Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frobisher, Martin, Sir - Frobisher Bugt - Frode (danske Sagnkonger) - Frodefreden - Frodelovene - Froger, Sagnkonge, se Frøger - Frogn (Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udmærkelse af Dronning Elisabeth som Opdager
af et rigt Guldland, hvilket Dronningen gav
Navnet Meta Incognita. 1578 fik F.
Kommandoen over en Flaade paa 15 Skibe, til Dels
Regeringens, med hvilke han skulde gaa til
Meta Incognita for derfra at hjembringe
Guldmalm. 31. Maj afsejlede Flaaden fra Harwich,
og 20. Juni lykkedes det F. at lande paa
Grønlands Sydkyst. Han tog Landet i Besiddelse
for den eng. Krone og kaldte det Vestengland.
2. Juli fik Flaaden Landet ved F. Stræde i
Sigte og styrede ind imod det; men p. Gr. a.
Sne og Taage kom F. ind i et Stræde, der
snart erkendtes ikke at være det rette. Han
kaldte det »Mistaken Strait« (det nuv. Hudson
Stræde). F. sejlede med en Del af Skibene c.
160 Sm. ind i det ny Stræde. Søen laa da isfri
for ham, og han tvivlede ikke paa nu at være
paa den rette Vej til Cataya (Kina), men p.
Gr. a. Ekspeditionens Hovedformaal maatte
han vende tilbage til F. Stræde. Flaaden kom
lykkelig til England i Beg. af Oktbr og
medbragte 1300 t af Malmen. Da man senere maatte
erkende de formentlige Guldmalmes Værdiløshed,
endte Guldsøgningen i finansielle Tab og
bitre Skuffelser.
Senere blev F. Viceadmiral og kæmpede
tappert i sit Lands Tjeneste; især skal nævnes,
at han i Kampen 1588 mod den sp. Armada
havde sit Flag hejst i et af Marinens største
Skibe »The Triumph« og tog væsentlig Del i
hver i af de Slag, som førte til Splittelsen af
Armada’en. Han gjorde derved fortrinlig
Tjeneste og var mellem de faa, der i den
Anledning blev slaaede til Ridder. Da sp. Tropper
nogle Aar senere havde indtaget en stærk
Stilling i Fort Crozon imod Brest, sendte Dronning
Elisabeth under F.’s Kommando en Flaade til
Undsætning for Henrik IV af Frankrig. Under
et dristigt Stormangreb paa Fortet, ved hvilket
dette under stort Mandefald blev erobret, fik
F. et Skud i Hoften og døde nogle faa Dage
efter, at han havde bragt Flaaden tilbage til
Plymouth. (Litt.: The Three Voyages of M.F.
i Haklyyt Society [3. Bd, 1867]).
G. F. H.
Frobisher Bugt [’fråbi∫ə-], arktisk Amerika,
Havbugt, der paa 62½° n. Br. gaar c. 170 Sm.
ind i den sydligste Del af Baffin Land mellem
Halvøerne Meta Incognita (Kingait) og
Nugurniut Plateau. Ud for Mundingen ligger paa
Sydsiden Resolution Ø (eskimoisk Tudjakdjuak)
og paa Nordsiden Loks Land ell. Hall Ø
(eskimoisk Kekertukdjuak). F. opdagedes 1576 af
Martin Frobisher (s. d.), men kaldtes i lang
Tid Lumley’s Inlet, som Davis havde benævnt
den. Først 1862 paaviste Hall, at Indskæringen,
som tidligere antoges for et Stræde, i
Virkeligheden var en Bugt. Den besøges af
Eskimostammen Nugumiut, der kalder den
Tinikdjuarbiusirn.
G. F. H.
Frode, Navn paa fl. danske Sagnkonger. 1)
Fred-F. (Hovedpersonen i Grottesangen,
ogsaa nævnt i Bjarkemaal, men ellers
forsvundet af dansk Overlevering), Stamfader til
Kongerne af Skjoldungslægten paa Lejre, efter isl.
