skoliose

skyldes varige forandringer i rygsøjlens knogler og bløddele. Hvirvellegemerne er deformerede og usymmetriske. Den almindeligste strukturelle skoliose ses hyppigst hos piger begyndende ved 10-12-års-alderen. Årsagen er ukendt. Ryggen bliver tiltagende skæv i et afgrænset område med uforudsigelig hastighed og sværhedsgrad. Senere krummer ryggen andre steder i modsat retning, så rygsøjlen bliver S-formet. Efterhånden kommer der drejning (torsion) af rygsøjlen om sin akse, hvilket bevirker, at der opstår en pukkel. I udtalte og ubehandlede tilfælde medinddrages brystkassen, hvilket kan medføre åndedrætsbesvær. I begyndelsen er der ingen særlige symptomer, og skævheden opdages ofte sent ved et tilfælde under gymnastik e.l. Ved lette grader giver man ingen behandling ud over øvelser og regelmæssig kontrol med henblik på forværring. Ved sværere grader må skoliosen behandles med korset, ofte i lang tid. Ved de sværeste grader består behandlingen i operation med udrettelse af kurven og fastholdelse med metalstænger. Leddene mellem de hvirvellegemer, som indgår i den primære skævhed, stivgøres. Andre strukturelle skolioser ses ved sjældne medfødte misdannelser af hvirvellegemerne og ved sjældnere lidelser med muskellammelser, der medfører ubalance af muskeltrækket på rygsøjlen.

er ikke ledsaget af varige forandringer af knoglerne, og skoliosen rettes ud, hvis den tilgrundliggende årsag fjernes. Funktionelle skolioser ses fx ved forskellig benlængde (anisomeli) i stående stilling, hvor bækkenet bliver skævt stillet. Herved udvikler ryggen en S-formet skoliose. Denne udrettes i siddende stilling eller ved korrektion af benlængdeforskellen. Ved iskias ses en smertebetinget skoliose, hvor patienten går stift med en foroverbøjet og sidebøjet stilling. Denne akutte skoliose forsvinder, når smerterne ophører.