Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husholdningskonsulenter - Husholdningsskoler - Huskvarna - Huslejeaager - Huslejeskatten - Husmand - Husmandsbrug - Husmandsskoler - Husmann - Husmoderskoler - Hussein - Hussey, W. J. - Husskat - Hustad - Hustad - Husum - Huszár, Karl - Hutchinson - Hutchinson, Arthur Stuart Menteth - Hutia - Hutier, Oskar von - Huttener Berge - Huturu - Huvudfat - Huxley, Aldous
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
praktiske Husholdningsforsøg. I Henhold til
Landbrugsministeriets Bekendtgørelser af 2. Maj
og 16. Juli 1928 ydes der et Statstilskud til H.s
Lønning, Rejseudgifter og Kontorhold efter
lignende Regler, som gælder for Konsulenter i
Planteavl og Regnskabsføring. Statstilskudet
udgør 2/5 af Udgifterne.
A. M. S.
Husholdningsskoler, se
Husmoderskoler (Suppl.).
Huskvarna i Jönköping Län blev Stad 1911
og omfatter 614 ha, hvoraf 8 ha Vand. (1929)
8175 Indb. (1926) 13 Fabrikker med 1956
Arbejdere og en aarlig Produktionsværdi af 13,7 Mill.
Kr. Vaabenfabrikken fabrikerer nu ogsaa
Motorcykler. Byvaabnet er et blaat Skjold med en
diagonalt løbende Strøm flankeret paa hver
Side af en Musket og en Vinge — alle
Figurerne i Sølv.
M. H-n.
Huslejeaager, se Verdenskrigen, S.
910 ff.
Huslejeskatten. Den særlige Form for
Huslejebeskatning, som man havde i den franske
Statsskat la contribution personelle et mobilière,
er bortfalden ved denne Skats Ophævelse.
C. T.
Husmand. Norsk Lov af 22. Juni 1928 om
Ordning af visse Jordspørgsmaal giver under
visse Betingelser H. Forkøbsret til Pladsen, ja
endog Adgang til at ekspropriere den.
Husmandsforhold, som er ældre end Loven, kan
H. efter nærmere Regler faa omordnet af
Jordstyret.
K. Ø.
Husmandsbrug. Statens Virksomhed for
Oprettelsen af H. fortsættes stadigt i samme Spor,
jfr. Lovene af 29. Marts 1924 og 4. Apr. 1928.
Herved mærkes ogsaa Loven af 4. Oktbr 1919
om Vilkaar for Bortsalg af Jorder i offentlig
Eje, jfr. Lovene af 28. Juni 1920, af 6. Maj
1921 og 3. Marts 1926.
H. Gr.
* Husmandsskoler underviser i almindelige
Landbrugsfag paa lignende Maade som
Landbrugsskolerne, men desuden i en hel Række
Bifag, som har særlig Betydning for den
mindre Jordbruger: Havedyrkning, Frugtavl,
Fjerkræhold, Kaninavl, Biavl m. m. Der findes 4
Husmandsskoler her i Landet: 2 i Jylland, 1
paa Fyn og 1 paa Sjælland.
A. M. S.
Husmann, se Agricola, Rudolf.
* Husmoderskoler eller
Husholdningsskoler giver i Kursus paa 5—6 Maaneder en
kombineret teoretisk og praktisk Undervisning
for vordende Husmødre. For Tiden (1930)
findes der her i Landet i alt 19 almindelige
Husholdningsskoler og 3 Husholdningsseminarier,
paa hvilke der ogsaa gives almindelig
Husholdningsundervisning. Desuden er der oprettet
Husholdningskursus ved flere Landbrugsskoler,
Højskoler og Efterskoler.
A. M. S.
Hussein, Husajn, Emir af Mekka, se
Verdenskrigen, S. 814, og Arabien
(Suppl.).