Stamtavler Sønnesøn af Skjold. Hans Tid er
en Freds- og Lykketid for Folket, ingen øver
Manddrab, »selv om han finder sin Broders
Banemand bundet for sig«; hans Lykke er
personliggjort i den guldmalende Kværn Grotte
(s. d.), som Jættemøerne Fenja og Menja
drager, men som til sidst maler Ulykke over ham.
I en norsk Saga i Sakse’s 2. Bog er han
forvansket til en alm. Vikingekonge. 2) F.-Fredegod,
Søn af Dan og Stamfader til
Skjoldungslægten: Fridleif-F.-Ingjald. Egl. samme
Person som den forrige: Stamfaderen i
Guldalderstiden (»Frodefreden«). Til F.-F. henføres
Sagnet om den henlagte Guldring, som ingen rørte
i 3 Aar (knyttet til Jælling Hede og m. fl. St.),
og Fortællingen om, at han blev stanget ihjel
af en Søko. (Som Folkeheros, der betegner den
brat afbrudte Lykketid, er han i Slægt med
Englændernes Beovulf, der bukkede under for
Dragen). Dansk Overlevering har henført til
ham en Mængde Lovbestemmelser, hvoraf en
Del er Retsregler fra det virkelige Liv, andre
indeholder Vedtægter for et tænkt, idealt
Krigersamfund (vistnok snarest hørende til
Danmarks F. Nr 4). Af denne mytiske Dunkelhed
som Fredskongen træder F. først frem i Sagaen
om Erik den Maalspage, hvor den unge norske
Helt vækker Danekongen til at forskyde sine
slette Raadgivere og gribe mere virksomt ind
i Livet (en Slags Gentagelse af et ældre Motiv
i Skjoldungsagnene, Starkad’s Harmtale til den
umandige Kong Ingjald). 3) F., Broder til Kong
Halfdan i Lejre, som han — efter en
norsk-islandsk Saga — støder fra Tronen; han
forfølger Halfdan’s unge Sønner Helge og Hroar,
men bliver til sidst indebrændt af dem (i ældre
Kilder hævnes Halfdan’s Drab af Rolf Krake,
ell. Halfdan er endog den, der dræber F.). Som
hist. Person tilhører F. slet ikke den danske
Kongeslægt, men er Konge over dens Modstandere,
Hadbardefolket (se Skjoldunger). 4) F.,
Fader til Ingjald og Søn af Fridleiv. Er i sit
hist. Grundlag den samme som Nr 3, men er
løsrevet fra sin Forbindelse og opfattes alene
efter sit Forhold til den gl. Kæmpe Starkad
(Stærkodder) som Repræsentant for den
svundne Tidsalders krigerske Liv: ved sin
Gavmildhed mod Kæmper, sin Ordning af Hirden og
sine Sejre over Danmarks sydlige Naboer. Han
dræbes ved Svig af den undertvungne
Sakserkonge Sverting; om Hævnen herfor handler et
af de ypperste danske Oldtidskvad,
Ingjaids-Kvadet. En norsk-isl. Saga lader F. ved
Starkad’s Hjælp snigmyrde sin Broder Ole den
Frøkne (Litt.: A. Olrik, »Sakses
Oldhistorie«, II [1804]; Samme, »Danmarks
Heltedigtning«, 1. og især 2. Bd [1903—10]).
A. O.
Frodefreden, den lykkelige Tid i Kong
Frode’s Dage; bruges i nordiske Digte
undertiden ogsaa om enhver langvarig Fredstilstand.
A. O.
Frodelovene, de Love, som efter Sagnet
Frode-Fredegod har givet, og som Sakse har
nedskrevet efter dansk Sagnoverlevering i 12.
Aarh.: er af fl. Retshistorikere blevne opfattede
som en Samling af virkelige Love fra
Vikingetiden. Se Frode.
A. O.
Froger, Sagnkonge, se Frøger.
Frogn, Herred, Åker og Follo’s Fogderi,
Akershus Amt, (1910) 1964 Indb., strækker sig
i en Længde af 17 km paa Østsiden af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
