere i Amerika lærte forskellige brød- og grødformer at kende af indianerne, og kolonisterne udviklede efterhånden deres egne fx corn bread og johnycakes. Europæiske eksempler er Norditaliens majsgrød, polenta, og Languedocs millas. Fra det mexicanske køkken, der i 1980'erne blev lidt af et hit i Danmark, kommer de tynde, uhævede majsbrød, tortillas.

Majs blev vigtig i den omfattende industri af morgenmads-cereals (se morgencerealier), som udvikledes i USA fra omkring år 1900. Størst udbredelse fik cornflakes, som er udvalsede, ristede majsflager, der blev udviklet i det første årti af 1900-tallet. De blev først udbredt i Danmark efter 2. Verdenskrig. Et andet majsprodukt, der kom til Europa med amerikaniseringsbølgen i 1950'erne, er popcorn. Det er majskorn, der varmes op med lidt fedtstof, indtil kimbladene eksploderer og majsen omdannes til de velkendte sprøde snacks.

Det meste majs i verden er fodermajs, der dels anvendes til dyrefoder, dels bruges i industrien. Majsmel indgår således i mange færdigvarer såsom bagepulver og hurtigdeje til fx pandekager. Majsstivelse sælges under navne som Maizena®, og det er basis i de mange buddingpulvere, som kom på markedet omkring år 1900.

Friske, umodne majskolber hedder på amerikansk sweetcorn, på dansk sukkermajs. De spises som en grønsag, kogte eller grillede, ledsaget af koldt smør. Sukkermajsen anvendes også rå, fx i salater, og da de amerikanske salatborde i slutningen af 1970'erne nåede Danmark, blev majskorn en standardvare enten på dåse eller frossen. Seneste skud på majsstammen er babymajs, som vandt stor popularitet i 1980'erne. De fås på dåse eller friske, importeret fra bl.a. Thailand.

Majs er vægtmæssigt den vigtigste af kornarterne. En stor del af den samlede årshøst på ca. 800 millioner tons kommer fra områder med ekstensiv dyrkning, bl.a. USA, Brasilien og Sydafrika, og udbyttet svinger en del fra år til år. I andre vigtige produktionslande som Kina og Frankrig dyrkes majs intensivt, og udbytterne er mere stabile, i Kina stærkt voksende. I de fleste lande går en stor del af produktionen til svinefoder, men i en del afrikanske og sydamerikanske lande er majs et af de basale fødemidler. En mindre del af majsen forarbejdes til cornflakes.

Kun ca. 11 % af høsten indgår i verdenshandelen med USA som helt dominerende eksportland. Japan, Sydkorea og Mexico er de største importører.

• græsfamilien