Hussey, W. J., d. 28. Oktbr 1926 i London
paa Vej til Sydafrika, hvor han i Bloemfontein
vilde overvaage Opstillingen af en 27-Tommers
Refraktor, hvis mekaniske Dele var udarbejdet
under ham paa Observatoriet i Ann Arbor,
Michigan.
J. M. V. H.
Husskat. Den danske kommunale H. i
Købstæderne er bortfalden ved Lov af 31. Marts
1926.
C. T.
* Hustad, Herred, Romsdal Sorenskriveri,
Molde Politidistrikt, Møre Fylke, (1920) 2062
Indb. Areal 119,9 km2. Antagen Formue 1927
var 1,7 Mill. Kr. og Indtægt 448247 Kr.
M. H.
Hustad, Herred i Nord-Trøndelag Fylke,
se Sandvollan Herred.
Husum i Schleswig-Holstein har (1925) 9962
Indb.
M. H-n.
* Huszár [’husa.r], Karl, f. 1882, ungarsk
Politiker, oprindelig Lærer og Journalist, en af
Stifterne af det ungarske kristelige sociale
Parti, fra 1910 Rigsdagsmand, Ministerpræsident
1919-20.
H. J-n.
Hutchinson, (1920) 23298 Indb.
* Hutchinson [’hat∫insn], Arthur Stuart
Menteth, engelsk Romanforfatter. Var indtil
1921 en ret ubekendt Skribent, der siden 1908
med ringe Held havde skrevet den ene Bog
efter den anden. Men i 1921 udgav han
Romanen If Winter Comes (oversat til Dansk),
som hurtigt viste sig at være en best-seller af
første Rang. Den er karakteristisk ved en
Blanding af Sentimentalitet, Humor og en vis billig
Moralitet, der er vel egnet til at gaa lige i det
brede Publikum. Dramatiseret og filmatiseret
gjorde den dog mindre Lykke, men dens
Forfatter havde allerede da tjent en Formue paa
den. Hans næste Bøger søger forgæves at naa
den samme Popularitet. (De fleste af dem er
oversat til Dansk). This Freedom (1922), The
Eight Wonder (1923), One Increasing Purpose
(»Guds Veje«) (1925).
E. B.
Hutia, se Pigrotter.
* Hutier, Oskar von, tysk General, f.
1857, Officer i Fodfolket 1875, tjente
afvekslende i sit Vaaben og Generalstaben. 1912 blev H.
Generalløjtnant og Chef for en Division, og
med denne rykkede han ud i Verdenskrigen.
1915 udmærkede han sig under Felttoget mod
Serbien og overtog et Armékorps i Polen. 1917
blev H. »General der Infanterie« og fik kort
efter en Armé at føre, som særlig udmærkede
sig ved Erobringen af Riga. Under
Centralmagternes store Offensiv i 1918 var H.
Arméchef og kæmpede i Egnen Ham, Nesle og
Compiègne. 1919 tog H. sin Afsked. Se
Verdenskrigen, S. 820.
E. C.
Huttener Berge, se Holsten, S. 675.
Huturu, se Barries Islands.
Huvudfat, d. s. s. Hyttefad, H.
* Huxley [’haks£i], Aldous, engelsk
Forfatter, f. 26. Juli 1894. Skolegang i Eton,
studerede i Oxford. Kritiker ved Athenæum og
Westminster Gazette. Debuterede med en
Digtsamling The Burning Wheel i 1916, der viste
ham som en tidlig moden, formfuldendt
Versemager, selv om den gav Samtiden et Chock
ved sin realistiske Ligefremhed. For øvrigt
mest bekendt som Forfatter til en Række
satiriske short-stories og Romaner, der uden
ringeste Sentimentalitet afslører de svage Sider
ved den moderne Ungdom baade som
Enkeltindivid og som Generation. Karakteristisk for
ham er, at der i alle hans Værker ikke
optræder eet sympatisk Menneske. Hans
betydeligste Bog til Dato er hans store Roman Point
Counter Point (1928), der paa c. 800 Sider
skildrer et Selskab. Hans betydeligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
