Den sicilianske skole er betegnelsen for en litterær bevægelse, der i lidt over første halvdel af 1200-tallet affødte en mængde digte på italiensk folkesprog og altså ikke latin, som ellers var fremherskende.
Scuola siciliana
Den litterære aktivitet foregik primært ved Federico 2.s og hans sønners hof på Sicilien. De bidrog i øvrigt også selv.
Betegnelsen stammer fra Dante Alighieris bog om folkesproget, De vulgari eloquentia, og dækker digte på (fortrinsvis men ikke kun) siciliansk med tydelig indflydelse fra provençalsk og latin.
Imidlertid adskiller den sicilianske digtning sig fra den provençalske trubadurtradition derved, at den er beregnet på at blive læst.
Gruppens tidligste og også mest produktive repræsentant er Iacopo da Lentini, der gerne kaldes sonettens fader.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.