Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grindavík - Grindehval - Grindelwald - Grinder - Grinderslev Kloster - Grindheim - Grindsted - Grindsted Aa - Grine ved Middag - Gringoire, Pierre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
takkede Lavastrømme, men Havet udenfor giver
til Trods for den stærke Brænding Indbyggerne
et godt Udbytte. Før var G. en temmelig
besøgt Handelsplads, men Havnen var daarlig,
Indsejlingen farlig, og Skibene maatte derefter
fortøjes ved Jernringe, der var anbragte i
Klipperne. Handelsvirksomheden i G.
ophævedes derfor allerede 1640, men blev dog atter
med lidet Held genoptagen noget senere; efter
Midten af 18. Aarh. er Havnens Besejling af
Handelsskibe helt ophørt. I G. var der 1532 et
krigersk Sammenstød mellem engelske og tyske
Købmænd, og i Aaret 1627 blev Bygden frygtelig
hærget og plyndret af Sørøvere fra Algérie.
Th. Th.
Grindehval, se Delfiner, S. 921.
Grindelwald [’grendəlvalt], 1) By i det
schweiziske Kanton Bern i en Højde af 1057 m,
SØ. f. Interlaken, har (1910) 3662 mest
evangeliske Indb. og har som Midtpunkt for
Fremmedbesøget talrige Hoteller. G. er forbunden med
Interlaken og Lauterbrunnen ved Bjergbaner og
ligger i Dalen G., der mod S. beherskes af
Berner-Alpernes mægtige Toppe, medens
Nordranden dannes af Faulhorn-Kæden. 2)
G.-Gletscher. 2 Gletschere paa Nordsiden af
Finsteraarhorn-Gruppen i Berner-Alperne
sænker sig ned i Dalen G. Den nedre G., 10 km
lang, 1/2—2,2 km bred, 3390—1240 m o. H., er
den sjette største, den laveste og lettest
tilgængelige Gletscher i Schweiz. Den øvre G. er
5 km lang og gennemsnitlig 600 m bred.
G. Ht.
Grinder kaldes de Tremmehække, der
bruges til faststaaende Fiskeredskaber som
Aalekister og Ørredspring.
C. V. O.
Grinderslev Kloster, for regelbundne
Kanniker af Skt Augustin’s Orden, laa i Sallingland
14 km N. f. Skive. Stiftelsesaaret kendes ikke,
men efter Bygningsstilen i den endnu bevarede
Klosterkirke at dømme synes G. at være
grundlagt ved Midten af 12. Aarh. I alt Fald var det
til 1176, thi da indgik det »Broderskab« med
Vor Frue Kloster (ɔ: Domkapitelet) i Viborg og
forpligtede sig til at vise dette Lydighed;
Kannikerne skulde herefter have Ret til at vælge
deres Prior, men Valget skulde stadfæstes af
Domkapitelet. Senere, da dettes Medlemmer
opgav Skt Augustin’s Regel, har Viborg-Bisperne
formentlig tiltaget sig Overhøjhed over
Klosteret. Om G. vides i øvrigt ikke meget, og kun
faa af Priorerne kendes ved Navn. 1234, 1275 og
1284 holdtes Kapitel i G., hvor der fastsloges
forsk. Ordensvedtægter. Om det aandelige Liv
i Klosteret vidner det saakaldte
»Grinderslev-Haandskrift« (fra Slutn. af 15. Aarh.), der har
hørt til Klosterets Bibliotek, og i hvilket
mystiske Skrifter af Susa, Bonaventura og Thomas a
Kempis udgør Hovedparten. Med
Reformationens Indførelse kom G. i Kronens Eje og var
nu verdslig Forlening, indtil Frederik II 1581
mageskiftede det til en Herregaard forvandlede
Kloster til Christoffer Lykke, i hvis Families
Eje det forblev til Slutn. af 17. Aarh. I Løbet
af dette Tidsrum nedreves Klosterbygningen, og
en ny Gaard blev opbygget paa den gamles
Fundament. Den til Skt Peder indviede
Klosterkirke forblev derimod urørt og tjener nu som
Sognekirke. (Litt.: Daugaard, »De danske
Klostre i Middelalderen« [Kbhvn 1830]; »Ny
kirkehist. Saml.« VI, S. 716 ff.).
