Erik af Pommern var konge af Danmark, Norge og Sverige fra 1396 (Norge fra 1389) og unionskonge 1397-1439/41. Han var søn af hertug Vartislav 7. af Pommern-Stolp (død 1394) og Margrete 1.s søsterdatter Maria af Mecklenburg (død 1394). Efter Margrete 1.s søn Olufs død i 1387 blev Erik, der oprindelig hed Bugislav, Margretes fostersøn og opdraget til kongegerningen.
Erik af Pommern
Faktaboks
Formelt: Erik 7., også ofte Erik 7. af Pommern
Andre former: kong Erik af Pommern
- Levetid - kommentar
- ca. 1382-1459
Gift med Filippa
I 1406 ægtede han Filippa (1394-1430), en datter af kong Henrik 4. af England. Ægteskabet var barnløst, hvorfor Erik udpegede sin fætter, hertug Bugislav 9. af Pommern-Wolgast, til nærmeste arvtager.
Konflikten om Slesvig
Margrete 1. vedblev reelt at regere Danmark og de øvrige riger (Kalmarunionen) frem til sin død i 1412, og fra 1404 forsøgte hun og Erik at hævde den danske indflydelse i Slesvig. Resultatet blev fra 1416 en mangeårig krig om hertugdømmet, hvis lensforhold berørte de vendiske hansestæder. Hamburg støttede åbent de holstenske grever, mens de øvrige hansestæder i 1423 indgik forbund med Erik for at bevare deres handelsprivilegier i Norden. Konflikten om Slesvig blev henvist til voldgiftsdom af Eriks fætter, den tysk-romerske konge Sigismund. Dommen anerkendte Eriks synspunkter, og i taknemmelighed begav han sig på pilgrimsfærd til Det Hellige Land (1423-1425).
Holstenerne rettede sig imidlertid ikke efter dommen, og krigen brød ud på ny i 1426, idet de vendiske hansestæder greb ind på de holstenske grevers side som følge af en skærpet kongelig handelspolitik.
Øresundstolden
Under krigen indførte Erik ca. 1429 Øresundstolden, som i mere end 400 år skulle tilføre kronen betydelige indtægter. Krigsførelsen fremtvang en øget beskatning i Sverige og skærpede den i forvejen hårde lokalforvaltning. Allerede ved Margrete 1.s død sporedes opposition i Sverige mod kongemagten, hvilket det dog lykkedes Erik at imødegå. Engelbrekt Engelbrektssons oprør i 1434 afstedkom, at kongen forsøgte at opnå forlig med de oprørske rigsråder, der støttede Engelbrekts krav.
Erik afsættes
I 1435 sluttede Erik fred med de vendiske hansestæder og hertug Adolf 8. af Slesvig, hvilket indebar et nederlag for hans slesvigske politik. På et møde i Kalmar i 1436 blev et forlig indgået med svenskerne om ændringer i Eriks hidtidige regeringspraksis og centralistiske unionsstyre. Han tog ophold på Gotland og forsøgte i årene 1437-1438 uden held at føre hertug Bugislavs kandidatur igennem i Danmark. Han blev afsat i alle tre riger i løbet af årene 1439-1441 og efterfulgt af søstersønnen Christoffer af Bayern. I 1449 overlod kong Erik Gotland til danskerne og levede til sin død i Rügenwalde i Pommern.
Eftermæle
Moderne forskning har anerkendt Erik af Pommerns mangeårige og energiske kamp om Slesvig og hans bestræbelser på bl.a. at udvikle de danske købstæder, især i Øresundsområdet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.