Svovl er grundstof nr. 16, placeret i 16. gruppe af det periodiske system med atomtegn S.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet svovl kommer af mnty. swavel, beslægtet med lat. sulfur 'svovl', af uvis opr.
- Også kendt som
-
sulfur, sulphur
Grundstoffet er et citrongult ikke-metal, som forholdsvis let kan bringes til at smelte (smp. 119 °C) under dannelse af en gul væske. Ved yderligere opvarmning dannes en tyktflydende, mørkebrun væske. Ved 445 °C koger væsken under dannelse af en gul damp. Afkøles den gule damp, dannes der små gule svovlkrystaller, der kaldes svovlblomme eller svovlblomster. Afkøles den førstdannede gule væske fx i støbeforme, får man gult svovl, stangsvovl. Afkøles den sejtflydende, mørkebrune væske, fx ved at hælde den i vand, dannes en brun, gummiagtig form, der kaldes plastisk svovl. Den brune form omdannes efterhånden til den stabile gule form.
Disse ret komplicerede forhold forklares ved, at den stabile gule form er opbygget af ottekantede svovlringe, cyklosvovl, S8, der forekommer i to allotrope modifikationer: en rombisk, som er den mest stabile, og en monoklin. Ved opvarmning af cyklosvovl dannes kædeformede molekyler, catenasvovl, som ved afkøling langsomt omdannes til cyklosvovl. Svovldampene indeholder bl.a. disvovl, S2. Ved afkøling af dampene dannes den monokline modifikation af S8, som efterhånden omlejres til den rombiske modifikation.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.