Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 323 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Engvanding, kunstig Vandforsyning af Engarealer - Engvandingsgitter - Engyrieh, se Angora 2). - en haie (fr.), i Dobbeltrække overfor hinanden. - enharmonisk, enhver Toneforbindelse, der beror paa, at to Toner i den ligesvævende Temp. slaas sammen til een - Enheder, fysiske, se absolut Maal og elektriske Maaleenheder. - Enhedspatron forener i eet Hylster Skarp, Ladning og Tændmiddel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ny Overrislingsrende, der faar det fornødne
Tilskud fra Hovedrenden. Hænganlæg kan
udføres forholdsvis billig, da Renderne om
fornødent til en vis Grad kan lægges efter
Terrainets Stigninger og Sænkninger (naturligt
Hænganlæg). 3)
Ventilvandingssystemet er en af A. Petersen, Wittekiel,
opfundet Vanding fra neden og foregaar i
Forbindelse med Ventildræning. -
Vandforbruget ved E. veksler efter
Omstændighederne lige fra 0,2 l pr ha pr Sek. (Feilberg)
til 120 l pr ha pr Sek. (Wincent) og beror
foruden paa den disponible Vandmængde tillige
paa, hvorvidt man tilsigter en ligefrem
Overrisling ell. kun en kortvarig Befugtning af Engen
(Befugtningsvanding), paa Jordbundens
Beskaffenhed, da der, alt andet lige, kræves desto
mere Vand, jo mere gennemtrængelig
Undergrunden er, idet der da tabes desto mere,
endvidere paa den Tid, da man agter at vande, om
man kan benytte Vandet mere end een Gang,
paa Arealets Hældning o. s. v. - I Danmark
og især i Jylland spiller E. nu en betydelig
Rolle og er fortrinsvis blevet fremmet ved det
danske Hedeselskabs Initiativ (E. Dalgas),
idet dette Selskab har foranlediget Bygningen
af talrige betydelige Vandingskanaler, draget
Omsorg for Uddannelsen af
Engvandingsteknikere og herigennem fremkaldt vidtstrakte
Engvandingsanlæg. (Litt.: E. Dalgas, »Om. E.«;
T. Westermann, »Om Indholdet af
Plantenæring i Vandet fra vore Vandløb«; E. Risler
et G. Wery, Irigations et drainages).
K. H-n.

Engvandingsgitter. Hvor et Vandløb
spærres ved Stemmeværk og ledes bort fra sit
naturlige Leje gennem en Kanal, der gradvis
tømmes ved Overrisling af de Strækninger, der
ligger mellem Kanalen og den ndf.
Engvandings-Stemmeværket værende Del af det naturlige
Vandløbsleje, opstaar der en Fare for
Vandløbets Fiskebestand. Ikke blot danner
Stemmeværket en Hindring for Fiskenes fri Gang,
hvilket dog om nødvendigt kan afhjælpes med
Fisketrapper (s. d.), men Fiskene lokkes let til
at gaa ind i Engvandingskanalen, i hvilken
Vandføringen imidlertid - i Modsætning til i
naturlige Vandløb - aftager ned ad Strømmen;
herved narres rimeligvis mange Fisk vild, saa at
de ender i Smaagrøfter som et let Bytte for
Fugle o. l., men værre er det, at der efter en
vis Tids Forløb lukkes op for Stemmeværket,
hvorved Vandtilførselen til Kanalen pludselig
ophører, saa at de i denne værende Fisk som
Regel alle omkommer. Endog Aaleyngel, som i
Marsken pumpes op fra Aaerne med
Snegleværk, ses der ligge indtørrede i de tømte
Engvandingskanaler, og langt værre er det andet
Steds for Lakse- og Ørredynglen. I Aaløb, der
som f. Eks. Skjern Aa har et stærkt udviklet
Engvandingssystem, lider Lakse- og
Ørredbestanden utvivlsomt meget herunder. Man kan
spærre Kanalerne af for Fiskene ved et E.
(jfr L. om Ferskvandsfiskeri af 4. Maj 1907 § 2).
Dette indrettes som et Horisontalgitter med
underliggende Grube; gøres Gitterfladen
tilstrækkelig stor, har Vandet Gennemgang uden
nogen Opstemning, og Rensning for Grøde et
Par Gange maanedlig er tilstrækkelig. (Litt.:
J. Chr. L. Løfting, »Beretning om dansk
Ferskvandsfiskeri 1906« [Fisikeriberetning for
1905-06]).
C. V. O.

Engvandingsgitter, v Vandflade, g vandret Gitter b lodret Bagvæg, a sammendreven Grøde. (Efter J. Chr. L. Løfting.)

Engyrieh, se Angora 2).

en haie [ã-’æ] (fr.), i Dobbeltrække
overfor hinanden.

enharmonisk kaldes i den moderne Musik
enhver Toneforbindelse, der beror paa, at to
meget nær ved hinanden liggende Toner i den
ligesvævende Temp. slaas sammen til een, der
saaledes efter Omstændighederne kan optræde
under begges Navn; cis og des f. Eks.
repræsenteres paa Klaveret ved samme Tangent og
er saaledes indbyrdes e. Toner; Overgangen fra
den ene til den anden, der f. Eks. kan ske ved
en pludselig Modulation fra A-dur til Des-dur,
kaldes e. Forveksling. En saadan
Ombytning kan altsaa betyde et virkeligt Omsving i
Opfattelsen af Tonaliteten, men benyttes ogsaa
ofte for at opnaa en Lettelse ved Læsningen
(naar man f. Eks. forbigaaende anvender en
Skrivemaade med Krydser i Stedet for med
B’er). e. Skala er c cis des d dis es o. s. v.
- I den gr. Musik forekom ved Siden af den
diatoniske og kromatiske Tonefølge den
saakaldte e. Tonefølge, i hvilken Tetrachorden
bestod af to Fjerdedels Tonetrin og en stor
Terts, f. Eks. e fes f a-h ces c e. (Se græsk
Musik).
S. L.

Enheder, fysiske, se absolut Maal
og elektriske Maaleenheder.

Enhedspatron til Haandskydevaaben,
Mitrailleuser og hurtigskydende Kanoner forener
i eet Hylster Skarp, Ladning og Tændmiddel.
E. blev opfundet 1812 af den fr. Bøssemager
Pauli, hvem Tyskeren Dreyse (s. d.) lærte
Kunsten af. Ved den E., der 1827 blev opfundet
af Dreyse, var Hylsteret af Papir, og Ladningen
var adskilt fra Skarpet ved et Papspejl, i
hvilket fandtes en lille Fordybning til Tændsatsen,
der saaledes var beskyttet mod ydre
Paavirkning; den tændtes ved, at en Tændnaal
gennemborede Ladningen og ramte Satsen.
Papirenhedspatron i noget forbedret Skikkelse
anvendtes ogsaa ved Chassepot’s Gevær. Ved de
moderne E. er Hylsteret af Messing, og
Tændsatsen er anbragt i en Fænghætte, indsat
udvendig i Hylsterbunden. Opfindelsen af E. var
af stor Bet. for Haandvaabenteknikken, idet den
muliggjorde Konstruktionen af Bagladere, der
dog først naaede en større Fuldkommenhed, da
E. blev forsynet med Metalhylster, som bevirker
Tætningen under Krudtets Eksplosion. Ved
Metalhylsteret muliggjordes Indførelsen af E.
ogsaa ved Kanoner. Nu har alle hurtigskydende
Kanoner indtil 12 cm Kaliber E., medens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>