Mickey Mouse er en amerikansk tegnefilm- og seriefigur og én af 1900-tallets mest berømte fiktionsfigurer.
Mickey Mouse
Mickey Mouse. Mickey Mouse har gennemgået en udvikling i retning af større hoved i forhold til kroppen, mere afrundet hoved og større øjne, altsammen typisk barnlige bygningstræk. Her ses han i en historie fra 1998 sammen med Politimester Striks.
Mickey Mouse i Steamboat Willie
Mickey Mouse. Plakat fra Steamboat Willie (1928). Walt Disney, der indtil 1947 selv lagde stemme til musen, indså, at de første talefilm havde vist vejen frem. Disney-studiet blev hurtigt førende, bl.a. gennem rækken af korte, musikalske tegnefilm, Silly Symphonies, hvoraf den første i farver, Flowers and Trees, indbragte Disney en Oscar i 1933.
Mickey Mouse blev til på Walt Disneys studie i 1927 og lanceredes året efter, den 18. november, som hovedperson i tegnefilmen Steamboat Willie, den første tegnefilm med synkroniseret lyd.
Filmen blev en overrumplende succes, og Mickey optrådte årene efter i en række kortfilm præget af vitalitet, musikalitet og energi. I disse film var Mickey, der indtil 1948 hed Mikkel Mus på dansk, en helt uden de store skrupler, foretagsom, men også ganske brutal over for sine modstandere og hæmningsløs i sine forsøg på at vinde kæresten Minnies hjerte.
Mickey Mouse i film og forlystelsesparker
Mickey Mouse. George Gamow illustrerede atomteoriens udvikling i 13 billeder med Niels Bohr som Mickey Mouse; seks af dem ses her. Øverst: Niels Bohr, der var en ivrig fodboldspiller, inspireres til sin atommodel. Nederst fra venstre: Niels Bohr som dommer for de yngre medarbejdere. Niels Bohr og Werner Heisenberg (W.H.) diskuterer ubestemthedsrelationernes fortolkning; th. ses bl.a. med påskriften Wellen en bølgepakke. Niels Bohrs tankeeksperimenter, her en elektrons (pilens) afbøjning ved passage gennem en enkeltspalte, spillede en stor rolle for kvantemekanikkens udvikling. Bragt med tilladelse fra ©The Walt Disney Company.
Som Disney-studiet udviklede sig, og filmene blev mere forfinede og komplicerede, forsvandt en del af Mickeys charme, og han måtte tidligt afstå popularitet til nytilkomne figurer som Fedtmule, Anders And og hunden Pluto.
Men Walt Disney, der selv indtalte musens stemme, holdt fast på, at Mickey var studiets nummer ét, og mens kortfilmene blev mere rutineprægede, fik Mickey i stedet opgaver som Disney-selskabets ambassadør og en slags konferencier, bl.a. i Disneys forlystelsesparker.
Ud over at optræde som stjerne i omkring 120 korte film (1928-1953) optrådte han også i enkelte lange film, bedst som troldmandens lærling i Fantasia (1940), og man har flere gange forsøgt at relancere ham i film som Mickeys juleeventyr (1983) og Prinsen og tiggerdrengen (1990).
En del af figurens popularitet hænger sammen med de tidlige films vitalitet, idet det samtidig må konstateres, at hans grafiske udformning i sin enkelhed og klarhed har en så muntert optimistisk virkning, at den i sig selv er del af forklaringen. Mickey Mouses karakteristiske hoved er internationalt et af de mest bestandige motiver på T-shirts til både børn og voksne.
Allerede tidligt sås Mickey Mouse i mængder af sideprodukter og merchandise. Han fik sin egen tegneserie i 1930, hvori især tegnerne Floyd Gottfredson (1905-1986) og Paul Murry (1911-1989) har markeret sig. I de nyere historier optræder Mickey ofte som detektiv med Sorteper som modspiller, en figur udviklet fra en skurk fra tegnefilmtiden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.