Jude Law, David Jude Law, f. 1972, britisk skuespiller, kendt som smuk og elegant ung mand, både i godhjertede roller, bl.a. skarpskytten i Enemy at the Gates (2001) og desertøren i Cold Mountain (2003, Tilbage til Cold Mountain), og med glat charme, bl.a. som dekadent "rich boy" i The Talented Mr. Ripley (1999), kvindebedåreren Alfie (2004) og som utro i Mike Nichols' Closer (2004).
I 2009 spillede Jude Law dr. Watson i Sherlock Holmes, en rolle han gentog i efterfølgeren Sherlock Holmes: A Game of Shadows (2011, Sherlock Holmes 2: Skyggespillet).
Jude Law spillede i 2009 William Shakespeares Hamlet på Kronborg Slot i Helsingør.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.