C. Ngd.
Grindheim [-hæjm] Herred, Vest-Agder
Fylke, 130 km2, (1910) 908 Ind. Herredet svarer
til G. Sogn af Bjelland Præstegæld. Det er et
udpræget Indlands- og Skovdistrikt. Fjeldene
er lave og for det meste skovbevoksede. Den
væsentligste Bebyggelse er omkr. Øydnevandet
i den sydvestlige Del. Kvægavl og Skovbrug er
de vigtigste Næringsveje. Der er ikke meget
dyrkbar Jord. Af Arealet er 4,6 km2 Ager og
Eng og 50 km2 Skov. Ved Hovedvej gennem
Undalen staar Herredet i Forbindelse med
Kystbyen Mandal. Antagen Formue 1910 1079700 Kr
og Indtægt 120427 Kr.
M. H.
Grindsted (1340: Grimsteth), meget stærkt
voksende Sogne- og Stationsby samt vigtigt
Jernbaneknudepunkt midt i det sydlige Jylland,
Slavgs Herred, Ribe Amt, c. 32 km NØ. f.
Varde og 40 km VNV. f. Vejle ved Landevejen
mellem de to Byer, havde 1. Febr 1916 155
Gaarde og Huse og 1060 Indb. (1906: 307). Byen,
som »allerede ser en stor Fremtid for sig, har
Kirke, Præstegaard, Missionshus (»Pella«, opf.
1891), Skole, Realskole, tekn. Skole,
Amtssygehus med Epidemihus (1903), Apotek,
Andels-Elektricitetsværk, Spare- og Laanekasse for G.
og Grene Sogne, Filial af Varde Bank,
Landbohjem, Markedsplads, Kro, fl. industrielle Anlæg
som Dampfarveri og Uldspinderi, Klædefabrik,
Dampvaskeri med Badeanstalt,
Cementfabrikker, Skotøjsfabrik, Maskinsnedkeri og
Andelsmejeri, Handelsgartneri, Købmandsforretninger
m. m. samt meteorologisk Station, Postkontor
og Endestation for Vejle—Vandel—G.-Banen
(aabnet 1914), Brande—G.-Banen (1917) og
Varde—G.-Banen (1919).
H. W.
Grindsted Aa, se Varde Aa.
Grine ved Middag, se Arve.
Gringoire [græ’gwa.r] (ell. rigtigere
Gringore), Pierre, fr. satirisk og dramatisk
Digter, f. i Caen c. 1470, d. i Lothringen c. 1538.
Efter at have rejst i Italien bosatte han sig i
Paris, hvor han blev Medlem af det dramatiske
Lav Les enfants sans souci, der hørte ind
under la Basoche (s. d.), optraadte som
Skuespiller i La mère sotte’s Rolle og udfoldede en
betydelig Virksomhed som Arrangør af
dramatiske Forestillinger og Forfatter af mindre
Lejlighedsstykker. Han lagde Grunden til den
politiske Komedie i Frankrig ved sit berømte Jeu
du Prince des sots et Mère sotte, der opførtes
i Paris Fastelavnsmandag 1511. Det er en Art
Trilogi, der omfatter en sottie, en moralité,
en farce, og har til Formaal at støtte Ludvig
XII i hans Kamp mod Pave Julius II; allerede
tidligere havde han paa Kongens Opfordring
skrevet fl. Pamfletter mod Paven: L’Entreprise
de Venise, La chasse du cerf des cerfs etc. G.’s
betydeligste Arbejde er La Vie Monseigneur
Sainct Loys; dette mystère, der er forfattet 1514
for Murer- og Tømrerlavet i Paris, omfatter
omtr. 7000 Vers og behandler i et simpelt og
ædelt Sprog Ludvig den Helliges Historie.
Desuden har G. forfattet en hel Række til Dels
moraliserende Digte, der ikke kan tillægges
nogen stor Værdi. Omkring 1520 drog G. til
Lothringen, hvor han blev Vaabenherold hos Hertug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
