Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lehn, Poul Abraham Baron, 1732-1804, Godsejer - Leiel, Dankert, -1645, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Godsejer. Selv Mænd iblandt Datidens Forfattere, der vare
ivrige for Fremskridt, fremhævede hans Fortjenester i saa Henseende.
August Hennings skrev rosende i «Minerva» om de «virkeligen
store Indretninger, han gjorde paa Hvidkilde Gods, her, hvor man
kunde se Bøndergaarde, opførte af Grundmur, ligge midt i deres
Marker og lange Rader af Huse, som beboedes af flittige Vævere
og andre Fabrikarbejdere». Selv Godsejerfjenden Riegels kaldte
ham «en Mand, der aldrig kan glemmes, saa længe Bondeavl og
sandt Agerbrug bliver Danmark vigtigt».
Men L. var alt andet end en Mand med en vid Synskreds.
Det praktiske Blik, han havde, kunde vistnok bringe ham til fuldt
at gaa ind paa det Fremskridt, der laa i Ophævelsen af Fællesskabet,
og han gjennemførte denne Reform med en saadan Iver, at han
naaede at faa udflyttet næsten alle Bønderbyer paa sine Godser.
Han kunde ogsaa se, at Hoveriarbejdet var en Skole i Dovenskab,
og «at 10 Hoverifolk næppe udrettede saa meget paa i Dag som
2 gode lejede Arbejdere», han var ej heller blind for, at den
Guldbergske Hoveriforordning af 13. Avg. 1773 var et Tilbageskridt fra
Struensees af 20. Febr. 1771; men han kunde aldeles ikke gaa ind
paa Landboreformer i stort Omfang. Da han paa Grund af sin
Anseelse som Godsejer havde faaet Sæde i den bekjendte store
Landbokommission af 1786, følte han sig meget ilde over for den
Reformiver, der her særlig besjælede Reventlow, Colbjørnsen og
V. Hansen. Ubehagelig berørt af Forhandlingerne holdt han sig
jævnlig borte fra dem; men endnu stærkere traadte hans Uvilje
imod Reformbevægelsen frem i et skriftligt Indlæg, hvori han
navnlig bekæmpede den fremsatte Plan om at hæve Stavnsbaandet;
han holdt det for den blodigste Uret imod Godsejerne at ville
udskrive Soldater efter Mandtallet i Steden for efter Hartkornet;
i Følge et besynderlig kortsynet Ræsonnement mente han, at det
vilde være en Straf for de gode Godsejere, paa hvis Ejendomme
Bønder gjærne vilde bo. Reventlow havde ikke svært ved at
gjendrive ham. Det gik L. som mange andre af Datidens Godsejere,
at de bleve Vidne til, hvorledes Velstanden og frisk Liv udviklede
sig i Læ af de frygtede Reformer. Døden befriede ham for at se
ydre Ulykker bringe økonomisk Trængsel over Landet. Han døde
24. Okt. 1804. Han blev 1761 gift med Erica Christine Cicignon,
Datter af Oberst J. Fr. C.
E. Holm.
Leiel, Dankert, –1645, Læge,
var født i Roskilde, hvor hans Fader, Hans L., var Kannik og Forstander for Duebrødre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
