Henry Purcell

Henry Purcell, ca. 1659-1695, engelsk organist og komponist. Henry Purcell var medlem af en stor komponistfamilie og blev fra 15-års-alderen elev af John Blow (1649-1708), som han 1679 efterfulgte som organist i Westminster Abbey; 1682 udnævntes han til organist og sanger ved Chapel Royal og fik året efter opsynet med hoffets musikinstrumenter.

Til sin død virkede han som hofmusiker, og i den egenskab komponerede han et betydeligt antal lejlighedsværker, herunder især oder, bl.a. til festen for Skt. Cecilie, såkaldte welcome songs, anthems og andre kirkemusikværker (bl.a. den smukke full anthem Thou Knowest, Lord, the Secrets of our Hearts til dronning Marys (1662-94) begravelse).

I London udkom 1683 hans 12 triosonater, der stilistisk er præget af italienske forbilleder (Giovanni Battista Vitali); yderligere en samling sonater udkom efter hans død (1697). Desuden skrev han suiter og anden musik for cembalo.

Henry Purcell komponerede scenemusik af forskellig slags, herunder den eneste egentlige opera, Dido and Aeneas (Dido og Æneas) bestemt til opførelse på en pigeskole i London (1689).

Senere fulgte musik til en række skuespil som King Arthur (1691), The Fairy Queen (1692) og The Tempest (efter Shakespeare, ca. 1695). Takket være sin meget karakteristiske og personlige stil, i hvilken rytmisk spændstighed og livfuld kontrapunktik forenes med raffineret melodisk dristighed, anses Henry Purcell for at være en af de største engelske komponister nogensinde. Hans stil og teknik, bl.a. i korsatserne, fik afgørende betydning for Georg Friedrich Händel.