Fronten til Nationens Frelse

Fronten til Nationens Frelse var den gruppe, der overtog magten efter omvæltningerne i Rumænien i juledagene 1989, hvor Nicolae Ceauşescus kommunistiske styre faldt, og som styrede landets overgang til demokrati og markedsøkonomi. Fronten (FSN) blev ledet af tidligere medlemmer af Ceauşescus regime under ledelse af Ion Iliescu, som blev ny præsident, og Petre Roman (f. 1946), der blev premierminister.

FSN erklærede i december 1989, at man ville være et overgangsstyre og fungere som en paraply for nye politiske grupper og partier, indtil de historiske og nye partier havde etableret sig.

Repræsentanter for dissidentbevægelsen, heriblandt franskprofessoren Doina Cornea (1929-2018), deltog i FSN's arbejde i de første uger efter omvæltningen, men trak sig ud i januar 1990, da Fronten selv etablerede sig som et politisk parti med den hensigt at stille op til de første frie valg i foråret 1990.

Allerede den 22. december formulerede FSN sit program i 10 punkter: bl.a. frie valg, fjernelse af et enkelt partis ledende rolle, indførelse af frihedsrettigheder, reorganisering af handel, ophævelse af planøkonomi samt reformer af landbruget. 10-punktsprogrammet bærer præg af at være nedskrevet i de hektiske decemberdage og tyder ikke på, at FSN gennem lang tid havde konspireret mod Ceauşescu. Der forelå således ikke et velforberedt overgangsprogram.

Den 20. maj 1900 afholdtes de første frie valg. Iliescu vandt præsidentvalget med 85 %, og FSN-regeringen parlamentsvalget med over 66 %. Den indførte i 1991 en demokratisk republik baseret på et flerpartisystem. Overgangen var ikke smertefri, og i de følgende mange år blev der fra flere sider sat spørgsmålstegn ved ledernes demokratiske sindelag. Den første kritik kom, da FSN sørgede for at dømme Nicolae og Elena Ceauşescu i en skueproces efterfulgt af henrettelse af dem begge i løbet af få timer den 25. december 1989. Ingen er blevet draget til ansvar for den hastige og brutale skueproces.