Mikhail Lomonosov

Mikhail Lomonosov, Mikhail Vasiljevitj Lomonosov, 1711-1765, russisk videnskabsmand og digter, født i Arkhangelsk. Som 19-årig begyndte han at studere i Moskva. Her fik han sin grunduddannelse i filosofi, teologi, sprog og litteratur. Derpå fulgte studier af bl.a. fysik, kemi, mineralogi og geografi i Marburg og Freiburg.

Lomonosov ydede betydelige bidrag til naturvidenskaben. Grundlaget for hans teorier var en atomistisk og kinematisk beskrivelse, hvor alt stof består af partikler eller atomer i bevægelse. Lys, elektricitet og varme forplantes i en æter bestående af sfæriske partikler.

I 1745 blev han professor i kemi i Sankt Petersborg og indrettede der Ruslands første kemiske laboratorium. Samme år beskrev han varme som bevægelse af æterpartikler og kulde som en formindskelse af bevægelse.

Sammen med G.V. Rikhman (1711-53) udførte han eksperimenter med at lede elektricitet fra tordenskyer. Hans kemiske eksperimenter viste, at vægten er konstant under kemiske processer. Lomonosov var specielt interesseret i glasfremstilling, og han fik kejserinde Elisabeth Petrovnas tilladelse til at oprette fabrikker til fremstilling af mosaikker i mangefarvet glas.

En af hans mosaikker, Slaget ved Poltava, findes i dag i videnskabsakademiet i Sankt Petersborg. Mange af hans opdagelser og teorier vedrørende atomer, varme og kemiske reaktioner forblev upublicerede eller nåede ikke uden for Ruslands grænser. Det var først i begyndelsen af 1900-t., at man fandt en stor mængde af hans upublicerede manuskripter i russiske arkiver.

Men nok så betydelig var hans indsats for litteraturen. I 1739 skrev han Reglerne for en russisk versifikation, som tillempede klassicismens regler efter det russiske sprogs egenart. Hans Russisk grammatik (1755) og hans lære om De tre stilarter (1757) dannede norm for generationer af skribenter.

Lomonosov fornyede den klassiske ode, navnlig med sin "Ode til minde om kejserinde Elisabeths tronbestigelse" (1747) og med to natur-oder fra 1751, hhv. "Morgen-" og "Aftenbetragtning over Guds storhed". De hyldede videnskabens storhed snarere end magten og religionen.

Ved siden af disse mange sysler fik Lomonosov også tid til at beskæftige sig med historie, og da den indvandrede tyske historieprofessor ved videnskabsakademiet i Sankt Petersborg, Gerhard Friedrich Müller, i en afhandling fra 1749 hævdede, at det russiske rige var grundlagt af skandinaver, følte Lomonosov sin nationale ære trådt for nær og rettede et voldsomt, men dårligt underbygget angreb mod Müller. Dermed gav han startskuddet til den indædte strid, der siden med jævne mellemrum er blusset op mellem de såkaldte normannister og anti-normannister både inden for og uden for Rusland.

Lomonosov var i 1755 medstifter af Moskvas Universitet, som stadig bærer hans navn.